 |  | Esoteriske Slips Kap. 41 Ophængning uden ramme |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 41 Ophængning uden ramme Gråmis lå i fodenden og glædede sig til en fredelig dag. Jeg havde hørt avisbudets knallert. Der var vel ikke så meget jeg skulle huske at tage med ind til Helga. Måske kunne vi invitere Mørk på en lille frokost. Hvis vejret holdt, kunne vi godt sidde ude på et af de mange små spisesteder på Østerbro. Først da jeg var klar til at gå ud til bilen, kom Gråmis slentrende. Han gloede bekymret på mig, som om han ville spørge: Hvad roder du dig nu ud i? Heldigvis brød han sig ikke om at køre i bil. Ryesgade var i sit eget tempo ved at finde dagens rytme. Adagio eller allegretto, næsten aldrig forte. Helga stod på fortovet med billedet svøbt i et gammelt lagen foran sin lidt rustne sortlakerede damecykel. - Hej, morgenmand, sagde hun, du kan bare køre ind og parkere i gården. Hun pegede. Så var det altså rigtigt, det med cyklen. Hun havde ”sin egen” plads bag forretningen. - Hvilken luksus, sagde jeg til hende, da jeg kyssede hende og fik grønthandleren til at smile og hilse. Lad mig give dig en hånd. - Tak svarede hun, bare snoren her en gang rundt; træpladen fik jeg lov at låne af ”mirakelsnedkeren” henne i kælderen. Således beredt gik vi mod Trianglen. Vi måtte standse et par gange, hvor hun lige skulle veksle et par ord med kolleger i gaden. Der var sket store forandringer med Mørks forretning. Kun skiltet med ”Ordhandel” var ikke ændret. Mørk ventede os i døren. Han havde frakoblet lukkemekanismen, mens vi bar billedet ind. - Ja, sagde han, perfekt til den nøgne væg. Han overraskede Helga med et kindkys. - Må jeg så høre hvad herligheden koster? Billedet altså. - Aner det ikke, svarede Helga og fjernede lagenet. Det har jo aldrig været solgt før”¦ hvad synes du selv? Mørk øjnede en god lejlighed til for en gangs skyld at skulle værdifastsætte et kunstværk i samarbejde med en kollega. Så han lagde ud: - Tjah, Andreas her, ville jo ikke købe det”¦ men”¦. - Du kan jo ikke have noget værdiløst bras hængende, det ville give et dårligt omdømme, replicerede hun skælmsk. Andreas ville ikke blande sig i deres leg, så han slæbte pladen ud til cyklen. De morede sig højlydt, da han kom tilbage. - Nu er det halve af aftalen på plads, lo Mørk; I har sørget for udbringningen, og jeg sørger for frokost oppe i privaten. Jeg tror sågu vi kan gøre en god handel før solen går ned. - Vis mig hvor Francois gemmer sit værktøj, så jeg kan hænge billedet op, svarede jeg. Du bliver nødt til at se det på sin plads inden du tager endelig stilling til anskaffelsen. Hvad med den tilhørende DVD? Helga og Mørk så på hinanden. Det sidste fortrød jeg at have spurgt om. Det ville jo forudsætte opsætning af DVD-afspiller, fladskærm og højttalere. - Hvis I kan klare ophængningen, går jeg op og gør lidt frokost parat. Jeg kommer ned om en lille halv time og ser på jeres resultat. Jeg lukker lige døren så længe, så kunderne ikke kommer rendende. Mørk havde et pålideligt ”analogt” waterpas af træ stående i et af skabene i forretningens køkken. Man kunne ikke stole på gulv eller loft og måle sig frem. Helga og jeg stod og beundrede værket, da hun pegede på endevæggen: - Dér; der kan en stor fladskærm sagtens hænge, sagde hun, da Mørk lukkede sig ind. - Det er bare mig”¦ Nej”¦ Hvor er det fint; den helt rigtige placering. Måske skal det belyses lidt, men det må vente til det er mørkt. Der er lidt frokost parat, når det passer jer. Efter en udsøgt lille frokost fortsatte de deres prisfastsættelse. Helga fornemmede sikkert, at det ville være upassende at forære ham billedet. Jeg indskød, at jeg ville have købt det, hvis jeg havde haft plads til det. - Vi kunne jo starte ved 5.000 kroner, sagde Mørk. Men jeg har jo ikke kunstforstand. Måske er det meget mere værd? - Top, svarede Helga, så slap jeg endelig af med det! Men jeg stiller andre betingelser. For det første må billedet aldrig ændres. Det må heller ikke rammes ind. Jeg hader faste rammer, der nok kan være stærke og pyntelige men smukkest, når de brydes. For det tredje skal DVD-en følge med billedet, hvis det afhændes. Mørk havde allerede forsøgt at blive enig med sig selv, om rammen skulle være sølv- eller guldbelagt. Det rigtigste måtte