Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
ILD
ILD


Forfattersiden.dk
Forfatter: Poul Erik Larsson
Skrevet: 2010-11-20 19:04:52
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Flammehavet kulminerede. Folk fra de omkringliggende parcelhuse var stimlet sammen og stod med forstenede ansigtsudtryk, og betragtede ødelæggelserne på sikker afstand. En røgdykker dukkede foroverbøjet op i den røgfyldte døråbning. I armene bar han en bevidstløs dreng i nattøj. Højst fire eller fem år.

Alene, i skjul bag tæt buskads, stod han. Erektionen var på sit højeste og det var tæt på klimaks. Ild, ild, ild, han kunne ikke få nok. Forventningsfuld førte han hånden ned i jakkelommen. Febrilsk søgte han efter den. Den var væk.

Et skingert skrig, blandede sig med flammernes buldren. Moren til drengen. En mand nåede at gribe hende inden hun ramte fliserne. Nænsomt, så han beskyttede hendes nakke, fik han den bevidstløse kvinde anbragt på fortovet og lod en tililende læge tage over.

Fornøjelsen var ødelagt. Den var væk. Det samme var erektionen. Han trådte ud fra buskadset. Ville løbe væk; men en stærk arm holdt ham tilbage.

”Er det dig der har tabt denne her?”

Forfatter in spe2010-11-20 22:17:37

En rigtig ubehagelig historie, som bliver fint fortalt.

En pyroman vil rigtig nok vælge at anskue sit værk, men jeg er lidt i tvivl om, hvad han skulle have tabt? Et kamera som skulle have foreviget øjeblikket?

Liva´s2010-12-02 11:30:57

Gætter jeg rigtig, hvis det er lighteren han har tabt og dermed kan dna afsløre ham?
På ret få linier for du læseren sat midt i det hele. Ret godt. Kommer der mere?

NannaLA2010-12-17 12:02:22

Hej Poul Erik,

Starter med et spørgsmål; denne tekst kunne tyde på at du har deltaget i SAXO's forfatterskole der netop er afsluttet - kan det passe? Og at denne tekst er en besvarelse til opgaven om rekvisitter? - i dit tilfælde den manglende lighter? I såfald er det interessant at du aldrig nævner den og lader læseren selv danne sig et billede af 'den'!

Når det så er sagt - så synes jeg du tilfanger mig som læser på det skrækkeligste. Det var væmmeligt at være med, men du beskriver det så dybt og intenst at det alligevel bliver en fornøjelse. Dit sprog er flydende og giver mig en legende let følelse i kroppen, da tekster der flyder gør stort indtryk på mig. At denne din tekst tilmed har et plot der gør ondt, helt derind hvor vi læser digte, er så bare et plus til dig, som formår at skabe et troværdigt miljø og levende karakterer.

Tak for flot læsning,
Mvh Nanna

NannaLA2010-12-17 12:04:15

Der skulle stå 'tilfangetager' :-)

haleløs2011-03-25 17:13:24

En rigtig ubehagelig, velskrevet gyser! Utvivlsomt - som Nanna siger - løsning på SAXOs rekvisit-opgave.
Superbt, at den valgte rekvisit netop IKKE nævnes ... men blot antydes gennem beskrivelse af, hvad den kan anvendes til ...
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk