 |  | Esoteriske Slips Kap. 64 Et spor af en tåre |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 64 Et spor af en tåre Klokken 7.56 poppede en advarsel op på min skærm, midt i at jeg arbejdede på min lille bog. Så jeg trykkede bare på krydset oppe i hjørnet. Så kom advarslen igen! Et eller andet firma, hvis navn jeg godt kendte, men ikke huskede hvad var, havde set en virus på min computer Jeg genstartede bare. Mailen til "Forfattersiden" havde jeg lige afsendt - men det var gået noget langsommere end tidligere. Så forsvandt hele mailboxen - og igen dukkede samme "advarsel" op. Denne gang lovede "Koda"(?) at hvis jeg bare indbetalte 1.000 kroner og udfyldte et simpelt skema, ville computeren virke igen. Jeg trykkede på "escape" og "delete". Der skete intet. Så slukkede jeg helt. Efter ti minutter prøvede jeg igen. Jeg genstartede det trådløse modem; intet skete. Gode råd var dyre. Jeg satte mig ud og tog en kop kaffe og bladrede i avisen. Den var lidt fugtig endnu Avisen fangede ikke rigtig min interesse. Jeg ville ikke ringe til Michael på denne tid; han var sikkert på vej til arbejde. Han ville sikkert også bare holde et langt foredrag for mig om sikkerhedskopiering og i øvrigt gå over til iPhone frem for min udmærkede mobiltelefon, som ikke engang var tre år gammel. Han anså min computer som "skrotningsmoden". Halvni ringede jeg til Francois og forelagde mit problem. - Hvad vil du råde mig til? - Lad være med at trykke på mere. Sluk for den. Hvis du har tid, må du gerne komme her ind med den. Ungerne har fri fra skole, Maria er taget til byen med en veninde, udsalg, så jeg er hjemme eller i forretningen hele dagen. Det du fortæller, kunne lyde som en ny virus. Hvornår kan du være her? - Klokken ti, svarede jeg optimistisk. Jeg vil være meget glad, hvis du vil se på den. Jeg sidder og skriver på portrættet af din svigerfar og jeg er så bange for at miste alt det, jeg ikke har fået printet ud. - Nåh, det behøver du ikke. Kan du bage boller? - Hva'?... jah, svarede jeg... altså kvikboller, du ved... - Fint, jeg har lovet børnene... Vi ses. Mørk havde været oppe hos dem siden klokken otte, men børnene sov længe. - Det var Andreas, der ringede, sagde Francois. Hans computer er gået ned. Jeg går lige ned i forretningen og lukker ham ind om lidt. Der var lys i forretningsvinduerne, da Francois lukkede mig ind. - Kom ind og lad mig se på utysket. Tag den med her op, så scanner jeg den. Det kan godt tage et par timer. Du kan da gå op til den gamle. Han er ved at lave te til ungerne. Men han regner med, at du stikker hovedet indenfor. Her er dejligt stille på denne tid. De ældre kommer først lidt senere. Vi har droppet tanken om kaffe- og colaautomater. Jeg måtte huske at ringe til Helga, tænkte jeg på vej op ad trappen. Mørk åbnede med et: - God morgen og hjertelig velkommen. Fik du fat i datageniet dernede? Kom med; jeg er ved at fodre ungerne af ude i køkkenet. De sad i nattøj og hyggede sig med te og morgenknas med mælk. - God morgen, sagde jeg, pjækker I fra skolen? - Narj lo Rigmor, den mindste, det må vi ikke. Morten, den ældste forklarede mig, at lærerne var til "pædagogisk dag". Jeg forstod, at det i givet fald måtte være uden børn. Francois havde lovet at gå med dem ned til B93's baner, hvor de tit tilbragte nogle timer efter skoletid, når vejret var til det. Jeg fortalte Mørk om Helgas nyerhvervelser. - Jeg har faktisk lovet at komme hen i galleriet og se på dem. Men jeg har også lovet at bage boller til dine børnebørn i eftermiddag. - Ja, så har du travlt. Hvad med at lade Helga bage, mens vi besigtiger hendes kunst? - Du er da bare fuld af gode idéer, Mørk. Vi hjalp hinanden med at rydde op i køkkenet, før vi gik ned på første. Mørk ville lige soignere sig og finde et passende slips. Mens han gjorde sig klar, ringede jeg til Helga. - Bare han nu ikke forventer noget særligt. Det ligner noget, der er lavet af gammelt drivtømmer, men jeg synes de er smukke. Boller? Skulle du bage boller? Det kan du lade mig om. Men du må gerne købe nogle gode æg med. - Ikke