 |  | Barndommens land. |
 |
|
|||||||||||||
|
I skyggerne af barndommens land, hvor mørket herskede, og lyset forsvandt. En dreng, nu en mand, med ar på sin sjæl, fra voldens greb og misbrugets kvæl. Håb blev knust som glas mod sten, hver drøm forsvandt, hver glæde forsvandt hen. Skuffelser stablet som bøger på rad, i et liv, hvor smerten var den eneste stad. Men i hjertet, dybt begravet og gemt, et lys, en gnist, der aldrig blev glemt. For selv i mørket, hvor alt synes tabt, kan styrken findes, og håbet genopstå brat. Goy Wiblemo ©️ 2024 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
