 |  | Esoteriske Slips Kap. 4 Haren |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 4 Haren De økologiske kartofler var tilstrækkeligt melede og godt kogt med løvstikke. Sovsen spurgte jeg ikke til; jeg vidste, at ribsgeléen stammede fra deres egne eller mine buske. Fløden kom formentlig fra fritgående køer, der to gange havde tygget det græs, som de selv havde lagt gødning til. Kun haren var forloren. Vi nød faktisk middagen, sammen. Selvfølgelig kan forskellige menneskers tanker ikke flyde sammen som sovs, der ikke skiller. Men noget nær. Mærkeligt at vi kunne være så forskellige. I hvert fald udadtil. De unge brugte ikke stearinlys”¦ - Det er for ulækkert, bekendtgjorde svigerdatteren. Servietringene var fremstillet af kohorn. Og stofservietten, som jeg ikke ville grise til, lagde jeg pænt på plads efter det gode måltid. Vi bar ud. Kaffen lavede næsten sig selv, kunne jeg forstå. Instant. Jeg kunne ikke finde ud af at åbne for vandet, da jeg et kort øjeblik havde brugt toilettet. Jeg var lige ved at give op, da jeg ved et tilfælde må have rørt ved et eller andet. I hvert fald kom der vand ud af hanen. Det holdt op, da jeg rakte ud efter et håndklæde og skulle til at kalde på Rie. - Nu skal du opleve det sidste nye, sagde Michael. Jeg lod piben blive liggende i jakkelommen. Han måtte have bemærket min uro, for pludselig bød han mig en cigaret! - Slap nu af, sagde han, så frelste er vi heller ikke. - Tak, takkede jeg og tændte en smøg, men billedet? - Årh, ja, nu skal jeg åbne det, så du kan se det hele. Der er et askebæger her, sagde han og rakte mig en terning af stål. Men se nu: Jeg troede et øjeblik, at den meterbrede fladskærm på væggen brød ud i knitrende flammer. De kontrollerede digitale ”pejseflammer” blev afløst af en svag fremtoning af et smukt landskab med ledsagelse af tonerne fra Pink Floyds ”Dark Side of the Moon”. Farver løb over skærmen, samlede sig i organiske former, som gled over i bogstaver, der i sekunder blev til ord. Musikken fadede ned og blev tilføjet stemmer, som de kun kan lyde ved receptioner. Kun brudstykker kunne høres - men mange på samme tid. Smalltalk på blå plader. Landskabet fra før tonede svagt frem, bakkekammen blev til en nøgen kvindes ryg. Hun rejste sig og satte en blændramme med hvidt lærred op på et staffeli. Landskabet forsvandt men blev langsomt genskabt på lærredet af den kvinde, jeg elskede. Med hurtige strøg malede hun saftigt græs. En træstub blev hurtigt omskabt til en kanin eller måske en hare, der hurtigt forsvandt i noget buskads. Det flimrede for mig indtil en gylden broche ændrede sig til tekst: ”Tak til Kit W””¦ Da jeg skoddede min cigaret sluttede ”filmen”. - Ja, dét var det, sagde Michael. Hun siger, at værket hedder ”Maskerade”. Må vi så høre om anledningen til at du har taget slips på? - OK, svarede jeg, men så må I også love at sige mig bagefter, om jeg virker lidt skør. Jeg ville bare køre en lille tur i formiddags. Sådan på må og få. Hente indtryk til mit arbejde. Vejret var med mig. Pludselig befandt jeg mig på Østerbro, ikke langt fra den lille lejlighed, hvor vi boede i halvfjerdserne og derfor måtte gifte os. Nå, men der på Østerbrogade gjorde jeg holdt ved en forretning, som interesserede mig”¦.. De lyttede tålmodigt til min lille fortælling om Mørk og hans ”forretning”. Måske bliver fortællingen lidt længere i overmorgen. - Og således er dagen ganske særlig. Derfor slipset. - Og så til overflod prikken over i’et: Det stykke ”installationskunst”, som I lige har vist mig. Jeg var sikker på, at hun havde lavet et almindeligt maleri. Det her ”Maskerade” går jo lige i hjertet. Det er så uvirkeligt og drømmeagtigt; det må have taget mange timers arbejde, og en teknisk bearbejdning, som jeg ikke anede, at hun kunne mestre. Må jeg få lov til at se det igen? - Mener du nu? - Ja, hvis det ikke gør noget, svarede jeg; kan der skrues lidt ned for lyden? - Ja da, hvis du synes. Michael trykkede på sin telefon. - flammerne slikkede igen op ad skærmen. Pludselig ”frøs” billedet. Michael lo. - Kan du også gøre det dér, hvor haren sidder og æder? Masquerade. Selvfølgelig. Kit Williams gådefulde værk fra omkring 1980. Kan du huske, da din mor læste højt, da du var lille? Men hov, nu kom haren hoppende ned ad skærmen, satte sig og tyggede drøv. Jeg fortalte om billedbogen, der blev trykt i millionoplag. Om gåden og den skattejagt bogen udløste. Det hele var ét stort bluffnummer, men det har uden tvivl været til stor inspiration for den bølge af ”skattejagter”, som optager så mange. Nu med computere og GPS. Jeg har aldrig læst andet af denne Williams. I England anses han vist nok for at være en habil billedkunstner. - Vil det sige, at man skal anskaffe sig sådan en skærm for at se filmen, spurgte jeg. - Nej, svarede Michael, i princippet kan du såmænd se den på enhver digital monitor, men man skal nok op i en ordentlig størrelse. Nu er der jo tale om noget eksperimenterende, som måske aldrig bliver helt færdigt. - Jeg er helt vild med det, indskød Rie, men jeg er da glad for at vi ikke ventede på hendes næste version. Den vil hun supplere med duftende tilsætningsstoffer! Ries perlende latter var smittende og kærligt ment. - Du skulle tage og besøge hendes galleri. I taler vel stadig sammen af og til? Så kan du se lærredet, hvis det ikke er solgt. - Jo, naturligvis. Helga betyder stadigvæk mere for mig end godt er. Jeg er bare ikke så tiltrukket af miljøet på Christiania, som hun. - Vil det sige, at du ikke véd hun er flyttet? Hun både arbejder og bor i galleriet”¦ - Nej, det vidste jeg ikke. Jeg må også snart ringe eller skrive. - Du kan selvfølgelig også finde hende på facebook. Galleriet hedder ”HelgaL”. Michael kørte mig hjem. - Hvad var anledningen til slipset, spurgte han. - Binder du aldrig en knude på en af dine sokker om aftenen, hvis der er noget du skal huske om morgenen? Slipset erindrede mig om det jeg fortalte jer i aften; om hvad der er sket i dag. Og det hjælper mig til at fortsætte mit skriveri i morgen. - Hm, svarede han, men så godnat far. Esoteriske Slips Kap. 5 Damen i rødt Øvrige kapitler: Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
