 |  | En anekdote fra det virkelige liv |
 |
|
|||||||||||||
|
Engang stod der en dame ude foran mit vindue Hun stod der bare og kiggede på mig Vi hilste aldrig på hinanden Jeg lærte hende aldrig at kende Vores kendskab var mere platonisk Hun stirrede blot Hun var der kun når det blev mørkt Uanset hvilket vindue jeg gik forbi Uanset hvilken etage jeg var på Jeg tror hun var usynlig i dagstimerne Ellers blev hun inden døre og drak en kop kaffe Ventede på, at solen gik ned så hun kunne trække i arbejdstøjet Jeg husker hun havde en lang, kroget næse og uhyggelige gule øjne Dét var hvad hun var Uhyggelig Hun skræmte mig Hun var der når jeg kiggede ud på nattehimlen ellers fyldt med stjerner og planeter Hun var der når jeg lukkede mine øjne, og hun fulgte med mig ind i drømmeland Et sted jeg ikke var herre over Et sted, hvor hun kunne lade sine lange fingre finde min hals, og grine en skinger, ondsindet latter, der ekkoede i mit hoved, som jeg vågnede med et sæt, badet i sved Glitrende i stjernernes lys der fortalte mig, at alt så lysere ud langt væk fra hvor jeg var Hun var der i mange år Dér, ude foran mit vindue I mine drømme Men en dag stirrede jeg ikke tilbage Jeg kiggede på træerne bag hende Jeg kiggede på stjernehimlen bag hende Og jeg kunne mærke hun begyndte at blive fortvivlet Jeg lukkede mine øjne inden vi fik øjenkontakt Jeg stoppede hende i døren ind til mit drømmeland Og pludselig dukkede hun ikke op Jeg kiggede på uret Hun var der ikke Solen gik ned Hun var der ikke Hvor var hun? Jeg ville ønske jeg havde bidt mærke i den sidste gang jeg så hende Jeg ville ønske, at vi havde fået taget ordentlig afsked Jeg ville have spurgt hende, hvor hun ville tage hen Om hvorfor hun stod foran mit vindue Om hvad hun ville Men hun forsvandt som dug for solen og jeg så hende aldrig igen Nogle gange undrer jeg mig over, hvor hun mon er i dag Om hun står foran en andens vindue Måske ser jeg hende igen en dag Hvis jeg gør, vil jeg hilse på hende som en gammel ven Tage hende ved hånden og gå en lang, lang tur. | ||||||||||||||
 | prefu | 2018-03-14 11:37:17 |
Fortrydelsen over at man ikke fik taget det rigtige valg medens tid var, kan være en bitter pille at gå rundt med. godt at eftertanken fremmer forståelsen.
tak. Venligst.
tak. Venligst.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
