 |  | Krydderurter |
 |
|
|||||||||||||
|
Zany var stået tidligt op. Han skulle hen på produktionen og sætte Poslus i gang med dagens opgaver før han skulle til møde i byen. Han gik med det samme en mindre inspektionsrunde for lige at tjekke efter om Poslus nu havde gjort gårsdagens arbejde som forventet. ”Effektivitet, effektivitet, effektivitet!”, havde han sagt, ja nærmest råbt ind i hovedet på Poslus i går. Men al denne, lad os kalde det opmuntring, var prellet af på Poslus. Alt var rodet, usammenhængende og ineffektivt. På det lange metalbord stod der forskellige slags rosmarin i små potter. På hylden over, stod primært mynte, men også nogle planter, Zany ikke umiddelbart kunne identificere. Ganske hurtigt fik han øje på en spatel og en lille pipette, som straks røg i den store, metalgrå industriskraldespand. Zany gik videre og betragtede fortsat sine krydderurter. Række efter række. System. Zany var uddannet på en fin handelsskole inde i byen og fandt hurtigt et gammelt tulipanhus, som han lavede om til krydderurtehus eller fabrik, som han ofte kaldte det. Forretningen var svær i starten og kunderne var få, men så blev Poslus ansat og tingene tog fart. Snart var han hovedleverandør af smag til de fineste restauranter i byen og eksporterede sågar til udlandet. Da Poslus jo alligevel passede produktionen, tog Zany ofte til møder med restauratører inde i byen. Dette inkluderede oftest både fire- og fremretters menuer samt vinsmagning og fine håndtryk. Dog var Zany meget striks med altid at holde Poslus’ aktivitetsniveau på det absolut højeste. ”Effektivitet, effektivitet, effektivitet!”. Efter den daglige rundtur på produktionen, satte Zany sig ind i sin sedan med kurs mod en af byens fineste restauranter. På vej ud af indkørslen, kørte han nær Poslus ned. Poslus så træt ud og havde fyldt sin ladcykel med underlige planter, Zany aldrig havde set før. ”Hvad skal du med dem?”, spurgte han Poslus vredt. Poslus svarede at det et forsøg til effektivisering af timianplantens vækst. Zany smilte overlegent og satte bilen i gear. Da Poslus åbnede døren til vækstrummet, opdagede han straks de manglende redskaber. De blev hurtigt fisket op af skraldespanden og lagt sirligt på bordet igen. Derefter vandede, klippede og plejede Poslus de mange planter og fortsatte så sit projekt. Han var sikker i sin sag. Helt sikker! Poslus startede som meget ung på malerkursus, men følte ikke det helt store for farveteori og gyldne snit, så det droppede han. Musik var han heller ikke god til. Han skulle spille klaver for at komme ind på skolen, og det var der ikke penge til. Men så begyndte han i sin mors køkkenhave. Aldrig havde han følt større frihed til selv at bestemme, tænke og føle. Han begyndte hurtigt at være kreativ og såede spændende planter, hans mor aldrig havde set eller smagt. Ikke lang tid efter, søgte han job hos Zany. Poslus fortalte om sine autodidakte evner med planter. Han kom til samtale og blev ansat. Dog med stærkt reduceret løn og kortere pauser. ”Du har jo ikke noget CV, knægt!” have Zany sagt. Der gik dog ikke lang tid før Zany så potentialet i Poslus, da krydderurterne hurtigt blev anerkendt som de bedste i området. De sidste mange måneder har Poslus arbejdet med et projekt. En helt ny krydderurt. Der blev lavet forsøg og justeringer og Poslus tog det færdige, helt perfekte, resultat op af ladcyklen. Han havde haft prøver med hjem for at teste dem i maden. Han plantede den nye krydderurt i alle ledige potter og glædede sig over sit værk. Han vidste at Zany ikke brød sig om eksperimenter og kreativitet på arbejdspladsen, så planterne blev hurtigt gemt væk. Den sidste skuffe var lukket og Zany brød ind af døren sammen med en lille, bred mand med runde briller. Zany præsenterede ham som byens bedste kok og lod ham snuse rundt blandt alle de dejlige dufte. Manden lagde mærke til den eneste af de nye krydderurter, Poslus ikke fik gemt væk og spurgte til den. Poslus svarede modigt at det var hans egen opfindelse da Zany straks gennede Poslus væk og ville føre manden ud ad døren igen. Men manden blev stående med næsen ned i potten. Han var begejstret! Tingene tog fart. Poslus kom på tv, radio og i avisen med sin nye krydderurt og der blev lavet artikler af de fineste madanmeldere om ham. Eksperter såede tvivl om plantens oprindelse og kokke lavede trendy retter med krydderurten. ”Aldrig har mad smagt så godt”, havde kokkene sagt på tv. Zanys virksomhed tjente styrtende med penge og Poslus fik bonus for at nævne hans arbejdsgiver i tv. Men så en morgen. Poslus kom, som sædvanlig, cyklende ind ad indkørslen og så skrækscenariet. Huset stod i flammer. Alt det arbejde, al den smag, alle de krydderurter, Poslus havde brugt sit liv på de sidste mange år, var ved at gå op i røg. Zany stod urørlig omkring ti meter fra den brændende bygning og stirrede på flammerne. Tårerne løb ned af kinderne. Kroppen rystede. Han havde ikke sin virksomhed. Han havde ikke sine penge. Han havde ikke sin gode idé mere. Men han havde opdaget noget. Duften. Duften af de brændende krydderurter gav ham lyst til livet. Lyst til rent faktisk at leve livet. Han gik mod Poslus. Smilede til ham. Poslus blev bekymret da han blev omfavnet af en grædende arbejdsgiver. Aldrig har brændt mad duftet så godt! | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-12-25 09:11:15 |
'krydderurtehus eller fabrik' ... eller DRIVhus ? ;)
:... opdagede han straks deR mangle(n)de redskaber'!
+man NIPPER planter
' Poslus fortalte om sine autodidakte evner med planter.' = sk. 'grøne fingre'
fik ikke læst færdigt: vender tilbage ...
venligst ...
:... opdagede han straks deR mangle(n)de redskaber'!
+man NIPPER planter
' Poslus fortalte om sine autodidakte evner med planter.' = sk. 'grøne fingre'
fik ikke læst færdigt: vender tilbage ...
venligst ...
| haleløs | 2012-12-25 11:19:32 |
tankevækkende fabel med go' 'engang-vil-du-indsé ...' morale.
Mon ikke der findes et frø-depot til bevarelse af Poslus' krydderurter?
venligst ...
Mon ikke der findes et frø-depot til bevarelse af Poslus' krydderurter?
venligst ...
| FrederikØ | 2012-12-26 13:15:21 |
Tak for den fine kommentar Haleløs! Det der med om det skal være krydderurtehus eller fabrik har jeg sådan set også tænkt over og jeg ville prøve at få frem at Zany gerne ville have hans sted til at være mere end det er. Altså til at være mere hardcore industri/fabrik end til bare at være... ja, et drivhus...
| haleløs | 2012-12-26 14:36:13 |
de to persontyper, den økonomiske Zanny og den følsomme Poslus, tegner egentlig historien udmærket; HURTIG økonomisk vækst contra LANGSOM, indsigtsfuld puslen og podning; så 'fabrik' er jo udelukkende Zanny-jargon; Poslus brugte et sted udtrykket 'væksthus' ;)
Mon ikke Poslus vælger at begynde forfra - på egen hånd?
venligst ...
Mon ikke Poslus vælger at begynde forfra - på egen hånd?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
