 |  | Esoteriske Slips Kap. 79 Opdækning med stort udtræk |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 79 Opdækning med stort udtræk Augustus Mørk kendte ikke så meget til tidens portrætmalere. Enten var han blevet bornert eller nostalgisk på sine gamle dage, eller også kunne han ikke se skønheden i de mere moderne værker. Malerierne i Galleri Helgal havde brændt sig fast på nethinden. Hvorfor ikke, tænkte han. Det kunne jo være”¦ Efter at have talt med sin datter, ringede han til galleriet. - Hej, det er Helga. ”¦ Jamen er det dig, Mørk. Selvfølgelig vil jeg det. Men det er jo noget, der tager tid. - Ja, ja, svarede Mørk. Hvis bare jeg lever længe nok til at se det færdige resultat”¦ Hvad koster sådan noget? - Sådan noget? Aner det ikke. Det finder vi nok ud af. Jeg skal nok lade være med at flå dig. Men er det ikke bedre, at vi alle tre sætter os sammen og planlægger arbejdet så godt vi kan? - Jo, det vil være fint, men så er det bedst, at du selv aftaler det med hende. Ja, så siger vi det. Hvordan går det med auktionshuset? - Gud ja, det troede jeg, at Andreas havde fortalt dig. De har hentet figurerne. Nu skal de gennemlyses og dateres. Og jeg fandt de papirer, der fulgte med. De to auktionariusser virkede meget interesserede. De ringer, så snart de har resultater. Men jeg ringer til Maria med det samme. Vi tales snart ved. Mørk tænkte på Helgas smukke billeder; gud ved hvilke teknikker og farver hun brugte? - Hej, det er Helga, dejligt at du er hjemme. Er det rigtigt, at jeg godt må prøve at male dig? - Ja! Hvorfor lyder du så overrasket. Du er jo ikke den rene amatør. Jeg er da smadderglad og stolt. Hvornår tror du, at du får tid? - Nu!? Jeg er allerede begyndt. Huskesedler du ved. Blyanter, skitseblok, viskelæder osv. Jeg vil helst arbejde med dig i dagslys til at begynde med. Her hos mig er der ikke ordentlig lys længe nok, og så er her for uroligt. Kan vi gøre det hjemme hos dig selv, hvor du udstråler ro og selvsikkerhed, er det nok bedst. - Jah, men så har vi jo Francois og ungerne rendende. Hvad med at låne min fars spisestue? Den bruger han næsten aldrig. Og der er et dejligt lys. Han render til så meget, så der er i hvert fald ro nok. Hvor lang tid, tror du det vil tage? - Aner det ikke. Det kommer an på. Spørg mig, når vi har arbejdet en uges tid. Du må godt finde noget lækker musik frem. Tror du, vi kan ses i morgen? Hvad med ved titiden? Jeg får en veninde til at passe bixen her. Så får hun også lidt ud af det. Mørk glædede sig over, at det nu endelig blev til noget. Maria havde forsigtigt spurgt, om de en gang imellem kun arbejde i hans spisestue. Helga mente, at belysningen dér ville være noget nær det ideelle. Tja, så længe han kunne lægge bånd på sig selv og lade være med at blande sig i arbejdet, så ville det være i orden. Han sagde selvfølgelig ja. Uden egentlig at vide, hvad det kunne indebære. Han havde aldrig selv turdet kaste sig over maling, tegning og skrivning. Han vidste, at han ikke var stærk nok til at stoppe, hvis først han begyndte. Han var bange for manien og magien. Mange troede, at en kunstner-aspirant skulle frygte nederlag, hvis evnerne ikke kunne stå mål med forventningerne. De færreste vidste, at det modsatte ofte var tilfældet. Mange store kunstnere var bukket under i deres stadige stræben efter at nå det sublime udtryk. Megen stor kunst har meget på samvittigheden. De, der derimod gav op i tide, slap for mange kvaler. Det var noget andet med Helga, vidste han. Hun kunne begå sig i et eller andet frirum, som også giver plads til de daglige trivialiteter. Det var stor kunst. Esoteriske Slips Kap. 80 Sommerfugle Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