andet? Ok. Kys-Knus. Det betød økologiske fra fritgående høns. Vi fandt en Irma på vejen, hvor jeg også kunne få de rigtige Christiansøsild og ost. Hele vinduesudstillingen var domineret af de store figurer. - Hej, skat. Dav Mørk, hvad synes du? Nej, kom ind og se nærmere på dem. Jeg er bare så spændt. Hun skubbede til et par billeder til side. - Jeg anede ikke, at de var så store, sagde jeg, hvordan fik du dem herind? Den store var næsten en meter høj. - På min cykel. Men egentlige buddaer er det ikke. Jo, den store er nok. En ung budda. De andre ligner meget visse dele af udsmykningen på kærlighedens tempel i Khajuraho. Måske Sita... Det gamle furede ansigts lukkede øjne virkede levende. Et ungt og vitalt menneske i dyb meditation. Man anede noget, der virkede som spor efter en tåre. - Den er ikke sandblæst, sagde Mørk selvsikkert. Kender du noget til figurens forhistorie? Hvis den er, hvad jeg tror den er, skal du lade fagfolk vurdere den. Mit gæt er, at den er mere 800 år gammel. Er de tre figurer købt samlet? - Ja, altså, svarede Helga, jeg har købt den af nogle gamle venner fra staden som importerer indiske varer direkte der nede fra af nogle gamle hippier. Jeg købte dem samlet. Jeg fik en seddel med, vist nok kvittering for betalt told. Den må ligge her et eller andet sted. Mørk lagde statuen ned og kiggede under bunden. - Se, her er rester af et ovalt stempel eller brændemærke, sagde han. Der står noget... Ingen af os kunne læse det: देवनागरीदेव Tydeligvis skrevet på sanskrit fra højre mod venstre, sagde Mørk. Lad os se på de to andre. Helga havde fulgt lidt med på afstand. - Jeg skal lige pensle bollerne og sætte dem i ovnen. Skal I bruge lup, så ligger der vist nok en på bordet til venstre, sagde Helga og tog forklædet af. - Sikke smukke bryster hun har, sagde Mørk, da han kom med en gudindefigur af en slags. Ja, dvs. en "dobbeltfigur" for når man drejede den, åbenbarede den smilende skønhed sin fjerde hånd, som holdt om, nå ja, en velvoksen penis. - Den må du hellere sætte tilbage, sagde han til mig og støvede den forsigtigt af med sit lommetørklæde. Jeg satte statuen tilbage i vinduet og løftede den tredje figur op. Den var noget lettere. Det var halvt dyr, halvt menneske, eller et menneske med dyremaske for ansigtet. Den var knap så medtaget; man kunne ane noget bemaling flere steder og rester af en næsten gylden belægning. - Andreas, gider du lige hente capers og en pose rødløg; så kan vi spise frokost om lidt. Bollerne er færdige om en times tid. Mørk fordybede sig i studier af den sidste figur. En hugsiddende mand med tigeransigt. Benene endte i menneskefødder og armene eller forbenene var udstyret med drabelige poter med klør. Hele arrangementet var vel en lille halv meter højt. Der var ingen sokkel eller noget ”fodstykke”. ”Bunden” var simpelt hen en gengivelse af, hvad der i virkeligheden forventedes at være. Testikler, lille anus mellem endebalder, som det ville se ud nede fra gennem en glasplade. Ingen spor af stempler eller lignende. Helga kaldte: - Kom Mørk, hvis du kan løsrive dig. En lille frokost er klar. Der står en flaske vand i køleskabet, tager du lige den med? Det hjemmebagte rugbrød med sild, dild, hakkede løg og capers smagte, som når englene synger. - Skål, sagde Mørk, vi lever som landets rigeste adel! Da vi var færdige og stod og vaskede op, fortsatte vi snakken om statuerne. Aftalen blev, at jeg skulle maile et par billeder af figurerne og Mørk skulle skrive en tekst med forespørgsel til et velrenommeret auktionshus om at foretage en vurdering. Mørk havde indvendt, at de først burde henvende sig til nationalmuseet, hvor man kunne søge rådgivning. Og i øvrigt mente han, at de ikke skulle stå fremme i vinduet men gemmes lidt af vejen. Vi valgte en samlet løsning. Jeg tog 15-20 billeder af de tre figurer på en neutral lys baggrund. Mørk skrev en kort mail til auktionshuset i Bredgade og Helga pakkede de lune boller i brune papirposer. Esoteriske Slips Kap. 65 Dobbeltmoralsk bandbulle Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
