 |  | Dagen efter Kristi Himmelfart |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har et enkelt stop på vejen inden jeg tager af sted så jeg starter med at tage en taxi ned til mazda forhandleren og lejer en bil. De har en fin 323’er stående fra årgang 05 og jeg kører derfra et par tusinde fattigere. Jeg vil ikke køre i min egen som ellers er en fin sort BMW 735i jeg fik over DBA for sølle kr. 200.000, fordi jeg ikke vil have de mange kilometer på motoren. Mit næste stop er om ca 30 km, så jeg tænder for radioen og finder motorvejen mod hovedstaden. Den gut jeg skal besøge har købt på klods to gange indenfor en måned, og har ikke betalt en krone indtil nu, og jeg ringer ham op uden at regne med at han tager den. Klokken er ved at være seks tirsdag eftermiddag, så han må have hentet sine børn, og være hjemme og spise aftensmad, medmindre han har en ekstraordinær aftale, for han ved bedre end at gemme sig for mig. Jeg har en gang måttet give ham på hovedet for ikke at opføre sig ordentligt, og der plejer ikke at være så mange problemer. Nogen gange kniber det bare for ham, at holde hus med sine penge, især når hans forbrug bliver for voldsomt, og selvom han har både hus og to biler og en kone der må være meget forstående, frygter jeg af og til at han er kommet for langt ud. Det finder jeg ud af om lidt, selvom jeg ikke er meget for at skulle tæve ham igen hvis hans kone og børn ser på. Jeg parkerer bilen og går tøvende hen til rækkehuset. Der er lys i hele huset og jeg ringer på døren. Gerhardt, som han hedder, åbner døren og ser ikke overrasket men flov ud. ”Hvordan går det?” Spørger jeg i en neutral tone. ”Må jeg ikke komme ind?” ”For helvede mand, jeg sidder og spiser med familien.” Han rækker mig en kuvert. ”Der er titusind, jeg har ikke flere lige nu.” ”Titusind!” Jeg gør min stemme vred, dog uden at være højrøstet, det bliver nærmest til en væsen. ”Du skylder mig femogtyve.” Jeg træder et skridt frem og hæver hånden for at understrege pointen: ”Du får til næste uge.” "Okay okay, du har vel ikke lige”¦” siger han og lægger hovedet bedende på skrå. Jeg rækker ham en lille pose. ” Tak, jeg har pengene til dig i næste uge,” hvisker han og lukker døren i. Nå, det var mere end jeg havde regnet med, tænker jeg da igen sidder i bilen. Jeg tager telefonen og ringer op, ” Hallo kan du hjælpe mig? Jeg er på vej nu?” ”Fint, så skal du også lige hjælpe mig. Jeg kommer lige ned.” Bilen holder i tomgang på parkeringspladsen foran det sociale boligbyggeri og døren til passagersædet går op. ”Hejsa” han stikker mig en lap papir med en adresse og et telefonnummer. ” Han venter en leverance i dag, du skulle kunne nå det inden tolv,” siger han og rækker mig en pose” resten må i selv finde ud af. ”Hvor meget er der” spørger jeg. ”Det ved jeg ikke et par kilo af hver vil jeg tro, vi ses.” Han smutter ud og jeg sætter bilen i gear. Fuck. Det var ikke helt efter planen, men hvis alt går som smurt kunne jeg måske gå hen og lave en meget god sjat penge på denne tur. Jeg tager en dyb indånding, bakker ud fra parkeringspladsen og sætter kurs mod broen og den første forhindring. Normalt sætter angsten først ind et par kilometer fra grænsen og indtil videre er jeg helt rolig. Jeg kunne selvfølgelig tage turen clean, men jeg har hørt at politiet opdager hvis man er helt cool og nonchelant i stedet for at være nervøs. De fleste mennesker vil nemlig være nervøse ved at snakke med ordensmagten selvom de ikke har gjort noget galt. Hvis man er for rolig fornemmer de derfor med det samme at man enten har snakket for meget med politiet og har vænnet sig til det, og/eller prøver at overspille sin rolle. Jeg holder derfor ind på en rasteplads og tager en streg for at få hjernen igang. Da jeg kommer et godt stykke ud på broen mellem København og Malmø, begynder mine hænder at blive kolde. Jeg skruer lidt op for klimaanlægget men hele min krop bliver for varm, så jeg skruer ned igen og tænder i stedet en Prince light og ruller vinduet ned. Posen har jeg lagt nederst i tasken med min bagage. Tasken består af et par mørke jeans fra Lewis en T-shirt med tryk af en edderkop fra Ed Hardy en hvid skjorte fra Hugo Boss en hættetrøje fra Björn Borg, et bælte fra Dolce Gabbana, boksershorts fra JBS, strømper og sko fra Energie, samt en deodorant fra Paco Rabbanne, en parfume fra Versace og en dåse voks fra Paul Michell. Ved siden af ligger en anden taske jeg har haft med alle de gange jeg har været af sted. Ideen fik jeg da jeg med en tidligere kollega tog turen til Sverige for at spille hardball i en nordisk turnering som vi selvfølgelig vandt stort. Vi blev selvfølgelig stoppet ved tolden, og da geværerne lå frit fremme, spurgte de, om de måtte se hvad vi havde med. De forbløffede embedsmænd blev guidet igennem hele arsenalet fra desert eagles og klyngegranater til mp5 og dragunov og lod os passere efter 20 minutter med et stort smil på læben. Det er ikke sikkert det virker denne gang, og hvis de beslutter sig for at gennemsøge bilen, vil de finde det de er ude efter, lige meget hvor jeg har gemt det, og jeg tænker at det måske er ligemeget. Jeg nærmer mig betalingskonsollen og kan mærke nerverne helt uden på tøjet. Det er et øjeblik uden sidestykke, spændende, nervepirrende og frygtindgydende, og der når at ryge en million tanker igennem min hjerne, hovedsageligt hvad der sker, hvis jeg nu bliver hevet ind. Jeg beslutter at være cool og irriteret og sagtner farten og prøver at finde et passende smil til personen i lugen. Der er ingen toldere eller politi i syne, så jeg ser ud til at være heldig i dag. Det er ikke altid jeg kører den cool og tager direkte over grænsen i bil. Andre gange har jeg allieret mig med en kaptaj eller pilot, men denne gang orkede jeg ikke så meget besvær. Jeg tager imod byttepenge med helt rolige hænder, kun rystende indvendigt, ruller vinduet op og accelererer lige så stille, mens jeg synker klumpen i halsen. Første etape er overstået. Jeg skruer op for radioen fortsætter af E20 nordpå og begynder at slappe af, eftersom varmen i sæderne begynder at virke. Der er nul tolerance overfor fartsyndere, så jeg holder mig til hastighedsgrænsen ud af byen, og beslutter mig for at holde ind ved den næste tankstation. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-06-28 16:45:51 |
Kære mr. B,
jeg blev med det samme indfanget Mazdaførerens stoftransport. Jeg er meget spændt på hvad det vil udvikle sig til længere ude af E47? Nordpå? dvs. fra Brøndby mod Helsingør, eller husker jeg forkert+
Uanset dette er teksten rigtig god.
Vh. Nhuth
jeg blev med det samme indfanget Mazdaførerens stoftransport. Jeg er meget spændt på hvad det vil udvikle sig til længere ude af E47? Nordpå? dvs. fra Brøndby mod Helsingør, eller husker jeg forkert+
Uanset dette er teksten rigtig god.
Vh. Nhuth
| nhuth | 2012-06-30 10:31:37 |
Så er jeg med igen. Og nu var jeg selv med til at skrive "af" vejen! "AD" er sikrere.
Snart færdig? Ærgerligt!
Vh. Nhuth
Snart færdig? Ærgerligt!
Vh. Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
historien er næsten skrevet færdig, mangler at bare at blive redigeret. Håber jeg får tid til dette i den nærmeste fremtid.
Kunne ikke lige huske hvad vejen hed, det er selvfølgelig E20, vi skal nordpå til vores nordiske naboer.
Kh TMB