være at respektere kunstnerens ønske. Han rakte hende en kuvert med penge lagt i et papiromslag. - Der bør straks oprettes et dokument med dine betingelser og en foreløbig beskrivelse af værkets proveniens, fastslog Mørk. Andreas, du er vant til at skrive. Vil du tage dig af det? Du har jo allerede taget notater, ser jeg. - Må jeg vente med at skrive det til jeg kommer hjem, spurgte jeg. Jeg har noget særlig godt papir. - Ja, det haster ikke på nogen måde, men sådanne oplysninger glemmes alt for ofte. Helga og jeg blev enige om at bryde op. Men forinden spurgte hun Mørk, om hun måtte kigge ind i morgen. Det var vigtigt for hende at se og høre kundernes reaktion. - Du er altid velkommen. Måske kunne sådan noget indføjes som et par linjer i dokumentet, sagde Mørk henvendt til os begge. Vi ses i morgen. - Havde vi ikke haft den træplade på slæb, havde du fået lov til at sidde bagpå, sagde hun og låste den tunge kædelås op. - Frist mig ikke, svarede jeg, i min alder”¦ Gåturen hen til galleriet gik alt for hurtigt, syntes jeg”¦ sådan er det vist, at være i godt selskab. - Hvor kan det være du har din egen plads i gården, når du aldrig kører i bil? Hun lo, og svarede, at pladsen var en del af forretningens lejemål. Til kunder, gæster og leverandører, grinede hun højt. Fyrre kroner om måneden. Det må være Københavns billigste p-plads. Vi satte cyklen og pladen ind i galleriet. Jeg var ikke svær at overtale, da hun bød mig på kaffe. - Sådan et ”installationsværk”, som jeg ynder at kalde det, er godt at slippe af med, trods alt. Ellers er det meningsløst. - Hvad med ophavsret og copyright og alt det der, spurgte jeg naivt. Hun forklarede mig lidt om forskellen. - Der er lovgivet om begge dele. Begge rettigheder anfægtes hver eneste dag. At bryde kopiretten er ganske vist strafbart, men som du sikkert ved, er loven stort set umulig at håndhæve. Mit forretningstalent kan ligge på et meget lille sted. Mørks ”ordhandel” var vel, som jeg forstår, på en måde at sidestille med min. Det var helt velgørende at handle med en så kvalificeret kunde. Selvfølgelig skal man gerne have dækket udgifterne til produktionen. Resten afhænger af samtiden og markedets kræfter. Kun de færreste kunstnere når at opleve økonomisk succes, hvorimod mellemmænd og såkaldte kunstkendere scorer kassen eller lader sig snyde. - Vi må nok vente med min næste lektion, grinede hun. Den handler om ophavsretten - og pligten. Hun åbnede Mørks kuvert. På papiromslaget havde han skrevet: ”Kære Helga Jorunsdottir, tak for en værdig forhandling. Modtag venligt vedlagte kr. 6000-, som jeg allerede i morges besluttede skulle være mindsteprisen for dit flotte billede. (Jeg skal ikke bruge kvittering). Venligst Augustus Mørk.” - Hvad siger du så, Andreas? - Til lykke med handelen. Vennetjenester er oftest skattefri. Der er nok ikke særlige regler for overdragelse af lydtapeter; men jeg kan da slå det efter”¦ Nu vil jeg køre hjem til min ungkarlehybel. - Hvad tænker du på, spurgte hun pludselig. - På min kat og Coca-cola, svarede jeg. Tænk at skulle hævde rettighederne til drikken, navnet, flaskens og bogstavernes form. Gud ved, hvor mange advokater, der lever af det? - Vil du blive hos mig i aften? Hun kyssede mig blidt. - Det er anden gang i dag, du frister mig. Men nej tak. Det er sødt af dig og du er svær at modstå. Gråmis derhjemme er i forvejen vred på mig - ja, du griner. Men hvis jeg må hente dig her i morgen, vil jeg meget gerne. Og være med dig ude hos Mørk. Og jeg vil invitere dig hjem og”¦ og”¦ jeg vil så gerne sove med dig i morgen aften! Og måske ligge i ske hele natten. - Åh, din Don Juan, hvem frister hvem? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej, søde Andreas. - Jeg er din. - Det må du ikke sige. ”Du er sgu din egen”. Men jeg kunne godt finde på at sige det samme til dig. - Kan vi så ikke bare sige, at vi elsker hinanden? Er det nemmere? Og selvfølgelig er vi os selv. Hvorfor får du mig til at gøre det så hulens indviklet. Det er jo bare kærlighed og kildevand, masser af sex og masser af tillid. Om det holder eller ej, vil kun tiden vise. Carpe diem. Det betyder: kys mig her og nu! Capiche? Si, må jeg have svaret. Esoteriske Slips Kap. 42 Et komplot Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
