Frit marked | ||
|
||||||||||||||
Der er friværdi i din sjæl der kan lånes tid slut pagt med massepsykosens Mefisto gå i druk uden tømmermænd i berømmelsens beruselse bøj dig for popularitetens pavevælde kend ensretningens rigdom uden et regime gør det vi venter, vær som vi vil have dig sig hvad vi ønsker at høre hvorfor leve besværligt? lad meningsmålinger diktere din tale på tinge, lad tidens trend spille dit klaver, lad bestsellerlisten føre din pen hvem siger nej til toppen? Fordøm, hvad vi fordømmer, ophøj, hvad vi ophøjer, glem i din glæde hvordan du har lånt Du skal først betale tilbage når dit sande jeg kræver sin selvrespekt |
Lenecharlottedigte | 2012-04-03 12:06:16 | |
Det er godt skrevet og du rammer lige ind i tidens mest ømme tå..
Der kan man godt stoppe op og fundere lidt i dit digt..
Mons1957 | 2012-04-03 12:29:57 |
Tak for din kommentar :-) Ja, tidens ømme tå, det har du vist ret i. Jeg sigtede også efter den.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!