 |  | Pigen og Pressefotografen Part I |
 |
|
|||||||||||||
|
Torsdag den 26 var egentlig alt sammen planlagt. Op kl.7, aflevere Laura (hunmissen) hos dyrlægen, hente Laura igen, hjem på sofaen og slappe! Jo vist - havde ganske vidst talt med MS om eventuelt at mødes til en kop kaffe henover formiddagen, men i og med han først ville være færdig med sit møde i 2300 kl.10 og jeg allerede skulle være ved dyrlægen kl.8:30 så jeg det ikke som en egentlig mulighed. Ud af døren, ind i taxa og af på bryggen - Laura vel afleveret og i guder hvor har jeg sjældent følt mig som SÅ dårligt et menneske”¦.det skulle måske lige være”¦nej”¦fejlene er mange, men de skal ikke i den her historie. Musik i ørene, what to do what to do?? Efter at have gået Egilsgade tynd besluttede jeg mig for at tage ud til Blegdamsvej for at give en lille hilsen til Frimurerne. Mon de også har savnet jeg står og hopper i Fælledparken for at se ind af vinduerne? Klar med en plan ramte jeg Bryggens metro, men så bipper telefonen sgu ”Nåh, mit møde er lige blevet udskudt, men jeg er allerede på Amager. Kaffe?” hmm kaffe?”¦.altså ja, klokken er ikke engang blevet 9 endnu og kører på den ene kop jeg fik mens jeg baksede kat i kasse - eller mis i bur om du vel. Vi mødtes ved Amagercentret - well well han står og spiser mad fra 7/11, ok jeg skal ikke dømme det gør jeg da også i ny og næ, men typisk når jeg har haft en produktiv dag på den lokale bæverding og craver de stærke stænger med ukendt indhold. Med MS ved min side går vi videre ind på Baresso hvor jeg får mig en velskænket latte og han en Americano, ja for han er jo laktoseintolerent kan jeg nok forstå, men HELDIGIVIS ikke allergisk overfor mælk”¦personligt kan jeg simpelthen ikke se hvad forskellen er, men af samme grund er det nok meget fornuftigt jeg ikke skal læse til læge. I øvrigt betaler jeg for begge ”så giver han den næste”. Faktisk er det rigtig hyggeligt, vi sidder og taler - eller han sidder og taler og jeg prøver at følge med i forklaringen om knapperne på hans kamera, historien om skolegangen, ekskærester og tusind andre sidespring som blandt andet omhandlede en tur til Samoa”¦Samoa”¦.NO CLUE”¦men ok lyder varmt hvilket per definition giver destinationen et point! Da jeg endelig får indført nogle sætninger begynder manden gudhjælpemig at tage billeder af mig! Jeg er ikke kameraegnet, min kinder er ikke kameraegnet og slet ikke før jeg minimum har fået tre kopper kaffe og mængder alkohol jeg slet ikke vil beskrive her. At sidde at forklare om ”Ja, jeg er fra landet så deeet”, ”og så skal jeg jo til at læse” med et kamera stukket lige op i næsen giver en unaturlig rød glød i kinderne og en dejlig slet ikke akavet stemning hvor øjnene flakker og sætningerne bliver afbrudt. Da jeg på et tidspunkt får sagt jeg ikke kan se ham i øjnene når manden sidder og tager billeder (hint: stop med at tage billeder af mig!) åbner han såmænd bare det ene øje - nå nå man er nok prof. Så nu sidder jeg simpelthen og prøver at have en samtale med Skipper Skræk - et øje konstant kiggende på mig, et øje skjult. På en eller anden måde får jeg nævnt Mindelunden i Hellerup og før jeg får set mig om sidder vi i hans bil på vej derud. Hvad er klokken? 11 - super, skal hente Laura kl. 14”¦masser af tid! SUPER hyggeligt og altid spændende at tage på tur”¦han tager naturligvis sit kamera med, men allerede nu kommer det ikke bag på mig - vil slet ikke tænke på hvor mange billeder der blev hapset (eller hedder det knipset?) af mig derinde. Faktisk mest pga. Jeg havde LANGT større problemer at tænke på. Stof ballerinaer + dansk forår = mudder. Nå Fuglsang, suck it up”¦.og det gjorde skoene så. Klokken? 12:30 - halvanden time til Laura skal hentes og han byder sørme på kaffe i hans lejlighed. Fint fint jeg er frisk”¦hvad hulans skulle jeg ellers være, nu manden har kørt mig helt til Outlaw Hellerup. På nuværende tidspunkt har han fortalt om hans søns mor et par gange”¦og synes bare historien mangler lidt konsensus. ”Boede i hus sammen med Mie, det er min søns mor”¦.”, ”sad på Rådhuspladsen sammen med Christina”¦.det er min søns mor”¦”, ””¦.så kørte jeg en tur med Marie, det er min søns mor”¦” HVAD FOREGÅR DER! - hvad er det for nogle syrede ting I kan i Nivå/Helsingør/London/Århus - ja hvor manden er opvokset mangler i DEN grad også en rød tråd. Da vi kommer hjem til hans lejlighed som i øvrigt også er beliggende i Hellerup bliver jeg”¦ikke overrasket. Den er temmelig rodet og med et billedrør fjernsyn. På en nostalgisk reol fyldt med billeder, en fotografipris han har vundet og et gammelt ur, finder jeg den lagte giftering med indgraveringen Marie. SUPER! - Mie og Christina bliver hermed slettet som mulige mødre til hans søn. Kaffen er god, samtalen er hyggelig - han fortæller fortsat en masse om”¦ja min koncentrationsevne er måske ikke lige på sit højeste på nuværende tidspunkt, men det er skisme også svært at skulle følge de mange sidespring i hver enkelt historie. Da klokken er 13:20 tænker jeg, jeg også skal til at ud af døren. Kat skal hentes. Da klokken er 13:30 tænker jeg nu skal jeg virkelig snart ud af døren. Da klokken slår 13:40 får jeg endelig et ord indført”¦som bliver mit ”nå, jeg skal også snart af sted” Hertil skal det siges jeg havde en hvis forventning om at han ville køre mig tilbage til byen”¦men”¦.”skal jeg ikke lige køre dig op til stationen, det manglende jo bare nu jeg har hevet dig så langt væk” øøøh JO for hulans da, og årh nej jeg har travlt nu! Ud i bil, op til station og et akavet knus + en cirkel om mig selv senere, sidder jeg i toget tilbage mod by, kat og ikke mindst ro i ørene. Følte jeg mig som en charmende, altid smilende og ikke mindst overbærende Ghita Nørby efter denne date? Nej, men jeg er ikke i tvivl om at jeg har mødt virkelighedens Pressefotograf. Denne gang ikke spillet af Dirch Passer, men en lettere forvirret MS. Er jeg blevet klogere? Ja, jeg lærte det hedder ”har noget på hjerte” og ikke ”har noget på hjertet”, jamen bevares - min fejl! Skal vi ses igen? Det må tiden vise, udelukker intet! | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-05-05 07:19:10 |
Denne tekst støder jeg nu på igen
Denne gang fanger den mig.
Den er spændende og vedkommende.
Vh.Nhuth
Denne gang fanger den mig.
Den er spændende og vedkommende.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-05-05 12:13:58 |
frydefuldt veldrejet beretning om gensynet med en gammel (skole)kammerat!
venligst ...
PS ".. enhvis forventning ..."
venligst ...
PS ".. en
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
