 |  | Kollision (Del 3) - Kapitel 4 |
 |
|
|||||||||||||
|
Mens Selma læste i hæftet følte hun, hvordan hendes mave krympede sig sammen. Hun var ikke sikker på, at hun forstod det, hun læste. Men hun havde en urolig fornemmelse i maven, og selvom hun vidste, at det var forkert af hende at sidde der og snage i pigens private sager, kunne hun ikke lade være. Det var som om en usynlig kraft trak i hende; fik hende til at læse videre, uden mere at tage hensyn til hendes egen frie vilje. Og var det egentlig ikke også hendes egen vilje at læse det? I sin underbevidsthed vidste Selma, at hun var ivrig efter at blive ved med at læse - selvom dét hun læste foruroligede hende. Kære dagbog, Jeg har det virkelig dårligt. Jeg var holdt op med at tvivle, men nu er tvivlen vendt tilbage til mig. Jeg troede, at jeg havde truffet den rigtige beslutning, men nu er jeg ikke længere sikker. Jeg passerede hr. Müller på gangen i dag. Han sendte mig et underligt blik - som om han bare ventede på, at vi fik det overstået. Men han sagde til mig, at jeg bare kan tage mig så meget tid som nødvendgt. Jeg vil ikke have, at han presser mig til noget som helst. Men han lader til at være ved at blive temmelig utålmodig ”¦ Selma hørte hvordan Anni rumsterede inde på badeværelset og hun rejste sig med en kold fornemmelse i maven og lukkede hurtigt hæftet igen. Hun holdt en hånd op for panden. Det svimlede for hendes øjne. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle tolke det, hun havde læst. Hun prøvede at tvinge tanken væk, men den sejrede over hende. Har Anni et forhold til hr. Müller? Hun måtte sætte sig ned. Hun lod sig med et dump falde ned på sengen, mens hun mærkede, hvordan hendes kinder brændte. Det kunne ikke være sandt. Det var simpelthen for ulækkert. Pigen var ikke engang myndig, og han kunne ligeså godt gå for at være hendes far! Men kunne Annis dagbog egentlig have været tydeligere? Selma plejede ikke at tænke i de forkerte baner, når det kom til den slags. Men det her var vel det man kaldte ”et vink med en vognstang”. Det kunne ikke blive tydeligere. Selma kom i tanke om den dag inde på hr. Müllers kontor, hvor han havde givet hendes hånd et klem. Hun havde fundet det upassende, ja direkte ubehageligt. Hun havde villet forsvinde ud af det kontor så hurtigt som muligt, men hun havde aldrig drømt om, at - Selma blev revet ud af tankerne, idet låsen fra badeværelsesdøren klikkede. Anni trådte ind på værelset igen. Selma kunne ikke få sig selv til at se på hende. På den ene side fordi hun skammede sig over at have snaget i Annis privatliv og havde en eller anden paranoid fornemmelse af, at hun ville blive opdaget, hvis hun fik øjenkontakt med hende. På den anden side fordi hun nu vidste noget om hende, som var så kvalmende, at hun ikke vidste hvordan hun nogensinde skulle kunne se på pigen igen uden at tænke på det. Hun følte dog Annis blik gennembore sig, så hun kiggede langsomt op på hende. I et splitsekund forestillede Selma sig, hvordan hun ville konfrontere Anni med det, hun havde fundet ud af. I dette øjeblik forestillede hun sig, hvordan hun ville være modigere, mere åben end normalt og ligefrem og åbent ville spørge ind til, hvad det var der foregik. Men så var Selma tilbage ved den kvalmende virkelighed, som åbenbarede for hende, at hun aldrig nogensinde ville kunne udtale de ord, som ville blive nødvendige for en sådan konfrontation. Det var simpelthen for meget. Hun vidste ikke engang, hvordan hun skulle håndtere det i tankerne. Hvordan skulle hun så kunne sætte ord på det? * Næste morgen sad Selma længere i frokoststuen end normalt. Udover hende sad en anden sygeplejerske, som hun endnu ikke havde stiftet bekendtskab med, og talte i telefon. Ellers var der ikke en sjæl i rummet, og Selma håbede, at det snart ville ændre sig. Hun ventede. Hun blev nødt til at dele sin opdagelse med nogen. