![]() | ![]() | Den grå dame 1 |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() En episode hvor jeg følte mig meget modig. Da jeg var barn var jeg en udpræget drengepige. Engang var jeg med på spøgelsesjagt og det var noget der krævede mod. I præstegården havde de en grå dame der gik igen. Hun holdt til i et bestemt hjørne på loftet. Nu var det ikke længere nok at vide hvor hun holdt til, så jeg måtte jo helt hen til vinduet for at se om jeg kunne få øje på spor af hende. For at komme derhen skulle jeg passere et mørkt rum, hvor ingen havde været før. Langsomt kravlede jeg derind for at se om loftet holdt. Hjertet sad helt oppe i halsen da jeg nåede en trævæg. Jeg kunne se der var lys helt nede ved gulvet og lagde mig helt fladt ned for at kikke ind under væggen. Stor, stor skuffelse for det viste sig, at det hemmelige rum bare var nogle skillevægge som var sat op. Inden på den anden side var der et tørreloft som man let kunne komme til af anden vej. Den dag jeg kravlede hen over loftet i det mørke rum følte jeg mig meget modig, for der var jo ingen af de andre børn, der turde gå ind i rummet. Den lille succes gjorde godt i lang tid kan jeg huske, for præstens børn fortalte i skolen om, hvor modig jeg var da vi skulle finde spor efter den grå dame. |


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
venligst