jeg er enig i at en kunstners kunstneriske barn nok møder større forståelse under opvæksten end ellers!
Talent opfatter jeg som en individuel størrelse - gerne i uophørlig udvikling; når først kunstneren har lagt sidste hånd på værket - og sluppet det - er det så op til publikum / fanskare at '(ikke) synes om' ;)
venligst ...

Hmm.. det er et godt spørgsmål.. lad mig fortælle om migselv.

Min mor er datter af kunstneren Hans Christian G, min far har ingen videre digtere eller kunstnere kendt i sit stamtræ. Da jeg var lille, ville jeg være forfatter og jeg startede ved vores computer, mens jeg i skolen lærte at læse, at tage Søren og Mette bøgerne, bruge dem som ordbog, tage linjer og sætte dem sammen til mine egne historier... dog kunne computeren ikke gemme og derfor er ingen af de tekster til idag.
Jeg skrev konstant historier i skolen, men jeg var så ivrig, at mine hænder ikke kunne følge med, sommetider forsvandt sætninger og hele sider, fordi jeg tænkte det, hurtigere end jeg kunne skrive det.
Men mine lærer og min mor opdagede hurtigt, at jeg ikke kunne stave ( et problem der stadig er) de sagde alle, at jeg nok ikke skulle regne med mine forfatterdrømme, da det var svært at blive.
Jeg begyndte at læse meget, men kun tegneserier og faglitteratur, men jeg fandt min flugtvej i lærdom og flygtede fra verden gennem drømme.
I de år droppede jeg skriveriet, men i 4 klasse blev vi sat til at skrive en historie, og jeg blev grebet igen og lod bare ordene flyde, jeg begyndte at skrive historier igen, men igen blev jeg slået ned, denne gang af grammatik...

så jeg har to mangler.. stavning og grammatik..

Jeg opgav alt og skrev kun meget sjælent, skønt jeg fik stor ros for det, men modet var væk... Men så kom jeg på efterskole, og gammeldags som jeg er, skrev jeg et digt til min kæreste, fordi jeg er et meget indelukket menneske, men når jeg skriver, åbner jeg mig og lader følelserne få lyd.
Jeg fandt et fristed for mine tanker, mine mange år med kærlighed for og læsning af bøger, gjorde at jeg kunne skjule alt fra minder til følelser i teksterne og det gav mig frihed i sindet..
Min x kæreste viste mig forfattersiden, og jeg begyndte at skrive her, og skønt kritikken var stor, satte jeg mig for, at hvis jeg ikke kunne lærer "den rigtige måde" ville jeg skabe min egen, først i stil og derefter i sprog.
Efter et år da min x slog op med mig, gik jeg ind i en depression, jeg smed mit gamle sind fra mig og blev til NatteRavnen, nu med en stil og et kraftigt ordforråd...

det var min historie indtil for et år tilbage, nu er det op til jer, om det var min vilje og kærlighed til ord, eller min Morfar der er skyld i mine egenskaber med ord idag.

Nu vil nogen sige, jamen så voksede du op med en læsehest til mor, ( skilsmissebarn) desværre nej, jo hun læste og ville gerne have jeg gjorde det samme, men jeg hadede det.
Jeg elskede viden og roman gad jeg bare ikke... indtil jeg fandt fantasy, som kunne fodre mig med viden om helt nye verdener, som jeg dragede ind i som en anden eventyrer.

Nåh nu må I selv dømme, min mening er:

"Enhver kan ikke blive en stor poet, men en stor poet kan komme fra enhver"

Hilsen
NatteRavnen

LAUs kommentar er vildt spændende; anbefaler alle at 'bide mærke' i dette - iltre - geni ... som JEG personligt forventer mig MEGET af!
venligst ...

Hehe Tak ^^ Haleløs var den første til at kommentere fornuftigt på mine tekster, dermed ik ment jeg fik ros, men det var konstruktiv kritik.. noget jeg kunne rette, det var fantastisk.
Jeg ved ikke om jeg er det vidunder, som nogen gør mig til, jeg elsker bare ord, og har altid gjort det jeg elsker. C):)

teksten oven over, er et udkast til en tekst profil om mig, som kommer ind i den digtsamling jeg er gået igang med at sammensætte ^^ "ord fra livets minde" bliver faktisk til C):D og jeg skal bruge Beta læsere på projektet C);)

min pointet med det hele var, at det ikke er hvor vi kommer fra, der afgør om man bliver til noget, det ens trang til at skrive, kærligheden til ord og legen dermed, men også evnen til at modtage kritik og gøre fornuftigt brug af den C):) noget jeg selv øver mig på, og haleløs har jo fuldt udviklingen på nært hold ^^

Til dig Nhuth... så tror jeg du har ret, jeg skriver ikke efter form eller reglsæt, men efter fantasi og løst, jeg tror det er essensen i en god digter, vi skriver, kort fortalt, fordi vi ikke kan lade være. ^^

Tjah hvad ville NatteRavnen være uden sine drømmene billeder og melankolske verden... tjah.. ^^

jeg ved ikke hvorfor, at vi er ustyrlig af sin og hjerte, jeg lever bare mit liv frit og lader mig ikke binde så nemt. Jeg tror poeter er mere ustyrlige end forfattere, hvis man kan sige det sådan, for en forfatter, har jo en pligt over for læseren, men samme pligt gælder ikke i digte. Man poeter skriver om den verden de ser, kritisere, beskriver, former, eller farver den som de vil, jeg tror det er det, der gør dem mere ustyrlige end forfattere.

jeg følte mig meget bundet, da jeg skrev på min første serie Natteravnen, for der lå et stort pres på mig, om at det nye skulle være lige så godt og helst bedre end det foregående.
Sådan har jeg det ikke med digte, de er mine, der er ingen regler, ingen forventning, i dem kan Ravnen flyve frit og ytre den nat jeg elsker.

Jeg kunne ikke skrive, som jeg gør, hvis ikke jeg både havde stået i livets himmel og helvede, men jeg har set begge og flyttede ind i helvede, hvor der var brug for en som mig.
Ikke at jeg kan hjælpe alle, men hvad er vi når vi ikke prøver, samtidig skriver jeg om de ting ser og lærer, ikke så I kan forstå det, men så jeg selv kan...

Tjah, balancen er vigtig for begge, for skal man bestå skal man have sin egen stil og med den skal følge en udvikling i ens skriverier. En rejse som vi vel hele tiden er på og går med forskellige længder skridt, men hvis man vil noget med det man skriver, skal man udvikle sig og have hjertet med sig i det man gør.

tjah spøjst lyder det måske, men jeg mener det hele C);)
Hilsen
NatteRavnen

jeg har nu heller aldrig tvivlet ét sekund på, at Laus tekster og kommentarer kommer DIREKTE fra hans inderste ;)

For MIG er skriveriet herinde dog vældig anderledes; nemlig blot en uforpligtende driblen med TrYk og yyyYyyydE som en ramme om ... alt og intet.
Det fremgår jo også - bl.a. af min profil - at jeg INGEN forfatterambitioner har; men er mest optaget at læse og kommentere jer andre selvom ... jeg ingen videre forstand har på dé aktiviteter ;)

'TALENT' ... sér jeg udelukkende som evnen til at bearbejde sit værk indtil ... man SELV synes, det er 'færdigt'.
Hvad andre så (ikke) synes om det ... må de helt selv om !
venligst ...

BETA- og KORREKTURLÆSERE er da vigtige redskaber undervejs i redigeringsrocessen; lkke under selve tilblivelsen (henviser til forfatteren Fimn Wilkens profil)
venligst ...

Takker Takker for alle ord rettet mod mig.
Jeg tror jeg nu forstår din brug af ordet pagt, for det er rigtigt, at folk altid får en rejse til min verden og hvis man ikke forstår, ja så tager vi bare snakken om det.

Jeg bruger selv siden her, som blandt andet BETA og korrektur, men også et sted at teste nye ideer og se hvordan de virker for en læser. Jeg skriver ikke for læseren, men nogle af mine værker er jo skrevet til private personer og ser aldrig forfattersiden, og så det jo meget rart at have en forståelse for en læsers forståelse og hvad forskellige ord gør. (Passer meget godt med dit eksempel på en bus Nhuth)
Ordvalg, Rytme, Metaforer, Billeder, sætnings opbygning, grammatik og læseforståelse er bare få af de ting jeg tester om og om igen her på siden, for så at bruge det, måske ikke i den pågældende tekst der får kommentaren, men helt sikkert i mine næste.

Jeg ved ikke, om jeg har talent, jeg har bare evnen til at lytte forstå og for så at udvikle mig, så der hele tiden er Flow i min udvikling. Jeg tror der ligger mange ting i ordet "talent", men jeg ser det som, at man har lysten, energien, sans for nye muligheder og lysten til at udvikle sig.

Det er ikke nemt at skrive, men det er noget alle kan lære, jeg ved det, for jeg har selv hjulpet et par, som ikke mente de kunne. Det handler om at finde den metode der virker for en. :)

jamen, hov! Sèr først nu at forfatteren Finn Wilkens har omredigeret sin profil; nåmen; engang stod der altså noget om, at FW i sin redigeriingsproces gør brug af en række betalæsere med vidt forskellig baggrund, de læser det samme manuskript om-og-om--igen for hver ny-redigering og gir deres ærlige feed-back.
Ofte så meget som ca. ti gange. Derpå læser så FWs hustru.
Det var, hvad jeg ville med min henvisning ;)
venligst ...

Nu må jeg modsige mig selv! Jeg skrev i beg. af denne tråd: "Egentlig findes der vel ikke påfaldende mange forfattere, hvis forældre eller bedsteforældre også var skribenter af guds nåde."
Men så er jeg da bagefter kommet i tanker om noget. Familien Benneweis og Fam. Schuman. Forfatterne Møllehaves og Spang Olsens børn? Om det er arv eller miljø betyder mindre i denne sammenhæng. Familien Ancher (Skagen)?
Alle var de skabende kunstnere. Såh, øhh...
Vh.Nhuth

jeg tror personligt udelukkende på MILJØ; alle er vi vel født med en kreativ side ... som så selvf. må næres; men alt for let blir undertrykt - eller helt kvalt - i opvæksten. Ofte af uforstående eller ... over-ambitiøse - forældre (eller andre 'vigtige voksne').
venligst ...

apropos til din komm. á 19.03. 14;25:03 kan jeg tilføje fam. (Helle, Henrik og forældre) Stangerup og (Paul og Rumle) Hammerich og (Hanne-Vibeke, mor Kirsten og far Knud) Holst
venligst ...

at 'blive bedre til at skrive' ... tror jeg personligt er en kombination af
(selv)kritik+stædighed+erfaring
selv er jeg da både begejstret og dybt, dybt imponeret over de mange seriøse, dygtige unge forfattere, jeg har mødt herinde ;)
venligst ...