 |  | Logbog Kap. 51 Stemplet på dødsattesten |
 |
|
|||||||||||||
|
Afhøring af Ventilen tirsdag den 9. oktober klokken 10. Til stede: Rønnebæk og Henny Lund, tiltalte og advokat PH. Derefter Rønnebæks oplæsning af tiltaltes rettigheder”¦ - Jeg går ud fra at I har drøftet din stilling til anklageskriftet? De nikkede. - Tal venligst her, sagde Rønnebæk og pegede på mikrofonen. - Ja, jeg er ikke skyldig i mord og brandstiftelse, sagde Ventilen så sandfærdigt, som han i øjeblikket var rustet til. - Hvornår kom du første gang på Egely? - Det husker jeg ikke. Hjørne brummede lidt. - Nå, ja, OK. Jeg ændrer mit spørgsmål: Har du nogen sinde været på Egely? - Jah. - Hvornår var det? - Det husker jeg ikke. - Hvad skulle du på Egely? - Bare et almindeligt bræk. - Mener du indbrud? - Ja. - Hvad ville du stjæle? - Det ved jeg ikke. Bare noget jeg kunne afsætte. Manden var fuld af løgn, tænkte Rønnebæk og tog fat et andet sted: - Hvordan vil du forklare, at du både var i besiddelse af kokain i store mængder samt fyldstoffer på din bopæl? Tavshed. - Nå! Du sad nærmest oven på det i dit eget hjem, da du blev anholdt. - Det kender jeg ikke noget til. Under resten af den ”bløde” afhøring, som fortsatte til klokken tolv på samme resultatløse måde, kom der intet nyt på bordet. Advokaten bad om en times pause. Det var vel meget passende. - Måske skal vi lade det være nok for nu, sagde Rønnebæk. Vi kommer tilbage halv to. Rønnebæk og Henny gik til det lille besøgsrum, som fængslet havde stillet til rådighed. Advokaten var gået ned i betjentenes kantine. - Kan vi ikke bare spise i bilen, spurgte Henny. Jeg ved, hvor der ligger en smørrebrødsforretning. - OK. Vi kan heller ikke tillade os at udsende signal om, at vi ikke lægger vægt på afhøringen, svarede han. Du kører”¦ De fandt forretningen og et nærliggende lille grønt anlæg, hvor der både var borde og bænke. - Her er da fint nok, syntes Henny og rakte ham en madpakke med tilhørende plasticservice og servietter samt en Kurvand. Vild luksus, sagde hun. I hvert fald bedre end kantinen i Vestre. Op med humøret. lokken 13:30 genoptog de den blide tone Da de kom ind på Ventilens talrige fingeraftryk på kokainpakkerne, fik afhøringen nærmest parodisk karakter. Men Rønnebæk holdt masken endnu en times tid, indtil advokaten foreslog et kompromis mod en betydelig strafnedsættelse. Han vidste udmærket at anklageren i så fald skulle trække anklageskriftet tilbage, hvad der var totalt urealistisk. Først da Rønnebæk foreslog at udsætte resten af afhøringen til den følgende dag, fattede advokaten mistanke, men indvillegede dog til sidst. Der var jo ingen grund til at give politiet endnu mere tid til at diske op med mere kompromitterende materiale. - Hvad tror du din ”taskforce” siger til vores afhøring af Ventilen? - Aner det ikke. Men lige nu er advokaten ikke så meget på vagt mere. Måske kan fru ”Stram” få Ventilen til at blotte sig i morgen, når vi slutter mødet og tager derud igen. Så kommer vi måske lidt videre med en helt anderledes ”hård” afhøring. De var tilbage på Ørnegården kvart over tre, hvor de meddelte Kristoffersen, at de manglende magtmidler til at få den fængslede til at ”synge”. Ja, fysisk tortur bruger vi jo ikke mere, vel? KomissærenHan spurgte om de havde nævnt Cesara/alias Gonzales for Ventilen. - Nej ham gemmer vi til i morgen, når afhøringen fortsætter. - Udmærket. Vi har nu svar på blodprøverne. Hospitalpræsten og Raul Gonzales er brødre. I får byrettens anholdelsesbegæring på præsten i morgen. Vil I selv tage jer af det? - Med største