 |  | ingen titel |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er helt væk i promillernes arme mere end væk i kærlighedens rus og jeg følger en transparent verden i midten af flokken på en lang landevej ligeså ukendt som dit indre ligeså intens som dit ydre Jeg falder hen i søvnens arme omfavner drømmenes kulør synker ned i forbudte tanker om dig og mig og de ting vi gør som virker så normale men betyder så meget Jeg kæmper mod mine mørke sider og prøver at værdsætte de lyse selv i tømmermændenes bidende morgen med dine læber mod mine med mit smil i dine øjne sukkende, drømmende om det liv vi gerne vil leve hvor vi har fuldskaben som vores elsker | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-26 17:34:34 |
Du' da vist heeelt 'væk' - i een erotisk besættelse! Voldsomt yndefulde promiller & tømmermænd ...
venligst ...
PS og ... i 2. strofes 3. verselinies opfandt du vist et nyt udtryk 'svæler' - til lejligheden ?? ;)
venligst ...
PS og ... i 2. strofes 3. verselinies opfandt du vist et nyt udtryk 'svæler' - til lejligheden ?? ;)
| chilsen | 2011-06-26 19:47:08 |
jeg troede det kunne bruges, men jeg tog vidst fejl. Jeg finder et nyt ord d:
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
