 |  | MED LYSETS HASTIGHED. |
 |
|
|||||||||||||
|
Peter står i vinduet på fjerde sal. Orla står nede på gaden under vinduet. Peter og Orla vil finde ud af hvilke af to genstande, et stearinlys og en kuglepen, der først rammer fortovet. Peter råber til Orla: ”Er du klar?” Orla råber tilbage: ”Ja lad gå.” Et stearinlys og en kuglepen starter turen fra fjerde sal, de tager retningen mod fortovet lidt fra hinanden. Orla ligger ned på fortovet for at kunne afgøre præcis hvilke af de to objekter der rammer bestemmelsesstedet først. Orla ser det ske, og kan således bevidne, at de to objekter ramte fortovet samtidig. Peter og Orla har nu fuldført et eksperiment, hvorefter de begge, måske mest Orla, kan konkluderer at en kuglepen i frit fald holder lysets hastighed. Peter og Orla er jævnaldrende Peter 12 år og Orla 11 år. De er uadskillelige kammerater, har kendt hinanden nærmest altid. De har boet i samme område hele deres liv. De har gået i samme skole og klasse lige fra børnehaveklassen. For Peter og Orla er deres venskab en selvfølgelighed, det er bare sådan. Lyset er knækket fire steder men holdes sammen af vægen i midten, det har helt mistet sin stive facon, og er nu blevet et morsomt lys der danser når man drejer det, lige som Pinocchio. Orla putter lyset i lommen, det kan bruges til noget. Kuglepennen ligger spredt på fortovet, Orla ved hvor delene ligger, han har holdt nøje øje med dem. Fjedren, plastik overdelen og underdelen, bøjlen med en kugle for enden, trykknappen, en hvid plastikdims, blækpatronen og en messingring. Han samler delene op og putter også dem i lommen. På næsten rekordtid har Orla forceret trapperne til fjerde sal hvor Peter er ved at skrive deres opdagelse ned i en bog. Orla lægger forsøgsobjekterne på bordet foran Peter, som nøje nedskriver tingenes tilstand. I Peters hjem, som i Orlas, er der fri adgang til saftevand og rugbrød, hvilket Orla anretter medens Peter arbejder med bogen. Orla sidder og drejer lyset, så det ligner en levende slange, Peter flytter øjnene fra bogen og kikker på slangen, han smiler. Slangen forsøger at kryber ind i messingringen, men kan kun få den på hovedet. Peter og Orla griner. Den ser skæg ud. Peter tager nu blækpatronen og lader den krybe hen til fjedren som skubbes ind på hovedet af blækpatronen. De to slanger mødes. ”Du ser underlig ud” siger lys-slangen ”Det gør du da også” siger blækpatron-slangen ”Ja men jeg er en konge, du kan se jeg har kongekrone på” kommer det fra lys-slangen. ”Men jeg er en farlig slange, jeg kan spy blæk” siger blækpatron-slangen. ”Blæk er da ikke farligt” ”Ikke almindeligt blæk, men mit blæk er fjederblæk, og det er meget farligt” ”Hvad farligt skulle der være ved fjederblæk, det har jeg aldrig hørt om?” ”Fjederblæk bliver spyet ud hurtigere en lysets hastighed, og slår alting i stykker” ”Ok, men jeg er konge så jeg kan bare gøre det forbudt at spy blæk” ”Selvom det er forbudt, kan jeg bare spy alligevel, for bagefter kan du ikke sætte mig i fængsel, når du er ramt.” Lys-slangen snoede sig lidt usikkert på bordet og sagde så: ”Jeg kan ansætte dig som min tro væbner, så skal du forsvarer mig i stedet for at bekæmpe mig” Blækpatron-slangen rettede sit sigte direkte mod kongen, og sagde: ”Hvad får jeg for det?” ”Du kan få mit venskab” sagde Kongen. Peter og Orla grinede og omfavnede hinanden. ”Ved du hvad jeg har tænkt på Orla?” sagde Peter. ”Næh” svarrede Orla, ”Hvad?” ”Vi skal finde ud af hvor langt der er ned til fortovet, det skal vi have skrevet i vores eksperimentbog” sagde Peter, medens han gned sig på hagen, og så tænksom ud. ”Selvfølgelig” sagde Orla ”men - hvordan gør vi nu det?” ”Vi kan i hvert tilfælde ikke måle det, så langt et målebånd findes vist ikke” mumlede Peter og satte sig ved bordet igen og spekulerede. Orla havde også sat sig, og hvilede hovedet på begge sine hænder, det syntes han var godt når man tænkte. ”Vi må have fat i en lang snor” udbrød Peter, som allerede havde rejst sig og stormede ud i køkkenet. Orla fulgte ham, og hjalp