fornøjelse, svarede Rønnebæk. Så skal vi tidligt op, Henny. Vi skal jo også nå mødet i gruppen. Ventilen var iført håndjern blevet ført tilbage til isolationscellen uden at det var lykkedes ham at se skyggen af andre fanger. Hans penge ville politiet aldrig finde og Pumpen var for dum. Ikke en gang en telefon havde han skaffet. Problemet var, at Ventilen havde lagt næsten alle sine penge på ét sted. Kun den lille sjat, som han havde lagt i nødhjælpskassen, havde Pumpen garanteret brugt. Han ville ikke være på fri fod længe. Han havde jo så at sige selv pralet med, at han selv havde slået Askhøj ihjel! ”Brødrene” i White Tigers nærede lige dele stor respekt og frygt for Ventilen. Alligevel startede diskussionen om, hvem der skulle være hans efterfølger. De vidste, at han måtte have penge skjult et eller andet snedigt sted. Mange penge. Topkandidaten blandt de stærkeste i klubben var flyttet ind i Ventilens bungalow. Bare for at holde øje med huset, sagde han. Politiets stressende patruljering blev opretholdt og var fortsat meget synlig. Ventilens advokat havde frarådet ham at søge erstatning for smadret plankeværk og ulovlig indtrængen. "Hold nu op", havde advokaten sagt. "Du sidder til en dom på livstid og snakker om reparation af et plankeværk! Jeg fører ikke tabersager. Se at få det plankeværk op i en fart og betal de pebernødder det koster! En telefon kan jeg ikke skaffe dig, men hvis du skal i kontakt med nogen, kan du få hjælp - i rimeligt omfang. Så længe du kan betale for det mest nødvendige på den rigtige måde”¦ kan du regne med mig." Rønnebæk følte sig radbrækket. I et kort og urealistisk øjeblik overvejede han at genoptage sin aktivitet i stationens eget ”fitnes-center”, som bare var en gymnastiksal med torturinstrumenter. Det var jo ikke i og for sig sådan egentlig styrketræning, han trængte til. Bare lidt ungdommelig luft. Med eller uden parfume. Og de kvindelige kolleger gjorde det ikke nemmere. De burde have deres egne træningstider! Al deres ligestilling! Men så alligevel. For kondiens skyld. I morgen skulle han sidde ansigt til ansigt med Bettina Strahms to sprængfarlige yndigheder, som han kun turde drømme om, når konen sov. Han fantaserede om hendes lår og fyldige talje, hendes stramme læber og faste håndtryk”¦ Han burde muligvis opsøge en psykolog, eller det der var værre. I hvert fald blev han enig med sig selv om, at hun ikke skulle afspore efterforskningen. Han kunne ikke forestille sig at hun næsten kendte ham bedre, end han selv. Fru Strahm, rettede lidt på korsettet og bh'en og gjorde sig klar til at mødes med den lille lukkede kreds af efterforskere. Om det var kvinder eller mænd, var hende ligegyildigt. Ham dér Rønnebæk lød da meget venlig og opmærksom, men hun ville have sikkerhed for, at han ikke var en ligegyldig impotent afdanket gadebetjent. Hun læste med interesse om hans svagheder for private seksuelle, måske temmeligt uskyldige lege med sin kone. Det var ikke helt uinterssant. Hun undertrykte imidlertid sin misundelse og prøvede at tage sig sammen til at ringe til ham. Men hun slog det fra sig. Hun havde sgu aldrig ligget nederst! Anholdelsen af hospitalspræsten skete udramatisk klokken 8:15, få minutter efter at han var kørt fra sit hjem mod hospitalet. Naturligvis spillede han sin rolle: ”det må være en misforståelse”, ”jeg forlanger at tale med Deres overordnede” osv. Det var Henny og Rønnebæk vant til. Præsten blev uden videre sat i arresten på Ørnegården. Specialenhedens medlemmer indfandt sig punktligt til tiden på Ørnegården. Bettina Strahm fra PET satte sig for den anden bordende. Gajolsen fra politigården troede først, at han var gået forkert indtil Rønnebæk rejste sig og bød ham velkommen. - Jamen så kan vi lige så godt starte, sagde Rønnebæk. Nu er ”hospitalspræst” Paulo Carrera anholdt. Indledningsvis kan jeg sige, at vi i går har foretaget en foreløbig afhøring af ”Ventilen” i Vestre Fængsel, dog uden at præsentere ham for de oplysninger, som jeg foreslår, at vi venter med til i eftermiddag. Hans advokat, som I alle kender, vil også overvære afhøringen i dag. Jeg véd, at I alle er skriftligt orienteret om, hvad vi har på ham. - Jamen, jeg vil da gerne lykønske Dem, sagde fru Strahm og fremtvang et smil. Det seneste nyt fra vores side er, at vi nu véd, hvor denne ”Ventil” har sine penge liggende. 700.140 kroner, så vidt jeg ved. Desuden har han en bankkonto, hvorfra der overføres penge til husleje for bungalowen samt til betaling af advokatens regninger. Bungalowens ejerforhold er endnu uklare. Vi har kun et ”I/S WT” og en dato at gå efter. WT står uden tvivl for White Tigers, som er bandens navn. - Tak, sagde Rønnebæk. Hvad med præstens bror? Jeg forstår, at Europol har overvåget Cesaro Carrera et halvt års tid. Så må det vel være muligt at få at vide på hvilke datoer han har været her i landet? For eksempel den dag, hvor Jimmy Askhøj blev myrdet. Den 8.eller 9. august? - Jo. Han var i København flere gange. Giv mig fem minutter, så tjekker jeg lige”¦ To minutter efter kunne hun bekræfte, at han faktisk havde opholdt sig i København på de nævnte datoer. - Så er det vel ikke helt forkert, at vi fandt hans fingeraftryk på Rygård på en injektionssprøjte? - Nej. Vi véd fra andre sager, at bevidst overdosering med morfin var hans foretrukne metode. - Har vi nok til at begære ham udleveret? - Nej. Ikke udleveret. Men Europol kan selv afhøre ham om forholdet. Gajolsen havde tålmodigt lyttet, men tog nu ordet. - I husker vel de forfalskede papirer fra Mariebjerg, der fulgte med, da de modtog Maleren fra Rygård? De nikkede. - Det er blandt andet Ventilens fingeraftryk, der findes på de falske attester. Der er ingen tvivl. Stemplet på dødsattesten fra den praktiserende læge, stammer fra et indbrud i et lægehus en gang i foråret. Men lad mig få nogle papirer på manden. Pas, kørekort, hvad som helst. Sig ikke, at I ikke har noget? - Det er noteret svarede Bettina Strahm, jeg sender Dem, hvad vi har. Klokken 13:30 blev Ventilen afhørt igen. Denne gang deltog Bettina Strahm også. Advokaten havde talt med Ventilen siden klokken 13:00. Rønnebæk valgte at starte med at forklare, at endnu en sigtelse var på vej: Besiddelse af tyvekoster fra et indbrud i en lægepraksis den 24. april i år. Advokaten afbrød ham. - Jeg kom for at bistå min klient i de to forhold, der allerede er rejst sigtelse for! Ikke andet! - Nej, naturligvis ikke, jeg prøvede bare at være venlig. Advokaten fnysede ned i mikrofonen. Rønnebæk fortsatte uanfægtet. - Det kan også være, at den nye sigtelse bliver kædet sammen med de to andre. Det vil vi komme til at kunne læse i det kommende anklageskrift. På vej hjem mindede Henny ham om Paulo Carrera, som de selv havde tilbageholdt. Rønnebæk reagerede prompte. Han fik dommeren i Hellerup til at forlænge varetægtsfængslingen af præsten med yderligere 3 gange 24 timer; uden yderligere diskussion. Dommerkendelsen var noteret. Logbog Kap. 52 Mordere holder ikke fyraften kl. 16! Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog Logbogens personer - Oversigt (ikke færdig) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
