Esoteriske Slips Kap. 27 Sylvias Mother | ||
|
||||||||||||||
Kap. 27 Sylvias Mother Det var lidt irriterende, at jeg ikke kunne afspille DVD’en, når nu Helga kom. Men på den anden side: vi havde jo begge set og hørt den. Jeg véd, at hun også elsker sild, sagde jeg til Cadeau, alias Gråmis. Måske skulle jeg have fremstillet en lækker salat af skvalderkålen? Pjat, jeg havde to forskellige uåbnede pakker pålægssalat i køleskabet. Og en god leverpostej. Hvem siger, at hun overhovedet er så sulten? Jeg regnede med, at vi kunne sidde ude. Solen måtte gerne skinne lidt mere. Jeg kørte til stationen halvtolv. Ved tolvtiden, havde hun sagt. Denne gang var det anderledes; denne gang ville hun bare besøge mig. Hun var med 11.55. Hun slæbte på to fyldte ”muleposer”. - Hej skat, råbte hun og satte poserne fra sig. Det er bare lidt ekstra tøj. Jeg fik både kys og kram; hun duftede svagt af lavendel. - Kan du li’ min kaftan? spurgte hun”¦ - Den er meget smuk, sagde jeg og mente det. Østerlandsk mystik klæ’r dig. - Jeg tog altså et brød med, sagde hun da vi var hjemme. - Skal vi have en tår kaffe først, spurgte jeg. Måske kan vi sidde på terrassen lidt, men de har lovet regnvejr i eftermiddag. Jeg måtte gå til bekendelse: - Den DVD du gav mig, kan jeg altså ikke få til at virke, men jeg regner med, at Michael vil hjælpe mig. - Selvfølgelig vil han det, svarede hun, men tag lige og vis mig teknikken. Jeg kan meget mere, end du tror. Det tvivlede jeg sådan set ikke om. Hun tændte og trykkede skuffen ud. Så vendte hun skiven om og tændte for fjernsynet. Skærmen flimrede et par sekunder og opfordrede derefter: Play. Jeg studsede, da hun straks slukkede for den igen? - Nej ikke nu, sagde hun. Der er vigtigere ting vi kan. Fx snakke lidt sammen; ikke nødvendigvis om harer. Din ven, ham den gamle isenkræmmer, ringede til mig; han vil købe det store billede og DVD’en, der følger med. Hun tømte den ene af poserne på køkkenbordet. Hjemmelavede lækkerier. - Uhm, det ser godt ud, sagde jeg, tror du vi kan sidde ude? - Nej, svarede hun, nu kommer regnen. Hun gik hen mod terrassedøren. Guud, har du købt nye hynder. Jeg tager dem lige ind - Så sidder vi i stuen. Skulle vi ikke tage et stykke mad i stedet, spurgte jeg. - Ikke i stedet for. Jeg kan godt drikke kaffe til frokost. Sammen bar vi det ind og satte maden på spisebordet. - Gør det noget, at jeg lige ringer? - Nej, da. Jeg finder lige knive og gafler. Jeg kunne ikke undgå at høre hende sige: Hej Michael, det er mor, jeg er ovre hos Andreas. Jeg har lige fået hans DVD til at virke. Nu skal vi have frokost - og måske en lille lur bagefter. Men ved du hvad? Er det ikke bedre bare at aftale, at vi kan snakkes ved i morgen. Det er godt. Mys, mys. Og vær sød at hilse Rie og ungerne fra os. Hun satte sig over for mig. - Nej, hvor hyggeligt, sagde hun; noget kan vi da finde ud af. Jeg er glad for, at du gider se mig. - Gider? Gider du lige? Jeg er ikke god til at være alene”¦ Ja, hynderne er nye. Ellers er der vel ikke sket meget siden sidst. Og jeg ser dig på ny. Ikke som sidst. Sikken fred her er. Det er dejligt, at du er her. De spiste og fordybede sig i de fælles minder og fortalte ufarlige historier fra deres "singleliv”, som ikke i alle måder havde været så single endda. Men hver ting til sin tid. Pokkers. Det ringede på døren. - Jeg går lige ud og lukker op. Udenfor stod naboen! - Ja, jeg ville bare sige, at det regner. Så tænkte jeg på dine havehynder du ved, sagde han og spejdede efter tegn på gæster. - Tak, det er pænt af dig, men de er taget ind. - Jamen, så vil jeg gå ind igen. Han kastede lige et blik forbi mig. Helga så spørgende på mig. - Det var bare naboen. Han ville nok sikre sig, at jeg er i gode hænder”¦ - Åh, ham, går han stadigvæk med sin støttekrave? Er det ikke snart tre år siden, han fik den? - Jo, jeg tror den er blevet en fast del af ham. Han slås stadigvæk med forsikringen om et erstatningskrav. - Den stakkels mand. De kunne jo bare betale ham, hvad han har krav på.. Må jeg vaske op? - Gerne, så tørrer jeg. Dit brød er superlækkert. Skal det bare lægges i posen igen, så det ikke bliver tørt? Mens Helga satte på plads, fandt jeg en CD med gamle Dr.Hook numre. ”Sylvias Mother said” lød den rustne stemme. - Skal vi danse, spurgte hun. - Nix, vi skal først slå mave”¦ i vores alder”¦ . Jeg skruede lidt op. Da vi lagde os ind lidt, genopfriskede vi den gang, da vi havde været til Hook-koncert i Idrætsparken. Vi havde været elleve-tolv gode venner. Mens de kvindelige venner distraherede billetkontrollørene, lykkedes det for os andre at luske adskillige flasker rødvin forbi dem”¦ Nu var vi to. - Det var ”Gasolin”, der varmede op, sagde vi i munden på hinanden, og genopfriskede resten af den aften den gang. Esoteriske Slips Kap. 28 Hvepsereden Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!