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere den forrige aftens erkendelse. Hun vidste ikke om det måske var hende, som overreagerede. Måske var det bare hende, som havde et vildt forskruet indtryk af verden og havde behov for helt almindelige, ortodokse kærlighedsforhold. Men hver gang det næsten lykkedes for hende at tænke sådan og dermed slå de foruroligende tanker hen, var der en stemme inden i hende, som skreg, at nej. Det eneste, der var forskruet, var en midaldrende hospitalsleder, som indledte forhold med mindreårige patienter og oven i købet prøvede at presse dem til noget, de ikke var klar til. Bare tanken genkaldte kvalmen, og Selma havde derfor brug for at tale med nogen om det. Efter en halv times venten sukkede hun og skulle lige til at rejse sig, da han endelig trådte ind i frokoststuen. Marc fik en rynke mellem øjenbrynene, da han så hende. Selma tog en dyb indånding og gjorde tegn til ham om at sætte sig over for hende. Han skar en grimasse (Selma tænkte, at det var meget venligt af ham ikke engang at prøve på at skjule sin modvilje) og satte sig over for hende. ”Godmorgen,” mumlede han og så ned i bordet. Selma så tavst på ham. Hvad var der med den dreng? Hun rystede kort på hovedet for sig selv og kom frem til den erkendelse, at det ikke kunne have noget med hende personligt at gøre. Det her måtte være hans personlighed; hans hårde maske. Der var intet hun kunne gøre eller ikke gøre, for at få ham til at være mere venligsindet. Og det havde hun egentlig heller ikke behov for. Hun var ikke interesseret i andet end at fortælle ham om, hvad den forrige aften havde åbenbaret hende. ”Marc,” begyndte hun, og han så langsomt op. Deres øjne mødtes, og hun så ud af vinduet. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle begynde. Det var temmelig svært for hende at udtale. Hun havde aldrig haft drengevenner, og at være så fortrolig med en dreng nu - oven i købet én, hun lige havde mødt - var meget svært for hende. Ikke desto mindre måtte hun tage sig sammen. Hun havde ikke andre at tale om det her med. Hun skar en grimasse og tænkte ved sig selv, at hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at ringe til sin familie i København og fortælle dem, at hendes chef formodentligt var pædofil. Hun havde en lille fornemmelse af, at hendes forældre så ville tage det næste fly til Zürich for at hente hende hjem igen. ”Marc, jeg bliver nødt til at tale med dig. Det drejer sig om min patient, Anni.” Så. Det første skridt var taget. Selma så på Marc igen, og hans blik blev hårdt. ”Jeg har ligesom ikke lyst til at være en del af det der,” sagde han kort og rykkede sin stol lidt længere bagud - væk fra hende. Selma kunne ikke dy sig for at himle med øjnene, og da det gik op for hende hvad hun havde gjort, rødmede hun. ”Undskyld, Marc, men ”¦ det her er meget vigtigt. Jeg er godt klar over, at du er bitter over et eller andet; at du hader at være her. Men jeg bliver nødt til at dele det her med dig.” Det hårde forlod hans blik, og han rettede sig op i stolen. Så sukkede han. ”Fint. Hvad drejer det sig om?” Det var en meget smertefuld proces, men Selma fik det sagt. Hun fortalte ham om den forrige aften, og hvad hun havde læst. Til hendes store overraskelse så Marc slet ikke bebrejdende ud, da hun fortalte, at hun havde læst i Annis dagbog, mens denne var på badeværelset. Men hvad der overraskede Selma mest, var det, som skete efter at hun var færdig med at fortælle. Marc begyndte at grine. Han sad simpelthen dér foran hende og lo. Og det var ikke noget rart grin. Det var bittert, det var uden glæde. Selma følte, hvordan hendes kinder begyndte at brænde og et langt øjeblik så hun bare forfjamsket på Marc. Så rømmede hun sig. ”Hvad?” Sygeplejersken havde nu afsluttet sit opkald og forsvandt ud af frokoststuen. Selma og Marc var alene, og stilheden var dræbende. Marc var holdt op med at grine, og nu sad han bare og så ud af vinduet; hovedrystende. Selma gav sine kinder tid til at få deres normale farve tilbage. Så rømmede hun sig igen. ”Undskyld, men jeg kan ikke rigtig se hvad der var sjovt i dét,” begyndte hun. Marc så på hende med armene over kors. ”Jo. Din naivitet. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om du tager pis på mig, eller om du virkelig er så uskyldig og uvidende,” sagde han, og Selma følte sig provokeret. Hun var aldeles ikke naiv. Hun havde ikke ventet på Marc, for at han kunne komme og fornærme hende. Men noget sagde hende, at han ikke var helt forkert på den. Hun var jo uvidende. Hun vidste ikke, hvad der foregik. Faktisk, tænkte hun ved sig selv, havde hun siden sin ankomst haft spørgsmål - spørgsmål som var forblevet ubesvarede og som oven i købet var steget i antal. ”Vil du være sød at udtrykke dig lidt mere klart?” spurgte hun tørt, og denne gang var det Marc, som himlede med øjnene. ”Anni har ikke et forhold til hr. Müller,” sagde han så. Han sendte Selma et blik, som hun opfattede som sigende. Det var som om han prøvede at fortælle hende noget, som han ikke rigtigt kunne få sig selv til at sige. Måske havde han det ligesom hun havde haft det nogle minutter forinden - forskellen var bare, at der lå en så dyb alvor i hans blik, at hun blev tør i halsen og ikke vidste, hvad hun skulle sige. ”Hvordan kan du være så sikker på det?” Hun lagde armene over kors. Marc sukkede og så ned i bordet. Så blev hans blik fjernt, og han så ud af vinduet. ”Gid det var så enkelt,” mumlede han. Selma rynkede panden. ”Hvad mener du?” Hun kunne mærke frustrationen komme krybende igen. Igen forstod hun ikke, hvad Marc snakkede om. Han så nu langsomt på hende, og Selma blev overrasket over blikket i hans øjne. Det var smertefuldt. ”Jeg kan ikke ”¦ du må selv finde ud af det,” sagde han hæst. Han rømmede sig og rejste sig så. Han skulle til at gå hen mod døren, men Selma rejste sig brat og spærrede vejen for ham. Hun tænkte ikke engang over, hvad hun gjorde - at det her overhovedet ikke lignede hende. ”Nej, Marc. Du bliver nødt til at forklare det her for mig. Hvis Anni ikke har et forhold til hr. Müller, hvad er det så, der foregår imellem dem?” Marc gik tættere på døren, og denne gang blev Selma stående. Hun så med et sidste glimt af håb på ham; håbede at han endelig ville give hende et brugbart svar. ”Du må selv finde ud af det,” sagde han og åbnede døren. Så tilføjede han lavmælt: ”Bliv ved med at læse i hendes dagbog, så vil du forstå hvad der foregår.” Selma syntes, at det lød som en kliché fra en dårlig kriminalfilm, men alvoren i Marcs blik var ikke til at tage fejl af, og hun så tavst efter ham. Læs det forrige kapitel her: Kollision (Del 3) - Kapitel 3 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-07 11:12:22 |
Kære Nadia;
jeg har gået og spekuleret en del over romanen, du har gang i hér; den er særdeles velskrevet; dog forekommer den MIG liiige lovlig urealistisk visse steder (dette sagt med de forbehold, at jeg jo kun kender historien 'hértil').
Det' jo logisk nok - for mig - at en ung voksen tænker sig ind i og skriver om sin egen aldersgruppe og dens relevante problemstillinger ;)
Så fik nogle - synes jeg selv - go'e ideer (forbedringsforslag) som du kan ta' til dig eller ignorere:
SELMA: kunne hun ikke gøres til sygeplejerske-ELEV som ta'r jobbet (sort) i sin sommerferie? En elev-status passer også bedre med alderen, ca. 20 år? Der' jo intet som tyder på, at historien nødvendigvis fordrer en uniformeret, medicindoserende sygeplejerske
Så måske Hr. Müller kunne nøjes med 'én fra plejesektoren til 4-ugers assistance' (husker da fra et sted i teksten, at folk ikke blir permanent på stedet ... )
Hun kunne jo ta' jobbet for at tjene ekstra i forb. med at forrbedre familiens eller egne boligforhold el. andet. Hvilket så også forklarer hendes manglende research ang. jobbet. ;)
Desuden (har ikke læst teksten her færdig) ville en færdigudd. sygeplejerske næppe tillægge Annis (romantiske) dagbogsnotater en så stor sandhedsværdi ;)
Nåmen; læser teksten færdig - og gir dig feed-back på resten ... senere
venligst ...
jeg har gået og spekuleret en del over romanen, du har gang i hér; den er særdeles velskrevet; dog forekommer den MIG liiige lovlig urealistisk visse steder (dette sagt med de forbehold, at jeg jo kun kender historien 'hértil').
