 |  | Længselsfuld ensomhed |
 |
|
|||||||||||||
|
At blive kysset af et brændende måneskær, Og kærtegnet af stjernernes blide strøg. Omhyldet af det stille mørke. Dansende fra Jupiter til årvågne Mars. At blive fundet af lysende skær fra Månen, Og elsket under de mørke skyer. Lad mig blive glemt af solen, Den har aldrig følt min gråd. Der er noget helt specielt ved måneskin, Som om det kun eksisterer for mig, For uanset hvor besværligt og mørkt livet er, Så er Månen min trofaste følgesvend | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
