Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Uddrag af Beelzebul - ikke for sarte sjæle
Uddrag af Beelzebul - ikke for sarte sjæle


Forfattersiden.dk
Forfatter: Monga
Skrevet: 2014-06-20 14:29:30
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Thriller om en gymnasiepige, der bortføres af en seriemorder.

Her et uddrag af prologen...

PROLOG

SKRIGETS FLAMMENDE KYS

Han læner sig ind mod spejlet. Lysindfaldet fra vinduet indhyller badeværelset i et varmt, glødende skær. Nogle solstråler reflekteres i blodet på ansigtet og brystkassen, tilfører den røde farve et transparent skær, der får blodplamagerne til at ligne hologrammer. Han viser tænder til sit spejlbillede og åbner for hanen i badekarret.
Messingefødderne under karrets emaljebund skinner som guld, det hvide porcelænsdyr er en af reminiscenserne fra oldemors opvækst på Shettingfield Manor i det østlige England. Hvis hun så dets nutidige placering, i et restaureret træbjælkehus fra starten af 1900-tallet med sporene fra den danske almue indgraveret i de lave gisplofter og sprossede vinduer, ville hun vende sig i den grav, hun er stedt til hvile i. Mor elskede det antikke badekar, hvis man kan tale om at elske i hendes tilfælde. Hun ville have taget det med sig efter skilsmissen, hvis far ikke havde værnet så meget om sin mødrene arv.
Blodet dufter frisk, sødligt med en undertone af jern. Det farver vandet candyfloss-lyserødt, det er så lækkert, at han synker ned i vandet, til de øverste hår på brystkassen omsluttes af varme. Han vasker det indtørrede blod af ansigtet og håber, at vejret holder, så han får et par uforstyrrede timer mere sammen med skrigeren. Far ville have ham med på fisketuren, men han foretrak at koncentrere sig om den fangst, der lå bagbundet og kneblet på bunden af varevognen. Hun lokkede med løfter om oplevelser. Strømstav og jagtkniv. Penetration af hud, sener og brusk. Brølet fra adrenalinet, der strømmede gennem hans årer.
Han står op af karret og rækker ud efter et håndklæde. Vanddråberne løber ned over hans brystkasse og funkler på den solbrændte hud. Et øjeblik bliver verden helt tavs og hvid. Så vender rædslen tilbage, fornemmelsen af at blive holdt nede. Han forsøgte at sparke uhyret, og det var sikkert lykkedes at volde det smerte, hvis han havde været større. Bredskuldret og muskuløs som nu.
Han klæder sig på og tager jagtkniven med sig ud af huset. Hans skridt ind i varevognen lyder som en tung skovl mod et kistelåg. Hun vender hovedet efter ham, klynker hæst, da han nærmer sig briksen, hun er surret fast til. Knivsbladet reflekterer lysstofrørenes fluorescerende stråler og danner skygger under hendes opspilede øjne.
Han fører kniven hen over hendes kind, og en raspende lyd af stål mod hud blander sig med hendes stødvise åndedræt. Hun ryster af kulde. Ryster af frygt. Sort, skinnende hår omkranser de svedglinsende kinder, lidt blod siler fra såret i panden. Hendes knogler er fremtrædende, og huden mærkes som porøse tarme, der er ved at gå i opløsning. Hun er alt for tynd, men camouflerede det godt under det løse tøj.
”Lad mig være! Jeg beder dig. Vil du ikke nok lade mig gå?”
Smilet vokser om hans læber. Bortførslen forløb efter planen, han efterlod sig ingen spor. Alt gik, som det skulle. Bortset fra den ene lille detalje. Den eneste løsning er at fremskynde det ultimative klimaks, gøre kort proces, før nogen lægger to og to sammen.
”Hvorfor gør du det? Hvad har jeg gjort dig? Hvorfor? Hvorfor -”
”Ssscchhhh.”
Han fører kniven op til det bløde punkt under øjenæblet, stryger hende over det sorte hår og afsætter et fugtigt kys på kinden. Hun smager af jern og salt, destilleret frygt, der får ophidselsen til at vokse. Med kniven presser han en fordybning i kinden, så hun begynder at spjætte voldsomt på briksen. En knugende spænding i mellemgulvet sætter hans puls i vejret.
Han tvinger hendes ben til side med og glider ind i hende. Hun er varm og våd, men stadig tilpas stram. Han pumper i hende, til han mærker blodet skumme om sit lem. Hun skriger dyrisk, kaster hovedet fra side til side, så han må holde hende fast. Hendes hjerte hamrer i en vild og ukontrollabel rytme, som forsøger det at bryde ud af pigtråd. Han støder hårdere og hårdere, til det føles, som om han er ved at penetrere den øverste del af skedevæggen.
Hun burde knebles, men han vil ikke undvære skrigene. Deres styrke og varighed er som en velsmurt elektrisk sav, der indimellem drukner i hendes gispende vejrtrækning. Endelig mærker han sammentrækningerne i lemmet, eksplosionen af vellyst, der spreder sig til hele kroppen i bølger af varme.
Han dvæler stadig ved hendes ansigts krusninger, da han trækker sig ud af hende og stiller sig på bunden af varevognen, trækker kniven frem og stryger bladet hen over hendes blodstrimede maveskind.
Han svinger knivsbladet fra side til side som et pendul foran hendes blik. Højre - venstre. Højre - venstre. Højre - venstre...
Hun mumler næsten lydløst, beder for sit liv. Så standser kniven ud for hende højre øje. Det giver et gib i hende, og hun rykker og slider i rebene.
”Nej,” hvisker hun, ”jeg vil gøre alt, bare du ikke slår mig ihjel.”
Hendes stemme rører ham på en diffus måde. Hun er jo ikke som de andre. Hende her er sådan set ren. Men hun mangler noget. Han kan mærke det isnende glimt i sine øjne bløde op, og det er, som om han sluger en varm sten. Da han fjerner parykken, ændrer hendes ansigtstræk sig markant. Røde, fugtige krøller giver hende et mildt udtryk. Uskyldigt. Rent.
”Rolig, rolig...”
Han stryger hende blidt over håret. Rystelserne i hendes arme og ben aftager en smule. Udmattelsen får hende til at glippe med øjnene.
Kniven glider ind i halsen med en hurtig bevægelse. Kroppen ryster voldsomt, men kun et øjeblik. Så ligger hun helt stille og tager det sidste åndedrag.
Stønnende giver han hende parykken på igen. Sådan. Fæl og skinnende ligesom uhyret. Han har god tid, før far kommer hjem, god tid til at gøre hende færdig.
Han snitter mønstre på hendes ben og i skridtet, små ridser på kryds og tværs i det blodige kød. Da han hugger jagtkniven ind i skinneben, lår og bækken, hører han knogler flække. Bækkenet afgiver nogle splintrende lyde, da han støder kniven særlig brutalt ind i vagina, igen og igen.
Værket fuldføres med hendes tårevædede kinder som olien, der reducerer friktionen mellem hud og knivsblad, da han lader det glide ind under øjenæblet og fjerner hendes syge blik for altid.

