Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Ni af mange
Ni af mange


Forfattersiden.dk
Forfatter: Jeppe O
Skrevet: 2011-07-09 11:38:58
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Åge var ond. Åge var faktisk meget ond. Åge var så ond at han ikke blev fornærmet på dem der kaldte ham utroligt, abstrakt, umættelig og fantastisk ond. Han kunne finde på at gøre alle mulige onde ting. Træde på en skovsnegl, pifte cykler eller ignorere gamle damer der skulle over vejen.

Han var rimelig kvik og god til at finde arbejde. Men tit blev han fyret fordi en eller anden klagede over ham og fik ham fyret. Han havde haft arbejde på et apotek hvor han gav alle kunderne forkerte fatale råd. Når nogen skulle købe vortekrem til deres hund rådede han dem f.eks. til at sætte ild til bæstet. Når nogen ville købe tandpasta bildte han dem ind at det var 10 gange bedre at drikke masser af cola og evt. gurgle hals i det et kvarters tid inden man faldt i søvn. Eller han kunne finde på at bytte om de piller folk havde bestilt så barnløse kvinder fik P-piller i stedet for hormonpiller ”¦ og omvendt fik de kvinder der ikke ville have børn nu alligevel chancen.

Efter nogen tid havde han fået brændt alle broer, gjort sig upopulær hos de fleste og sidst men ikke mindst så var folk begyndt at holde sig på lang afstand ”¦ så det kneb ham faktisk at nå dem med de onde handlinger. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre ”¦ indtil han fik den glimrende ide at tage ud og sejle. Det gør alle der er lidt onde.

Alle både nægtede dog at tage ham med og det selvom han lovede at opføre sig pænt og tilmed var villig til at betale for det. Men ingenting hjalp. Da han næsten havde opgivet håbet og sad på kajen og græd sejlede en bådsmand op ved siden af ham. ”Er det dig de kalder Onde Åge? Dig kan jeg godt have brug for til at plage mine passagerer mens jeg sejler dem væk.” Bådsmanden hev sig lidt i skæget og sugede lidt sovs ud af piben som han sank. Åge lyste op og sprang ombord. Endelig havde han fundet et fornuftigt arbejde.

haleløs2011-07-09 11:49:18

go' sarkasme i 'omvendt fik de kvinder der ikke ville have børn nu alligevel chancen.' ;)
Og - der' dukked' bådsmanden jo op igen ;)
Du' da en fremragende forfatter - og ikk' så lidt af en underholdende spasmager !!!
venligst ...


Jeppe O2011-07-09 18:02:46
Jeg troede lige jeg havde mistet dig som kommentator .. var lige ved at miste min skriveiver :-)
Ham bådsmanden skal jo lære det så han kan blive forfremmet. Så han optræder vel indtil han har fået sejlerkort ... eller hvad det nu hedder inden for det fag.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk