AFSk Opg_12 +nhuth | ||
|
||||||||||||||
12. Tråd i 'En amatørforfatterskole' Hvad er forfatterens formål med at skrive (skønlitteratur) for andre end sig selv? Spørgsmålet kan synes at være meget simpelt og banalt, men jeg vil gerne afprøve lidt mere. Det må bl.a. være en forudsætning, at forfatteren selv har en ret klar opfattelse af sit formål med netop den igangværende ”skriveopgave”. Selvfølgelig er det legitimt at skrive for at tjene til livets ophold, hvis det er muligt. Men derudover? Forfatteren må have et stærkt ønske om at påvirke nogen til noget! Muligvis kan formålet blot være at more nogen, eller at underholde nogen. Det er fair nok. Men forfattere af ”dannelsesromaner”, ”udviklingsromaner” og tilsvarende ”tungere” værker, må vel selv have gjort sig ret klart, hvad de vil opnå. Omvendt: Hvis det ikke står lysende klart for forfatteren, vil det næppe være forståeligt for læseren. Derfor må skribenten (forfatteren) nødvendigvis nøje have gennemtænkt spørgsmålet. Det er ikke nok at kunne forsvare sig med: ”Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være”. Men det er vigtigt at skrive videre. Selve det at overføre sine tanker til papiret (eller computeren) kan jo pludselig vise sig at rumme svar på dit spørgsmål: Hvad vil jeg med dette? Personligt kan jeg underbygge det med, at mit igangværende romanskriveri ("Regine") er sat istå, fordi jeg ikke véd præcis hvad jeg vil. Se FSK opg_13 nhut AFSk Opg_13 +nhuth Vh.nhuth |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!