![]() | ![]() | Start på en krimi |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Vi bringer en efterlysning. To drenge, der går i samme klasse på Øster Farimagsgade Skole, er meldt savnet. Den ene, Thomas Jespersen, 14 år, 170 cm høj, slank mørkhåret med langt pandehåret, brune øjne og opstoppernæse. Sidst han blev set var han iført cowboybukser og en blå og hvidstribet T-shirt. Hans forældre fortæller, at han gik tur ned til Sortedamssøen klokken 8 i aftes for at mødes med en af sine kammerater dernede. Det var der ikke noget usædvanligt i, siger forældrene, men han vendte aldrig hjem. Den anden, Arne Jensen, 14 år, 161 cm høj, er med krøllet, rødt hår, grønne øjne og lidt buttet, fregnet ansigt. Sidst han blev set var han i cowboybukser og grøn T-shirt. Han forlod sin bopæl klokken 19:30 for at besøge en kammerat, der fortæller politiet, at Arne Jensen ikke kom og at de ikke havde nogen aftale om, at han skulle komme. Politiet ved endnu ikke, om det faktum, at de to går i samme klasse, er noget, der kan lede på sporet. Hvis nogen har set en af de to drenge eller dem begge, så bedes de henvende sig til nærmeste politistation eller dette nummer... Ancher havde ofte hørt lignende efterlysninger i radioen, men nu var det en af hans egne sager. Han sad og drak de sidste slurk kaffe, han var tidligt oppe så han kunne godt nyde det lidt. Hans brødtallerken var fyldt med krummer. To drenge fra samme klasse var forsvundet samme aften. Det var ikke sådan en sag, som de arbejdede med hver dag. I princippet kunne det være tilfældigt, men det kunne også hænge sammen. Alle muligheder måtte tages i betragtning, det havde han lært på politiskolen. Han kiggede i sit spejl. Føj, hvor han trængte til barbering. Det var så påfaldende på ham, fordi han var mørkhåret. Hans ansigt var blevet kantet og furet med tiden og han syntes at se den første bilring danne sig over bæltestedet. Han skulle jo vænne sig til det, han blev snart fyrre. Og han havde to forliste forhold bag sig og en søn, som han så hver anden weekend. Nærmede det sig nu, at det blev svært at finde et nyt parforhold? Langsomt og møjsommeligt fik han sig hevet op og stå og gik ud i sit snævre badeværelse. Han måtte hellere tage sig tid til barbering i dag når han skulle afhøre nogen. Han tog barbermaskinen op og kørte den hen over hals og hage. Hans ansigt fik en omgang barbersprit og han følte sig nu klar. Krøyer sad og hørte efterlysningen. Underligt, de to drenge var på alder med hans ældste barn, Lene. ”De to drenge sorterer vel ikke under dig,” konstaterede hans svoger, der sad og nød en kop kaffe med ham. ”Nej, kun hvis en af dem eller dem begge bliver fundet død og de ikke er gået naturligt til.” ”Det må være ækelt med børnemord, kan jeg tænke.” ”Uha, jeg hader det, når det sker.” De skiftede snart emne og fik ordnet alt fra Folketingets nye lovforslag til invasionen i Irak. De kom altid rundt i hjørnerne af aktuelle nyheder, når de snakkede sammen, især når deres bedre halvdele var på shopping sammen som i dag. På et tidspunkt blev de enige om at åbne for TV2 News for at se, om der var kommet noget nyt angående de ting, som de debatterede. Med det samme at det store fladskærms-tv blev tændt tonede Sortedamssøen frem på skærmen. Dykkerkorpset var i færd med at dykke ned for at finde de efterlyste drenge. ”Ja, en af dem skulle jo derned” sagde svogeren. ”Ja, alle mulighederne må tages i betragtning,” svarede Krøyer. Fjernsynet viste nu et billede af Thomas Jespersen og signalementet blev gentaget ordret som det havde lydt på radioen. Herpå gentog man efterlysningen af Arne Jensen med endnu en forsikring om, at selvom de to drenge gik i samme klasse på den samme skole, så var der ikke nødvendigvis nogen forbindelse mellem deres forsvinden. ”Det er også muligt, at der er,” mumlede Krøyer. Hans svoger nikkede. Nu skiftede det til Afghanistan og det sidste nye om de danske soldater, men midt i det tonede nyhedsoplæseren frem igen. Det blev meddelt, at politiets dykkerkorps havde fundet et lig af en stor dreng i Sortedamssøen, og signalementet passede præcist på Thomas Jespersen. Hans forældre ville blive indkaldt til at identificere ham. Det var blevet konstateret, at han havde fået et slag i baghovedet med en tung genstand. ”Den havner nok på mit bord,” sagde Krøyer, ”mine kollegaer er booket op for tiden.” ”Du mener, at det er mord?” ”Ja, med mindre slaget i baghovedet er sket ved at han ramte noget, da han faldt i vandet.” Svogeren nikkede. |

