Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Om den nye PTSD-trend at bosætte i skoven. Agenten Nikitas udsendelser og indsendelser
Om den nye PTSD-trend at bosætte i skoven. Agenten Nikitas udsendelser og indsendelser


Forfattersiden.dk
Forfatter: snowfrog
Skrevet: 2016-11-06 10:18:47
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



Skoven var for lille til at kunne danne afsæt for  hendes drømme, og havde altid været det. Hun var godt i gang med den indre film om stærke indianerhænder, men filmen blev altid afbrudt af at hun var krydset så langt gennem skoven i sine Magnum boots at hun begyndte at høre biltrafik.
At gribe længslen, især nu efter storebrorens død, var blevet hendes eneste måde at komme gennem dagene på. Og nætterne. Hun havde evige flashbacks, og ville være oplagt hot kød for enhver psykiater med trang til at placere ting efter at have pillet de psykiske legoklodser fra hinanden og have opnået erektion ved at se sig selv samle dem til et helbredende bygningsværk.

Hun lo for sig selv. Hun var ikke den eneste, der havde slået sig hårdt på hovedet, for at få disse tanker ud af hovedet. Hun havde efter flytningen ud i skoven, udvalgt et bestemt træ, hun rituelt og lidt uforsigtigt fik fjernet den slags overvågningstanker gennem at slå hovedet imod. Hun havde læst at Christian den 2. havde ventet på en afgørelse i 15oo tallet i et fangeskab på et slot på Fyn. Og der havde ventetiden fundet et udholdeligt leje ved at han gik rundt om et stort rundt bord af metal og trak tommelfingeren på toppen af bordet, langs kanten, efter sig. Han havde gjort det nok til at der i dag på Slottet kan ses en rille hele vejen rundt i bordet, let ujævn som efter en tommelfinger. Hun havde en ide om at hovedbanke-træet skulle danne en fordybning i stammen fra slagene fra hendes pande.

Hendes vilde tanker var at hun var en slags Nikita. Storebroderens yndlingsfilm var Nikita. En fransk film fra firserne, om en kvinde, der var taber og fik benådning fra fængslet på betingelse af at hun blev trænet op til at være hemmelig agent for den franske stat, og lære at dræbe, en kvindelig 007.

Storebrorens død gjorde mindre tomhed, fik fylde i hendes bryst, gennem at hun nu var Nikita.

haleløs2016-11-06 16:42:32

indledningen på en fantasy?
Her inde og på Forfattersidens FaceBook kan du finde beta-læsere, oplys genre og målgruppe / aldersgruppe

venligst ...
PS denne formulering er for snørklet "Skoven var for lille til at kunne danne afsæt for hendes drømme"
og vær forsigtig med at skrive tal; hellere 'engang' end 15oo tallet' og 'som en anden JamesBond' end '007'

mille2016-11-18 07:01:14

Hey snowfrog
det er en masse spændende ideer du får skrevet ud her - men jeg synes måske du bruger for mange forskellige hints til historiske og litterære ting uden at undersøge, hvad de egentlig står for og hvad der er hvad.

jeg har stor respekt for dit skriv, men google lige Christian d.2 inden du skriver om ham, for som jeg husker historien er det altså på Sønderborg slot han går rundt om et bord, så længe at han får lavet en rille i kanten. Især hvis du som målgruppe har børn og unge synes jeg du skal være meget omhyggelig med de historiske facts du bruger. Chr. d.2 begraves i Sct.Knuds kirke i Odense, det er nok de to ting du får blandet sammen.


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk