Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Forhold
Forhold


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2014-04-07 10:29:56
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
Der er tilknyttet en lydfil til denne tekst. Tryk her for at høre lydfilen.


Det tager lang tid at ende hos dig
Ikke hvis man tænker i forhold til længden af et liv
men nærmere i hvor meget jeg har brug for en time med dig
For det vil tage 2 timer og tre minutter
at køre til dit hjem
hvis man overholder de påbudte hastigheder
og ikke ender i kø eller i en ulykke eller med hjertesorger
på en tankstation

Hvis jeg vælger at gå
på grund af manglende penge
eller fordi jeg har fået frataget
retten til at køre
vil det tage mig 39 timer
og det er hvis vi går ud fra
at jeg går i samme tempo som i andre

Og rejseplanen siger
at skal jeg tage det offentlige
vil det tage 3 timer og 56 minutter
og jeg kan ikke helt bære den tanke
om at være nøgen
blandt alle de andre
jeg kommer til at møde

Men så kunne jeg jo cykle små 10 timer
og 30 sølle minutter
på min halvflade rustbunke
og glemme at det altid regner
når jeg tænker på dig

Men jeg er altså her
og det tager lang tid at ende hos dig
hvis man tænker i forhold til længden af en dag
Og det øjeblik
vil ikke være særligt værdifuldt
og dermed vægte meget lidt
i mit liv

Til gengæld vil jeg ende i dine arme
og så bruge nogle dage der
eller en halv time i din sofa
hvor du så vil sende mig tilbage
Og vægten af den tid jeg brugte
ender som en kæmpe bygning
på min ryg
og bliver pludselig alt for værdifuld
til at jeg kan ignorere den
Så jeg gør det ikke

I stedet brugte jeg 7 timer og 34 minutter
på at finde ud af om jeg skulle gøre det
og min dag er forsvundet
og de 24 timer den indeholdt
er dermed gjort værdiløse
i forhold til længden af mit liv
Så jeg giver op
og slår vejrmøller ned ad gaden
med håbet om at falde
uden at skulle gøre det med vilje

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk