 |  | En ualmindelig hverdag |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg vender mig om for at slukke min alarm og bander langt væk at klokken allerede er 6. Jeg orker ikke endnu en dag, endnu en dag hvor alting bare er det samme. Jeg står op, tager de første par bukser i bunken i skabet på og finder en gammel slidt men behagelig trøje. Jeg går ud af mit værelse og videre ud på badeværelset. Kigger mig selv i spejlet og møder to trætte øjne. Finder noget make-up frem og klasker det i hovedet - sætter mit hår i en høj hestehale. Hmm ikke fordi det gjorde mig kønnere men jeg har da gjort noget. Jeg går videre ud i køkkenet, her er dunkelt og stille. Det gør ikke noget. Finder mine kedelige havregryn frem, spiser, roder op. Jeg trasker ud i gangen og tager mit overtøj på. Da jeg kommer ud i den friske morgenluft ser jeg min far er taget på arbejde - hans bil er væk. Jeg går ned mod stationen alt imens jeg tænker på fuglesang og de lektier jeg ikke har lavet eller fået læst. Der ligger et fint lille lag tåge over græsplænerne og alt er vådt af dug. Solen begynder at tårne sig op i det fjerne og kaster lys på himlen og gaderne. Jeg når ned til stationen, køber en billet og kigger på de mennesker der skal med det samme tog som mig. Jeg kan tælle 7 mennesker foruden mig selv. En tyk mand med slidt arbejdstøj og pletter, en kvinde i forretningstøj og en mor med hendes søn på omkring 4 år står alle utålmodigt på perronen og venter. Jeg stiller mig så langt mod højre hvor toget skal komme fra, i håb om at de vil tage de første vogne så jeg måske kan stå lidt i fred. Man kan aldrig vide hvor mange mennesker der er med toget, det er forskelligt fra dag til dag. Jeg kigger efter toget, det gør jeg hverdag, står det samme sted, kigger på det samme ur og i samme retning . Jeg kan se at toget er ved at komme, et stykke væk fra perronens start kommer der et rundt lys som bliver større og større. Da fronten af toget kommer til starten af perronen sker der noget som ikke er sket alle de andre dage, uger og år jeg har taget toget. Toget begynder på en underlig måde at slingre fra side til side, og da togets to sidste vogne er ved perronen, vælter de ind over perronen jeg står på. ’’LØB’’ er der en der råber men jeg bliver stående. Stående og ser hvordan togvognen kommer tættere og tættere på og pludselig slår tanken mig, gad vide om jeg stadig kan n唦”¦”¦”¦”¦. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