![]() | haleløs | 2012-03-15 16:03:05 |
"og signalementet passede præcist på Thomas Jespersen. Hans forældre ville blive indkaldt til at identificere ham. Det var blevet konstateret, at han havde fået et slag i baghovedet med en tung genstand." NIX; dén slags oplyses ikke til allerede under bjergning af liget!
JEG er hooked ... læg en link til næste afsnit - læs under 'HJÆLP/INFO' (storyID) hvordan ...
venligst ...
JEG er hooked ... læg en link til næste afsnit - læs under 'HJÆLP/INFO' (storyID) hvordan ...
venligst ...

![]() | Lunalejs | 2012-03-21 13:49:44 |
Hej Mons
Selvom der er nogle ting, man kan påpege i historien, som nok ikke ville foregå sådan i virkeligheden, så er det bare så dejligt at læse dine historier. Du rammer altid et miljø og socialrealisme.... ovennævnte historie fortjener en fortsættelse. Hvad skete der med den anden dreng? Forældrene? Hvorfor var Thomas endt i Sortedamssøen?
Der er nok at brygge videre på!
Tak for en go' historie, Mons!
Mvh.
Lunalejs
Selvom der er nogle ting, man kan påpege i historien, som nok ikke ville foregå sådan i virkeligheden, så er det bare så dejligt at læse dine historier. Du rammer altid et miljø og socialrealisme.... ovennævnte historie fortjener en fortsættelse. Hvad skete der med den anden dreng? Forældrene? Hvorfor var Thomas endt i Sortedamssøen?
Der er nok at brygge videre på!
Tak for en go' historie, Mons!
Mvh.
Lunalejs

![]() | Amanda Gyldenlyng | 2012-03-22 20:31:44 |
Hej
Jeg vil også gerne læse mere om denne sag ;-)
Foreløbig er det jo ikke til at vide, om den stakkels dreng er blevet myrdet, men jeg gætter på det.
Historiens sprog kunne godt rettes lidt til, men den slags kan man tage med tættekam, når der er en færdig historie.
Vh .
Amanda
Jeg vil også gerne læse mere om denne sag ;-)
Foreløbig er det jo ikke til at vide, om den stakkels dreng er blevet myrdet, men jeg gætter på det.
Historiens sprog kunne godt rettes lidt til, men den slags kan man tage med tættekam, når der er en færdig historie.
Vh .
Amanda
Mons1957 | 2012-03-22 22:09:22 |
Hej Amanda,
Tak for din kommentar :-) og ja, når der står "krimi" som betegnelse på teksten, så er det jo nemt at gætte, at han er blevet myrdet, ellers må teksten jo skifte genre ;-) Ja, sproglig tilretning skal der jo nok til, nu har jeg lagt den ud som en test her på siden.
Mange hilsner, Mogens
Tak for din kommentar :-) og ja, når der står "krimi" som betegnelse på teksten, så er det jo nemt at gætte, at han er blevet myrdet, ellers må teksten jo skifte genre ;-) Ja, sproglig tilretning skal der jo nok til, nu har jeg lagt den ud som en test her på siden.
Mange hilsner, Mogens

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
I morgen en gang vil jeg lige tjekke det ud med story-id'et, som du henviser til. Det glæder mig da, at du blev hooked.
Mange hilsner, Mogens