Livet i elevatoren | ||
|
||||||||||||||
Man træder helt uforberedt ind uden egentlig at føle angst blot en smule genert utryghed ved de medrejsendes tavse blikke. Hver vælger sit mål og indtaster sit tal, et lille sug, og vi er på vej. Vi lytter alle efter om den regelmæssige lyd af stålwirens velsmurte greb i hjulet over os, giver løfter om planmæssig ankomst. En ældre dame retter sit nervøse tørklæde, hun ved godt at hun skal af om lidt, måske har hun en aftale med en deroppe. Max. 8 pers. Står der på væggen, det fremgår ikke om der er tale om børn eller voksne. men vi er kun 5, fire voksne og en pige med fletninger. Hastigheden nedsættes pludselig samtidig med klokkens enkle lyd mærkes underlagets sidste bløde bevægelse før det standser nøjagtigt i plan med det grå vinylbelagte gulv som kommer til syne idet de to massive døre skånselsløst skydes til side for at give plads for den som skal af. Ingen forlader elevatoren frivilligt. Vi så alle damen med tørklædet trykke på knappen med et-tallet. Hun skal af. Og vi skal videre. Selv pigen er sikker på, at hun også så damen trykke på netop den afgørende knap. Omsider indser hun at hun må forlade os, hun når akkurat at kaste et bebrejdende blik over skulderen ind til os før dørene lukkes og giver os mulighed for at nå vores selvvalgte mål. |
Glenstrup | 2012-08-06 17:58:56 | |
Hej Nhuth
Jeg tør slet ikke tænke på, at elevatorer også kører ned, ja helt til kælderen. Men det vælger man vist normalt ikke selv.
Jeg tør slet ikke tænke på, at elevatorer også kører ned, ja helt til kælderen. Men det vælger man vist normalt ikke selv.
haleløs | 2012-08-06 18:52:43 | |
ja; JEG har nu altid været fascineret af selve sugelydens mange 'hastigheds-nuancer' undervejs ;)
Smilede nu lidt ad denneher: 'En ældre dame retter sit nervøse tørklæde,' ha,ha,ha,ha!
venligst ...
Smilede nu lidt ad denneher: 'En ældre dame retter sit nervøse tørklæde,' ha,ha,ha,ha!
venligst ...
nhuth | 2012-08-06 20:06:44 |
Tak; det mest morsomme er imidlertid, at jeg kludrede i det, da jeg copy-pastede osv.
I den rigtige oprindelige udgave, som jeg troede, jeg havde lagt ind, står der vist nok "retter nervøst sit tørklæde"!
Men nu må jeg lige tjekke. Ha, ha...
Vh.Nhuth
Og ja! Jeg havde skrevet forkert af fra mit håndskrevne digt (fra 70'erne).
Det har du oven i købet kommenteret i marts i år...
Der står i originalen: "retter nervøst på sit tørklæde".
Og værst: nu skal jeg så beslutte mig for, om jeg skal bruge originalen eller den mere morsomme
som fejlagtigt er sendt ind til konkurrencen.
Med neglebidende hilsen
Nh.Uth
I den rigtige oprindelige udgave, som jeg troede, jeg havde lagt ind, står der vist nok "retter nervøst sit tørklæde"!
Men nu må jeg lige tjekke. Ha, ha...
Vh.Nhuth
Og ja! Jeg havde skrevet forkert af fra mit håndskrevne digt (fra 70'erne).
Det har du oven i købet kommenteret i marts i år...
Der står i originalen: "retter nervøst på sit tørklæde".
Og værst: nu skal jeg så beslutte mig for, om jeg skal bruge originalen eller den mere morsomme
som fejlagtigt er sendt ind til konkurrencen.
Med neglebidende hilsen
Nh.Uth
nhuth | 2012-08-20 11:45:43 | |
Ørentvisten | 2012-08-22 02:32:04 | |
Hej Nhuth,
jeg er overbevist om at jeg for et par dage siden kommenterede din tekst.
Jeg ser nu, at mit indlæg ikke er på plads, hvad der er gået galt ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig at alle mine bogstaver drøner forvildet rundt i atmosfæren uden landingstilladelse, så jeg må have glemt noget.
Jeg vil så prøve at gøre det godt igen.
For mig er en elevatortur altid forbundet med en vis form for frygt, for hvad skal man gøre hvis snoren knækker? Skal man hoppe lige inden den rammer bunden eller skal man bare tage imod bunden når den kommer farende.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste din tekst.
Et par små ting, der stoppede min læsning lidt, var f.eks.:
” og indtaster sit tal ”
Jeg syntes ikke rigtig man kan ”indtaste” et tal, når man kun skal trykke én gang.
”idet de to massive døre skånselsløst skydes til side”
Jeg syntes ikke ”skånselsløst” kan bruges her.
Men under alle omstændigheder er det dig der bestemmer.
jeg er overbevist om at jeg for et par dage siden kommenterede din tekst.
Jeg ser nu, at mit indlæg ikke er på plads, hvad der er gået galt ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig at alle mine bogstaver drøner forvildet rundt i atmosfæren uden landingstilladelse, så jeg må have glemt noget.
Jeg vil så prøve at gøre det godt igen.
For mig er en elevatortur altid forbundet med en vis form for frygt, for hvad skal man gøre hvis snoren knækker? Skal man hoppe lige inden den rammer bunden eller skal man bare tage imod bunden når den kommer farende.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste din tekst.
Et par små ting, der stoppede min læsning lidt, var f.eks.:
” og indtaster sit tal ”
Jeg syntes ikke rigtig man kan ”indtaste” et tal, når man kun skal trykke én gang.
”idet de to massive døre skånselsløst skydes til side”
Jeg syntes ikke ”skånselsløst” kan bruges her.
Men under alle omstændigheder er det dig der bestemmer.
moon-cat | 2013-04-05 10:51:11 | |
Er lige faldet over denne. Virkelig spændende tekst, mange fine iagttagelser, gode pointer. Jeg kunne faktisk - som lyriker - godt lide det nervøse tørklæde. Jeg ser et flagrende tørklæde der er svært at sætte/binde og det er da et super billede på et bange menneske. Vh moon-cat
nhuth | 2013-04-05 11:47:32 |
Til moon-cat. Mange tak. (Jeg skrev teksten for ca. 40 år siden).
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vh.Nhuth