Det' jo logisk nok - for mig - at en ung voksen tænker sig ind i og skriver om sin egen aldersgruppe og dens relevante problemstillinger ;)
Så fik nogle - synes jeg selv - go'e ideer (forbedringsforslag) som du kan ta' til dig eller ignorere:
SELMA: kunne hun ikke gøres til sygeplejerske-ELEV som ta'r jobbet (sort) i sin sommerferie? En elev-status passer også bedre med alderen, ca. 20 år? Der' jo intet som tyder på, at historien nødvendigvis fordrer en uniformeret, medicindoserende sygeplejerske
Så måske Hr. Müller kunne nøjes med 'én fra plejesektoren til 4-ugers assistance' (husker da fra et sted i teksten, at folk ikke blir permanent på stedet ... )
Hun kunne jo ta' jobbet for at tjene ekstra i forb. med at forrbedre familiens eller egne boligforhold el. andet. Hvilket så også forklarer hendes manglende research ang. jobbet. ;)
Desuden (har ikke læst teksten her færdig) ville en færdigudd. sygeplejerske næppe tillægge Annis (romantiske) dagbogsnotater en så stor sandhedsværdi ;)
Nåmen; læser teksten færdig - og gir dig feed-back på resten ... senere
venligst ...
| haleløs | 2012-02-07 22:29:00 |
Der er jo masser af folk under uddannelse som ta'r div. ufaglærte jobs i week-ender og ferier - udelukkende af økonomiske grunde! SÅ ... er ens økonomisk behov tilstrækkelig påtrængende - søger man også 'under sit (ambitions)niveau' ;)
En sygeplejestuderende på f.eks. 3. semester kunne realistisk set godt være ml. 21 og 22 år og kan sikkert bruges til mange forsk. ting; f.eks. opsyn med / selskabs'dame' / ledsageperson for en fysisk eller psykisk svagelig person ...
MEN ... det forudsætter jo dels at stillingen i Schweiz kan nøjes med en 'ikke (endnu) eksamineret' sygeplejerske, dels at den er tidsbegrænset (så vidt jeg ved har de sygeplejestuderende en 'skole-sommerferie'). SELMA kunne jo så blive 'fast vikar' i sine ferier på hospitalet i Schweiz? F.eks. højtideligholder Selmas fam. jo (nok) ikke de kristne højtider med baggrunden som palæstinensiske flygtninge; så der er vist (mindst) dobbelt løn at score i disse perioder ...
Nåmen; MIT er jo bare strøtanker undervejs i DIT univers ... jeg ER hooked og følger romanen med STOR interesse ;)
venligst ...
En sygeplejestuderende på f.eks. 3. semester kunne realistisk set godt være ml. 21 og 22 år og kan sikkert bruges til mange forsk. ting; f.eks. opsyn med / selskabs'dame' / ledsageperson for en fysisk eller psykisk svagelig person ...
MEN ... det forudsætter jo dels at stillingen i Schweiz kan nøjes med en 'ikke (endnu) eksamineret' sygeplejerske, dels at den er tidsbegrænset (så vidt jeg ved har de sygeplejestuderende en 'skole-sommerferie'). SELMA kunne jo så blive 'fast vikar' i sine ferier på hospitalet i Schweiz? F.eks. højtideligholder Selmas fam. jo (nok) ikke de kristne højtider med baggrunden som palæstinensiske flygtninge; så der er vist (mindst) dobbelt løn at score i disse perioder ...
Nåmen; MIT er jo bare strøtanker undervejs i DIT univers ... jeg ER hooked og følger romanen med STOR interesse ;)
venligst ...
| Nadia K | 2012-02-08 15:56:20 |
Det lyder alt sammen som noget, jeg lige skal overveje, når jeg går igang med redigeringsprocessen. Jeg synes det er nogle gode idéer du kommer med.