haleløs2014-06-20 15:18:18

vær sød at linke mellem afsnit Uddrag af Beelzebul
læs under 'HJÆLP/INFO' [storyid]

Hyggeligt at du' dukket op herovre ;)
Monga2014-06-20 17:50:46
Tak for tippet :-) Ja, det da hyggeligt!

Fessor Frederik2014-06-21 15:18:46

"Værket fuldføres med hendes tårevædede kinder som olien, der reducerer friktionen mellem hud og knivsblad, da han lader det glide ind under øjenæblet og fjerner hendes syge blik for altid."

Ville skrive:

Værket fuldføres i det han lader kniven glide under øjet. Tårerne der hviler på huden og i vævet har nu en helt anden funktion, væsken mindsker modstanden mellem kød og metal, lader metallet glide ind med overraskende lethed og skærer øjet ud. Øjet afskåret fra personen, fra pigen og smerten i hendes ansigt, for evigt.

Eller noget i den stil:)

Ville være lettere at kommentere mere udførligt med noter i Google drive men det kan vi som sagt snakke mere om på et andet tidspunkt
Monga2014-06-21 15:35:32
Tak for rådet! Jeg har også svaret dig i postsystemet :-)

haleløs2014-06-22 10:11:20

mon ikke I ku' bruge 'Post It'
http://programmer.downloadcentral.dk/?Post-ItNotes/Tekstbehandling/Business/3132

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk