 |  | Lærer Stræng |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg sad der blandt smattede tomater, flækkede græskar og knækkede blomster. Forventningen om at jeg ville have opnået en form for retfærdighed matchede ikke rigtig virkeligheden. Selv om jeg havde trukket glasdøren i, drev en kold nattebrise gennem den knuste rude, og den dæmpede min hævntørst. En mystisk lyd fra haven havde flået mig ud af søvnen. Det havde været en pragtfuld drøm, hvor jeg atter stod ved tavlen og overdængede de uduelige elever med min visdom. Jovist havde der været enkelte lyse skud på den dunkle lærdoms-himmel, men de fleste var ugidelige og uduelige - og de skulle straffes. Og det blev de. Da jeg satte mig op i sengen, kiggede jeg automatisk på væggen over pejsen. Nogle hængte deres jagttrofæer op på væggen. Ikke jeg - jeg hængte slidte eller knækkede linealer op som evig påmindelse om mit ihærdige arbejde. Jeg kunne godt selv se, at drivhuset og dets indhold ikke rigtig havde haft noget at gøre med min tid i skolen og lærer Stræng, men derhjemme med mine øl virkede det som en god idé. En måde hvorpå jeg endelig kunne få gjort op med fortiden og få visket mindet ud om de ømme håndflader og utallige ture udenfor døren. Måske skulle jeg bare liste af og lade som om det aldrig var sket. Lige udenfor terrassedøren havde jeg min greb stående. Den føltes godt i hænderne, og jeg begav mig ud i det svagt måneoplyste mørke. Hen over det fugtige græs og ned mod drivhuset i enden af haven. Jeg kunne høre at døren dernede knirkede. Der var nogen! Jeg fæstnede grebet om våbenet i mine hænder og øgede farten. Ingen lille knægt skulle komme ind på min matrikel. Ikke ustraffet i hvert fald! Jeg kunne igen dufte kridt. Jeg skubbede glasdøren i og ville forlade haven, men idet jeg vendte mig, kunne jeg høre svuppende skridt og et besværet åndedræt. En silhuet kom pludselig frem, og jeg så kortvarigt et glimt. Nogle oplyste syle. Et kort øjeblik nåede jeg at tænke, at det lignede en flok pile, som var på vej imod mig. Jeg mærkede en voldsom smerte i mit bryst, og i samme øjeblik så jeg lærer Stræng med vilde øjne og udspilede næsebor. Jeg var tilbage i skolen. Jeg stod ved tavlen. Det sortnede for mig. Det var sket så hurtigt. Manden foran mig sank sammen på fliserne foran mig. Bag ham var drivhuset og jeg kunne se den knuste rude. ”Hvem er du? Hvad laver du her,” hvæsede jeg forpustet. Manden svarede ikke. Hans gispen efter luft var på få sekunder aftaget drastisk, og jeg begyndte nu at se alvoren i det, jeg havde gjort. Min greb stod på makaber vis lige op i luften som et kors over et gravsted, og da jeg trak den ud af mandens bryst, lød der en mærkelig lyd som om luft fes ud af en utæt cykelventil. Jeg kunne se lærer Stræng gå tilbage mod huset. I hånden havde han det, han havde stukket mig med. Min krop var følelsesløs. Sådan skulle det altså gå. Lærer Stræng havde endnu en gang efterladt ham kold og kuet udenfor døren. Efterladt med en skræk om hvad der efterfølgende ville ske. Det var som om nogen trak gardiner for månen og alt blev mørkt. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-01-15 12:31:55 |
velskrevet og 100% realistisk; meeen personskiftene kunne med fordel gøres tydeligere (via forsk. skrifttyper); jeg fattede først begge de to Hp' er efter 1. gennemlæsning.
Desuden savner jeg en tydeligere forklaring på (den tidligere) skoleelevs 'hævntogt'? Han er røget ind i drivhuset gennem glas(ruden) - ikke sandt? - hvilket dog indikerer såvel manglende planlægning som andet motiv end blot 'ødelæggelse' ... snarere 'rov' (stiklinger el. andet)?
venligst ...
Desuden savner jeg en tydeligere forklaring på (den tidligere) skoleelevs 'hævntogt'? Han er røget ind i drivhuset gennem glas(ruden) - ikke sandt? - hvilket dog indikerer såvel manglende planlægning som andet motiv end blot 'ødelæggelse' ... snarere 'rov' (stiklinger el. andet)?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
tak for din feedback.
Det med skiftende fortæller-/synsvinkel er jo nok en smagssag. I en bog ville det nok heller ikke være så meget anderledes.
Omkring historien. Jeg tror, det var en fyr, der ønskede at hævne sig på læreren, der havde tugtet ham i skoletiden. Han har brudt ind i drivhuset ved at knuse en rude i døren og har derefter ødelagt grøntsager, blomster og hvad der nu ellers var at finde derinde. Men så er det jo så, at historien drejer med et twist.
I følelsernes vold kan hævntogt nemt initieres uden den store planlægning ;-)
/Jesper