Tak, jeg glæder mig til at høre hvad du siger, når vi nærmer os plottet af historien! :)
vh :)
Tak, jeg glæder mig til at høre hvad du siger, når vi nærmer os plottet af historien! :)
vh :)
| haleløs | 2012-02-12 21:10:51 |
tjaeh ... HVORDAN blir man fortrolig nok til at drøfte romantik versus grimme mistanker?
Meeen ... har forfatteren nu også overvejet 'sladder på løst grundlag' (med 'room-service-fyren') Sygeplejersken burde da vist hellere ta' en 'kvalificeret, faglig drøftelse' med sin tillidskvinde (sygeplejersken Susie Meyer) ; noget af en balancekunst!
FIN SPÆNDIG ... en del af plottet?
Kære Nadia;
nu har jeg her i løbet af week-enden gennemlæst hele tekstrækken udelukkende med fokus på sprog, fortælleteknik og persongalleri - uden spekulationer ang. alder, formål, uddannelser m.v.
SPROGLIGT alene er det ren nydelse at læse en så melodisk, nuancerig tekst!.
Den personlige INTERAKTION finder jeg både underholdende og troværdig!
Vil egentlig foreslå dig at begynde at læse og gi' respons på forfatteren Finn Wilkens tekster
http://www.forfattersiden.dk/profile.php?profile=118
HAN er en yderst kompetent kommentator og ... kunne fortælleteknisk være et givende bekendtskab for dig!
venligst ...
Meeen ... har forfatteren nu også overvejet 'sladder på løst grundlag' (med 'room-service-fyren') Sygeplejersken burde da vist hellere ta' en 'kvalificeret, faglig drøftelse' med sin tillidskvinde (sygeplejersken Susie Meyer) ; noget af en balancekunst!
FIN SPÆNDIG ... en del af plottet?
Kære Nadia;
nu har jeg her i løbet af week-enden gennemlæst hele tekstrækken udelukkende med fokus på sprog, fortælleteknik og persongalleri - uden spekulationer ang. alder, formål, uddannelser m.v.
SPROGLIGT alene er det ren nydelse at læse en så melodisk, nuancerig tekst!.
Den personlige INTERAKTION finder jeg både underholdende og troværdig!
Vil egentlig foreslå dig at begynde at læse og gi' respons på forfatteren Finn Wilkens tekster
http://www.forfattersiden.dk/profile.php?profile=118
HAN er en yderst kompetent kommentator og ... kunne fortælleteknisk være et givende bekendtskab for dig!
venligst ...
| Nadia K | 2012-02-12 21:34:20 |
Tusind tak for kommentaren, haleløs! :)
Jeg er faktisk glad for, at hvis der er et problem med teksten, at det så ligger dér hvor det gør - vil hellere rette op på nogle usammenhængende ting i selve historien, end at selve min måde at skrive på vakler :-) så tak skal du have!
De næste kapitler af Kollision kommer snart, jeg håber du stadig vil læse med? :)
Tak for forslaget, vil helt klart vende tilbage til den forfatter, du nævner ovenfor :)
vh Nadia
Jeg er faktisk glad for, at hvis der er et problem med teksten, at det så ligger dér hvor det gør - vil hellere rette op på nogle usammenhængende ting i selve historien, end at selve min måde at skrive på vakler :-) så tak skal du have!
De næste kapitler af Kollision kommer snart, jeg håber du stadig vil læse med? :)
Tak for forslaget, vil helt klart vende tilbage til den forfatter, du nævner ovenfor :)
vh Nadia
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vil lige starte med at sige tak for din indsats med at give respons på min tekst, det sætter jeg -helt og aldeles ærligt - stor pris på! Så TAK!
Dine forbedringsforslag er faktisk ret gode.. men hvis jeg ændrer det til at Selma tager jobbet i sin sommerferie (hvor hun altså ikke er færdiguddannet endnu), så kan jeg ikke helt se hvordan jeg skal 'komme frem til' at hun begynder at søge - for det der giver 'udslaget' i teksten til, at hun begynder at søge job, er jo, at hun får sin uddannelse, hvilket på en eller anden måde leder historien naturligt videre, så hun 'selvfølgelig' straks vil have et job.
Mvh :)