 |  | Esoteriske Slips Kap. 70 Strukturel tilpasning |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 70 Strukturel tilpasning Der var travlhed på øverste etage i den høje kontorbygning, der ragede langt op over resten af storcenterets to etager. Her oppe på etagen var der kun opsat et lille midlertidigt papskilt, der oplyste: "Her flytter I/S Cyber Marketing og rådgivning ind". En særskilt personelevator var reserveret til foretagenet. De sidste rengøringsfolk var ved at pakke sammen, så firmaets egne folk kunne rykke ind. Elevatoren kørte med ganske få pauser i flere døgn. Det havde taget ni dage og nætter at klargøre etagen og fylde den med inventar og alskens elektronisk udstyr. Ledelsen havde fået ordre til at etablere 26 arbejdspladser til personale med administrative opgaveløsninger. Den gamle afdeling i Gladsaxe skulle fremover ”kun” fungere som arkiv og teknisk udvikling. Nye mobile enheder skulle serviceres fra en fabrikshal i Sydhavnen. Det havde tæret på mandskabets kræfter at deltage i det videreuddannelsesprogram, der havde indbefattet korte men effektive kursusforløb. Kurserne blev fortrinsvis afholdt i de skandinaviske lande. Ikke på grund af økonomien, men fordi man ikke ville øge antallet af operative enheder. Eliza Penkow blev først orienteret den dag hun hjalp Gerda og Robert med at komme på plads i deres nye bolig. En håndværkertype havde ringet på og meddelt, at der tilsyneladende var forsøgt indbrud i den bil, som hun havde sat henne ved plejehjemmet. - Jeg går straks derhen igen, sagde den opmærksomme mand. Han stod ved bilen, hvis alarm åbenbart var gået i gang, og ventede på hende. Hun smilede og gik hen til ham og sagde, at nu kunne han godt lukke for sin alarm og stikke den i lommen. Hun havde aldrig set ham før. Og hun havde aldrig monteret alarm i bilen. Han havde derimod set adskillige billeder af hende. Også flere end hun selv kendte til. Efter det korte obligatoriske tjek af hinandens tjenestetilhørsforhold talte de sammen mens de på skrømt gik bilen efter for skader og ridser. Så læste manden en meddelelse på en lap papir højt: ”Ledelsen ønsker Lis Petersens fortsatte engagement. I forbindelse med de nye arbejdsområder har man brug for effektiv intern kvalitetskontrol. Sæt smartphone på stand by, hvis du accepterer. Du kontaktes af J&D.” Manden rakte en lille plasticpose hen mod hende. Hun vidste, at det var nu. Enten eller.Hun tøvede i et sekund, før hun med et udtryksløst ansigt greb posen med det skæbnesvangre indhold. Han nikkede blot og skråede ned over plænen. Posen indeholdt en ny ”android” smartphone og fire batterier. Eliza gik tilbage til ægteparret, som bekymret spurgte til hendes køretøj. - Åhh, det var ikke noget. Det er bare de nye alarmer, der nogen gange er overfølsomme. Der er i hvert fald ikke noget at se på bilen”¦ - Nej, Gerda, nu hænger han skævt igen, sagde Robert og rettede på det indrammede fotografi af Einstein. - Dig med din Einstein, han trænger til at blive klippet. Lis smilede over, at der allerede var ved at sprede sig en vis hjemlig hygge over stedet. - Hør, Robert, skulle vi ikke en dag gå over i fitnescenteret sammen, spurgte hun og blinkede til Gerda. - I kan jo gå derover, brummede han, det er vel mest for kvindfolk. - God ide, sagde Gerda, så kan vi bruge det fine partoutkort. Lis bar de sidste ting ind fra bilen og gjorde sig klar til at tage hjem. Det havde ikke overrasket hende at blive kontaktet uanset hvor hun befandt sig, men denne gang var det anderledes; jo mere åbenhed Bonnichsen gjorde reklame for, des mere mistænksom blev Eliza. Og Scharfs nye tågeslør for åben skærm var for tyk. Hun ventede med åbne smartphonen til hun var hjemme på Amager. Denne gang var der en hvid kuvert i hendes postkasse, hvor der bare stod ”Lis”. Men først satte hun telefonen på stand by. Derved fremkom et felt med et ur der talte ned; 23:56, - :55, - :54”¦ Hun førte fingeren hen på det lille felt og en besked dukkede op. : ”se som sidst”. ”Som sidst” måtte være brevet. Hun åbnede kuverten. Den indeholdt igen en håndskrevet orientering: ”når du aktiverer telefonen, har du 24 timer til at besvare vores spørgsmål - eller undlade. Hvis du vælger at undlade, hører og ser du ikke mere til os”. Hendes ”gamle” iPhone ringede. Det var den flinke strømer, Jensen, der bare ville høre, hvor langt hun var nået. Esoteriske Slips Kap. 71 En anden dagsorden Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
