 |  | Esoteriske Slips Kap. 42 Et komplot |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 42 Et komplot Om eftermiddagen ringede Maria de Kue til politimanden, Jensen. Hun lød en smule bekymret over sin fars situation. I princippet kan hvem som helst møde op i forretningen i morgen, selv om åbningen ikke er annonceret, sagde hun. - Hm, svarede han. Jeg har fridag i morgen, sådan en slags afspadsering. Men jeg vil meget gerne komme, hvis deres far ikke har noget mod det. Ikke som betjent, men kun som konsulent inden for computersikkerhed. Måske kan jeg på den måde finde et fingerpeg om, hvem der kan være en trussel for hvem. Hvad tid starter ”festen”? - Hvis jeg kender far ret, så står han ved døren inden klokken ti. - Det passer mig fint; mon Francois og professoren kommer? - Francois vil være her hele dagen. Men professoren? Det ved jeg virkelig ikke. Jeg glæder mig til at hilse på Dem. - Ja, farvel så længe. Tak for deres opringning. Jensen kikkede på Dueholm. - Når jeg nu har fri i morgen, vil jeg nok gå lidt på jagt. - Jeg anede ikke, at du overhovedet må bære våben, grinede kollegaen. Tror du ikke, det vil være klogest, hvis jeg bliver her på pinden? - Jo, det vil jeg sætte pris på. Jeg er sgu ved at være for gammel til det her. Det er lidt lige som i ”pælesidning”; den, der bliver siddende længst, får en præmie i enden. Næ, du, når min næse klør, er der ugler i mosen. Jeg kan ikke gøre for det. - Har du et nummer til professoren? Jeg havde det her lige til alt gik i sort. Min nye telefon har åbenbar sorteret ham fra. Nej, Dueholm. Det, der piner mig mest, er at skulle give op. Du og jeg må for pokker være begavede nok til, at få de højere magter til at træffe en hæderlig beslutning. Eller hva’ siger du? - Vi må i givet fald først have sikkerhed for, at vi i det mindste ikke forhindrer det for de højere magter, som vi principielt ikke kender noget til, svarede Dueholm tørt. - Er der noget nyt om pengegaven fra ham ”ormehackeren”? - Nej, så ville du have hvisket det til mig. Jensen lånte kollegaens telefon, da professoren svarede. - Hallo, kriminalbetjent Jensen her; forstyrrer jeg Dem? - Ikke det mindste, tværtimod, svarede professor Lucide, hvad kan jeg hjælpe med? - Åh ikke noget særligt, men De har vel ikke tid til at aflægge et besøg hos Mørk i morgen? - Når som helst det skal være. Herinde sker der ikke meget. En lidt død periode om jeg så må sige. Jensen forklarede sit ærinde og lovede Lucide fornøden tryghed. De aftalte at mødes hos Mørk kl. 10.30. Professoren glædede sig. Så kunne han endelig slippe af med Mørks journal, som han havde haft inden for en arms længde siden laboranten forsvandt. Nu var han glad for, at han ikke bare havde brændt den. Den afgørelse kunne han roligt overlade til den egentlige ophavsmand til postyret. Nå, Dueholm, nu vil jeg trille hjem til fruen. Jeg har ikke fortalt hende, at jeg har fri i morgen. Du ved - mere hvis hun skulle finde på at ringe hertil. Jeg lægger besked ved skranken om, at jeg vil arbejde uforstyrret uden for huset i morgen. Er det OK? Jeg skal nok passe godt på professoren. På vej hjem spekulerede Jensen sig trekantet i hovedet over PETs interesse i netop det bestemte forskningsprojekt, som Mørk havde bidraget til. Selve projeket kendte han ikke meget til; kun at det måtte være større end hans fantasi rakte til. Alene det faktum, at nogen måtte have godkendt, at PET brugte så store ressourcer på ”sagen” var svær at se bort fra. Hvis det var sandt, at laboranten var polsk og var udstationeret af polsk efterretningstjeneste, ville det kunne forklare PETs usædvanlige interesse. Dertil kom, at der var tråde til magtfulde personer, som Jensen end ikke kunne sætte navne på. ”De højere magter”, kaldte han dem. Hård kriminalitet skulle opspores og bekæmpes uden persons anseelse, men hvem siger at denne anseelse har noget som helst med sandhed at gøre? Selvfølgelig kunne han da lukke øjnene for bagateller, men denne hjemmestrikkede undtagelsesparagraf kunne næppe komme på tale her. Man kunne til nød respektere småkriminelle svage sjæle som mennesker. De største og groveste forbrydere, han kendte til, havde i alle tilfælde været velanskrevne, i hvert fald gennem længere tid, eller have nydt en vis anseelse. Magt skyldes ofte pengene bagved. Det havde han ikke den mindste respekt for. Kun frygt. Konen fik ham hurtigt på andre tanker, da hun bekendtgjorde, at underboens ville komme til kaffe og TV-krimi i aften. De to par skiftedes til de små helt uforpligtende komsammen’er. Han fortalte aldrig noget om sit egentlige arbejde . Tværtimod nedtonede han ofte sin betydning og afmystificerede så vidt muligt sine gøremål som ”rutinemæssig efterforskning”. Underboen havde været blikkenslager. Nu var han en slags vicevært i ”komplekset”, som han kaldte de to bygninger med 26 andelsboliger. Esoteriske Slips Kap. 43 Herreløse penge Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
