Begyndelse ny Sci-Fi novelle #1 | ||
|
||||||||||||||
Dørmembranen samlede sig lydløst bag ham og han trådte ud på det lille fortov foran bygningen hvor han boede. En majestætisk søjle af lys tittede op over horisontens kant og fik den organiske arkitektur til at sprede et blødt gulligt lys. Solen havde været oppe i lidt over et par timer på det niveau han boede på - hans sektor var en af de senere til at blive ramt af morgen-strålerne. I den her del af byen var den naturlige sol oppe i 4 timer før middag. Om et par timer ville solen igen være ude af syne, og det ville i stedet være de højere lag af byen, der fik nytte af solen. Han begyndte at spadsere ned ad fortovet, han havde mere lyst til at gå i dag. Han var begyndt at fange sig selv i at dagdrømme om solen på de højere sektorer. Han havde efterhånden forestillet sig den medfølgende luksus ned til mindste detalje. Der fulgte en vis livsstil med at leve under middagssolen - mere frihed og færre forpligtigelser. Han drejede venstre om den velkendte statue, hvis betydning for længst var blevet glemt, og bevægede sig sammen med flokken af mennesker videre ud over den brede gangbro. Han mindede ofte sig selv om hvordan han allerede var kommet væk fra de lavere lag, og hvor stolte hans mor og søster var af ham. De fleste så ham som en intelligent ung mand i slutningen af sine teenageår, fast besluttet på at få noget godt ud af livet - og selvom han godt vidste at man ikke skulle lægge for meget vægt på andres perspektiv, så var han stadig glad for den tillid andre gav ham. Gangbroen strækte igennem den massive transport-tunnel, der delte de midterste lag af byen i øst og vest. Et par hundrede meter under ham, kunne han se øverste lag af hvad han vidste var et flere hundrede meter højt virvar af mangefarvede transportenheder. Han kunne se hundredvis af tunge maskinelle giganter, der langsomt svævede igennem luften, og imellem disse flettede der sig endnu flere lettere fartøjer op og ned i høj fart. Konstant blev der til- og frakoblet mindre dele af det samlede maskinelle hav - bække og floder, der gav trafikken en næsten levende karakter. Der var noget meget organisk over hele scenariet. Et par hundrede meter over ham strækte sig et næsten uendelige loft, og på den anden side af broen mødte hans øjne en mur af gigantiske bygningsværker skabt af et materiale, der mindede om mat gulligt glas overlagt på sort marmor. En gang i mellem så han en af maskinerne dreje skarpt af, og fortsætte ind igennem netværket af små sideveje og tunneller. Det var næsten som at stå i midten af byens blodåre, og se livet strømme ud til alle hjørner af organismen. Link til #2: Begyndelse ny Sci-Fi novelle #2 |
haleløs | 2014-04-07 18:25:16 | |
interessant fremtidscenarie. Alt er sikkert bygget af plast - selv broer og tog.
En teenager som er i lære eller hvad?
venligst ...
En teenager som er i lære eller hvad?
venligst ...
Dan Pontoppidan Dan | 2014-04-07 19:30:58 |
I mit hoved forestiller jeg mig lidt byen sådan her: http://nkabuto.deviantart.com/art/Sci-fi-City-02-288260077
Men det skal selvfølgeligt ikke diktere hvilket billede andre skaber i deres læsning.
Men det skal selvfølgeligt ikke diktere hvilket billede andre skaber i deres læsning.
haleløs | 2014-04-07 19:34:06 | |
TAK for linket; anbefaler andre læsere at slå det op!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Godt spottet. det burde virke nu.
go' læse lyst!