til med at lede i alle skuffer og skabe. De fandt ikke noget snor. Orla viste Peter nogle elastikker han havde fundet. ”Hvor lange kan sådan nogle blive” sagde han. De grinede begge to, de var klar over at det ikke var elastikker de skulle måle med. ”Har din mor ikke noget sytråd?” spurgte Orla. ”Sytråd” svarrede Peter, ”Sytråd - ja lad os lede efter det.” Peters mor havde en gammel symaskine stående i et værelse, det var en med en stor pedal på, så man kunne sy med fødderne. Der var en skuffe i den, den blev trukket ud, og der lå hvad de skulle bruge. ”En rulle hvid kinesertråd” Råbte Peter glædestrålende. ”Nu skal vi bare finde ud af hvordan vi gør det!” ”Ja” sagde Orla ”Der er jo ikke tal på!” Nu sad begge ved spekulationsbordet igen, og Peter sagde: ”Vi skal have noget tungt og binde i den ene ende, hvad kan vi bruge?” De kiggede begge rundt i stuen, uden rigtig at finde noget de kunne bruge. Det var Orla der fik øje på den. En lille messing lysestage, den de havde taget jule-lyset fra. De blev enige om, at den kunne de bruge til formålet, snoren skulle bare nogle omgange omkring den, og bindes med en ordentlig knude, eller to. ”Tror du snoren er lang nok?” spurgte Orla. ”Peter så lidt betænkelig ud, men sagde: ”Nu prøver vi, men du må gå ned og tage imod snoren, hvis der kommer nogen forbi” Orla spurtede ned af trapperne, så han kunne være klar når lysestagen kom ned. Orla råbte nede fra gaden: ”Så er jeg klar” ”OK” svarrede Peter, så kommer den. Orla stod og så lysestagen komme dalende ned fra fjerde sal. Det var næsten som trylleri, for man kunne ikke se snoren, så det så ud som om lysestagen var levende. Den svævede fra den ene side til den anden, og kom forbi alle vinduerne på vej ned, det var meget flot. Peter lod nedføringen foregå meget langsomt, så han hele tiden kunne holde øje med, om snoren slap op, for så skulle han sørge for at lysestagen ikke røg ned på gaden, og gik i stykker. Orla syntes at deres eksperiment var så flot, for lysestagen nåede fortovet meget langsomt, og stillede sig pænt på flisen, som om det var en flyvende lysestage der lige var landet. Peter var godt klar over, at den var nået ned, for resten af snoren var ikke tung mere, og der var mere tilbage på trissen, så han råbte til Orla: ”Er det ok?” ”Ja” svarede Orla, ”men hvad nu?” Peter tænkte som en gal, han havde ikke tænkt så langt, at han vidste hvad de skulle gøre nu. Orla råbte: ”Skal jeg tage den med op?” ”Nej råbte Peter, det går ikke, jeg må hive den op igen, hold lige øje mens jeg gør det.” Peter måtte have et mærke på snoren, der hvor han holdt fingeren. Han trak snoren med hen til bordet, og fik fat i blækpatronen fra kuglepennen. Så skrev han så meget han kunne på snoren så den blev helt blå hvor hans finger havde været, og så trak han langsomt lysestagen op igen. De to drenge aftalte, da de igen var sammen oppe i lejligheden, at Orla skulle skrive en streg i bogen hver gang Peter havde målt snoren med sin lineal der var 20 centimeter lang. Der gik kuk i det tre gange, fordi snoren rykkede sig, men til sidst havde de fundet en måde at gøre det på, og nu sad de igen ved spekulationsbordet og talte stregerne i bogen op. Det blev til 71 ½ streg, og det regnede de så ud til at være 14 meter og 30 centimeter. Resultatet blev noteret i deres eksperimentbog, og de var tilfredse med deres opdagelser. Peter rullede snoren op på trissen igen, og fandt der et nyt problem de måtte undersøge, for der var ikke rigtig plads til snoren der hvor den havde været før. Orla havde sat lysestagen på plads, og havde anbragt lyset i den, det så sjovt ud, lyset stod og bukkede for ham. De var begge enige om, at de havde haft en god dag. Ørentvisten. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-11 08:04:59 |
Elegant, fængende, lyslevende, kærlig, velskrevet og -fortalt beretning om kammeratskab i fysikkens verden, nysgerrig hittepåsomhed, kinesertråd, blækklatter og 'tyve gange een-og-halvfjerds-en-halv' ved - og omkring - 'spekulationsbordet'!
venligst ...
PS bittelille slåfejl i 19. ln. talt nedefra: '”Ja” svarRede Orla, ”men hvad nu?”
venligst ...
PS bittelille slåfejl i 19. ln. talt nedefra: '”Ja” svarRede Orla, ”men hvad nu?”
| Amanda Gyldenlyng | 2012-02-13 21:19:40 |
Rigtig god og troværdig fortælling om venskab og eksperimenter.
Målgruppen er vel ca. 19-12 år.
Jeg tror, børn i den alder godt ved, hvilket objekt, der kommer først, og det tror jeg er udmærket. Det kan jo være ganske rart, at føle sig klogere end hp`erne.
Pointen er vel, at det er godt at eksperimentere i hyggelige omgivelser.
Det kan der sagtens komme en god snak ud af ;-)
VH....
Målgruppen er vel ca. 19-12 år.
Jeg tror, børn i den alder godt ved, hvilket objekt, der kommer først, og det tror jeg er udmærket. Det kan jo være ganske rart, at føle sig klogere end hp`erne.
Pointen er vel, at det er godt at eksperimentere i hyggelige omgivelser.
Det kan der sagtens komme en god snak ud af ;-)
VH....
| Ørentvisten | 2012-02-13 23:49:52 |
Hej Amanda,
tak for din kommentar.
Jeg har ikke afgrænset målgruppen så skarpt som du, jeg vil nok mene, at vi skal starte helt nede på 5 år ved oplæsning og til måske 95 år, naturligvis også ved oplæsning, i nogle tilfælde.
Jeg er lidt ældre end 19 år, og jeg ved ikke med sikkerhed hvilke af de to objekter der kommer først, så det gør børn nok heller ikke.
Lyset er et julelys, altså et lille lys, (beskrevet i teksten) det yder nogen luftmodstand på turen, hvorimod kuglepennen er strømlignet og kan vel, hvis den starter turen med spidsen nedaf suse forbi lyset, eller ramme jorden samtidig med lyset. Iøvrigt er nogle kuglepenne ret tunge medens andre er ret lette, så jeg tvivler på, at man med sikkerhed kan drage min udlægning i tvivl.
Jeg må afprøve det en dag.
tak for din kommentar.
Jeg har ikke afgrænset målgruppen så skarpt som du, jeg vil nok mene, at vi skal starte helt nede på 5 år ved oplæsning og til måske 95 år, naturligvis også ved oplæsning, i nogle tilfælde.
Jeg er lidt ældre end 19 år, og jeg ved ikke med sikkerhed hvilke af de to objekter der kommer først, så det gør børn nok heller ikke.
Lyset er et julelys, altså et lille lys, (beskrevet i teksten) det yder nogen luftmodstand på turen, hvorimod kuglepennen er strømlignet og kan vel, hvis den starter turen med spidsen nedaf suse forbi lyset, eller ramme jorden samtidig med lyset. Iøvrigt er nogle kuglepenne ret tunge medens andre er ret lette, så jeg tvivler på, at man med sikkerhed kan drage min udlægning i tvivl.
Jeg må afprøve det en dag.
| Amanda Gyldenlyng | 2012-02-15 16:45:05 |
Hej Ørentvist.
Måske jeg også skal afprøve det ;-)
Mente for øvrigt ikke 19, men ni år.
Og måske har du alligevel mest ret omkring alder.
Vh...
Måske jeg også skal afprøve det ;-)
Mente for øvrigt ikke 19, men ni år.
Og måske har du alligevel mest ret omkring alder.
Vh...
| Ørentvisten | 2012-02-15 23:32:51 |
Jeg har afprøvet fænomenet, på een meters afstand. De kom samtidig.
Det skal så bare ganges med 71½. :-)
Det skal så bare ganges med 71½. :-)
| jesperodlp | 2014-12-15 16:54:44 |
Meget morsomt med lysets hastighed, var det Orla Rømer som målte den i sin tid(morsomhed)?
| Ørentvisten | 2014-12-16 02:30:56 |
Hej Jesper.
Det kunne vel nok være et billed af Ole Rømer´s barndom sat i vor tid. Han må have beskæftiget sig med skøre ting, også.
Det glæder mig du syntes den var morsom.
Det kunne vel nok være et billed af Ole Rømer´s barndom sat i vor tid. Han må have beskæftiget sig med skøre ting, også.
Det glæder mig du syntes den var morsom.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
mange tak for dine meget flotte ord om min tekst, en god løn.
Også tak for rettelse, som jeg ordner nu.