 |  | Logbog Kap. 36 Bondeanger |
 |
|
|||||||||||||
|
Rønnebæk vågnede med et sæt, da yderdøren smækkede. Hvor f”¦ var Henny? Havde han drømt? Nej, sådan ville han aldrig binde sit slips. ikke engang i søvne. Han greb ud efter sin telefon. Den var lukket. Tast pinkode, forlangte den. Ja. 4711 var det eneste han kunne komme i tanker om. Åh, gudskelov, nu lignede displayet sig selv. Syv indgåede opkald og fem sms’er. Hvor fanden var Henny? Døren gik. Hun kom løbende op ad trappen. God morgen, hr. overbetjent, sagde hun. Snup dig et hurtigt bad; fru Andersen har stillet morgenmad frem til os derovre. - Jamen hvor har du været? - Rundt om søen selvfølgelig, kondien du ved. Hun gav ham i skyndingen et kys på panden. Kom nu din dovenkrop. Så smuttede hun igen. Han prøvede at rejse sin radbrækkede krop op i sengen. De havde jo ikke drukket noget i tjenesten. Måske ville et bad dulme smerterne fra hans utrænede krop. Pokker til kvindfolk. Det var godt nok mange år siden han var blevet forført så grundigt. ”Bondeanger” huskede han, at én eller anden intellektuel starut, engang havde sagt efter en julefrokost. Kort og godt! Bortforklaringer havde aldrig været hans stærke side. Badet gjorde godt. Nu var han næsten som ny. Han prøvede at fløjte kendingsmelodien til ”Riwer Kwai”, men opgav og kom relativt hurtigt i tøjet og luskede over i hovedbygningen. Der sad hun. Som om intet var hændt. Cool og betagende. - God morgen, sagde hun; jeg lod dig sove længe, men fru Andersens blødkogte æg skulle jo nødigt blive kolde. Har du åbnet for din telefon? Jeg tror nok, jeg kom til at trykke forkert i går; på en eller anden måde. - Ja, det var sikkert meget ureglementeret af dig; og meget tiltrængt. Du trykkede sandelig ikke forkert. Du gav mig mere af dig selv, end du aner. Men lad os nu nyde morgenkaffen først. - Du talte i søvne i nat, sagde Henny. Hvem er Alma? Er hun din kone? - Alma? Nej, nej, sagde jeg ikke andet? Alma? Helene Rosenkilde bankede forsigtigt på døren og blev straks budt ind. - God morgen, har det været en rolig nat? Det var godt, at De tog gæsteværelserne i går. - Åh, ja, men sikken en luksus. Helene, kunne vi ikke godt tillade os at være dus? - Jo, meget gerne. - Så lad os skåle i appelsinjuice, sagde Henny kækt og fandt et glas til Helene. - Thor”¦, sagde Rønnebæk, med h, skål. - Helene, hvem er Alma? - Åh, svarede hun, vælg selv: Alma var datter af Rygårds grundlægger, I.C. Hansen; og så er der lystyachten nede i bådehuset og coasteren M/S Alma II. Ja, og så var der en gang i 1880’erne en skonnert, der også hed Alma. Man værnede om traditionerne i slægten. Der er hele tre Herman’er og to Martin’er. Mange blev opkaldt efter deres bedsteforældre eller oldeforældre. Jeg har for ganske nylig haft fat i nogle af de dokumenter, som Andersen fandt ovre på loftet. Der kan I fordybe jer i Rygårds historie. - Ja, det vil måske ikke være så tosset endda”¦ Denne coaster, Alma II, sejler den endnu? - Ja, da. Trampfart. Mest indenrigs, ja og så maskindele fra Frederikshavn til Polen. Alma er vel det eneste skib af betydning, som virksomheden stadig råder over. Forsøgsgården bruger den også af og til. - Undskyld, hvad er det lige ”trampfart” betyder, spurgte Henny. - Åh, selvfølgelig, lo Helene. Det er vist også forældet. I modsætning til linjetrafik og rutetrafik tilrettelægges coasterens sejlplan alt efter, hvor der er last, oftest stykgods, der skal til og fra havnene. Men så skal I nok snakke med kaptajn Andersson. Han bor faktisk på skibet. - Vil det sige, at det kun er kaptajnen, der kender sejlplanen, spurgte Rønnebæk. - Nej, nej. Sandra Mitchell styrer al logistikken her fra Rygård i tæt samarbejde med kaptajnen. Den aktuelle sejlplan ligger ude på min pc. Skal vi bytte plads igen i dag? Clausen må snart være her. Han har et møde her klokken ti. - Ja, svarede Rønnebæk, han er lige kørt hjemmefra. Fru Holm kom og spurgte om hun skulle rydde af. - Ja, tak, det var et dejligt morgenbord, De havde anrettet. Helene foreslog, at de kunne låne lokalet bag receptionen i dag. - Jeg går lige op og henter vores ting på værelserne, sagde Henny og smilede skævt til Rønnebæk. Henny tog et hurtigt bad under naboværelsets bruser og rodede lidt rundt med sengetøjet, så fru Holm kunne se, at alt var gået ærbart til. Christian var ankommet og havde indtaget sit kontor, netop som fru Holm bar det sidste ud. - God morgen hr. Clausen, hvordan går det med Deres datter? Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på hende. - Jo, tak. Vi har været heldige. Og vi får al den hjælp, vi har brug for. Hun er begyndt i skolen, så hverdagen snart bliver sig selv igen. Helene og Rønnebæk sad fordybet i Almas sejlplaner, da Clausen bankede på og blev lukket ind. - God morgen, ja den coaster generer mig lidt, sagde Rønnebæk. Hvad er det den sejler med for Rygård? - Helene vil du prøve at finde fragtlisterne? Det er hovedsageligt maskindele og specialudstyr til selskabets nye fabrik i Lodz. Af og til en container fra forsøgsgården. Laboratorieprøver og den slags. Mariam Ramasana ankom i en taxa lidt i ti. Hun havde set billeder af Rygård på hjemmesiden, men blev alligevel overrasket over hovedbygningens smukke arkitektur. Helene kom ud og tog imod på trappen. - Hej søde ven. Clausen venter dig. Han ved godt, at vi deler lejlighed, men heller ikke meget mere. - OK, jeg har forstået. Jeg turde altså ikke cykle herud. Er jeg pæn nok. - Du er ikke kun pæn. Du er smuk. Jeg er vild med dit hår. Skal vi gå ind? Så kan vi gå en lille tur i parken bagefter. - Ja, det er Lillian og Susan. De passer på hele Rygård. Hun gav hånd og præsenterede sig. - Jeg er journalist og søger arbejde her. Her er meget fint. Christian Clausen kom ud fra sit kontor og bød hende velkommen. - Jeg har tilladt mig at invitere vores kommunikationsekspert Sandra Mitchell med til mødet. Jeg håber, at det er i orden, sagde han. Hun kommer nok om lidt, men kom inden for. Det glæder mig at se Dem. Helene var lige så nervøs, som hvis det var hende selv, der søgte ansættelse. Og det blev ikke bedre da Sandra på sin sædvanlige måde ”lige smuttede ind til direktøren”. Gud ved, hvordan Sandra og Mariam ville klare at deles om arbejdet? Den skitserede arbejdsdeling skulle gerne virke i praksis, så Rygårds renomme blev stivet lidt af. De ville snart kunne mærke om ubehagelige sladderhistorier blev bragt til torvs. Hvis det ikke gik, ville Helene tage sin afsked. Der var kommet mail fra Lydia Hansen. Hun foreslog at besøge Rygård snarest muligt. Mødet varede over en time. Helene kunne ikke undgå at høre den hjertelige tone og Sandras smittende latter. Det var både godt og ondt”¦ Endelig kom de ud. - Kom, lad os ønske hinanden til lykke, sagde Clausen. Mariam Ramasana starter hos os i næste uge. Sandra gav hende et stort knus. - Vi to skal nok finde af det. Vores nye hjemmeside kommer til at hedde ”Imagine”. Læs den og lad dig forføre dig selv. Helene lyste op og hun gav Rygård et år til. - Der ligger en mail til dig, Christian; fra Lydia Hansen... - Ja, tak. Jeg har set den. Kan du ikke være sød og finde et tidspunkt? Gerne i morgen. Logbog Kap. 37 Professorens dobbeltbogholderi Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
