 |  | Verden imellem os - kap 6 |
 |
|
|||||||||||||
|
Forsættelse af: Verden imellem os - kap 5 Kapitel 6 - Kai Jeg blev vækket af et stort brag og et lille skrig. Jeg styrtede ud af sengen og ud på gangen og kiggede op på loftet. ”Kai”, hørte jeg tante Cetta hviske, jeg vendte mig og kiggede ned til hende, Antonio sad på hendes skulder. Jeg nikkede til hende og hviskede, ”jeg tjekker det ud”. Jeg vendte mig mod trappen og kiggede op og begyndte at gå op, bag mig hørte jeg tante Cettas urolige stemme hviske, ”pas på min dreng”. Skridt for skridt. Tiden stod ligesom stille. Jeg kunne høre mit hjerte slå. Da jeg var nået døren, skubbede jeg den op med et hurtigt skub. Der var helt mørkt på loftet, men den lette måne lys skinnede ind og jeg kunne se bøger ligge og flyde. Men det var ikke alt jeg så. Blandt bøgerne lå hun. Cass. Jeg glemte at tænke. Jeg løb bare hen til hende, ”Cass?” hviskede jeg. Intet svar. Der var blod. Hvad var der sket? Var Rayan voldelig mod hende? Der kørte mange spørgsmål igennem mit hoved. ”Cass” sagde jeg lidt højere. Så hostede hun og der dukkede blod op i hendes mundvig. Langsomt åbnede hun sine øjne og hviskede, ”Kai”, hun måtte synke før hun kunne sige det næste, ”hjælp mig”, og hun faldt tilbage. Hun lå besvimet i mine arme. ”Åh gud” hørte jeg tante Cetta sige. Jeg havde glemt alt om hende. Jeg vendte mig for at sige noget som kunne beskytte Cass. Men i stedet overraskede hun mig, hun gik lige forbi mig og knælede ved siden af Cass og sagde, ”hun har brug for hjælp. Kai hun får dit værelse. Du kan sove i stuen. Kai bær hende ned.” Da jeg ikke svarede hende og bare så overraskende på hende. ”Kaisy!” hendes stemme vækkede mig fra mit trance og jeg rejste mig og tog hende i mine arme og bar hende ned i min seng. Tante Cetta kom ind og sendte mig ned efter en spand vand og klude og bandager. Da jeg havde givet hende det smækkede hun mig ude. Så jeg sad på trappen. Min hjerne var fyldt med tanker, men samtidig var mit hoved tom. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle føle. Vrede, smerte, ked af det. Antonio afbrød mine tanker. Han satte sine klør dybt i mit lår. ”Av, Antonio!” Derefter kiggede han på mig, som om han havde ondt af mig. Jeg aede ham og smilte let og han spindede. Der gik flere timer, solen var ved at slå op. Da tante Cetta endelig åbnede døren. Jeg rejste mig op og kiggede bekymret på hende. Jeg behøvede ikke at spørge, hun vidste at jeg ville spørge. ”Hun overlever, hun har brækket højre arm, venstre skulder og ryggen er beskadiget.” Jeg blev vred. Tante Cetta stoppede mig. ”Hun er svag og trænger til søvn, men hun vil snakke med dig.” Alt mit vrede forsvandt o jeg gik ind på mit værelse. Hun lå fredfyldt i sengen. ”Cass”, forsøgte jeg. Hun åbnede langsomt øjnene og smilede. ”Hej”, hviskede hun. ”Hej”, hviskede jeg igen. Hun kiggede på mig ”Vil du høre et eventyr?” hviskede hun og jeg nikkede. Hun begyndte at fortælle om en pige der reddede et barn og skulle holde et løfte til heste. Hun fortalte historien i et hviskende langsomt tempo. Da hun var færdig med at fortælle hendes historie, faldt hun i søvn. Jeg listede ud. Tante Cetta sov allerede. Jeg lagde mig på sofaen og kiggede op på loftet. Tænkte på hendes historie. Langt om længe faldt jeg i søvn. Jeg nåede lige at tænke, at det var godt at jeg havde fri fra arbejde. Jeg vågnede, da solens stråler ramte mig i øjnene, sofaen var ikke det bedste sted at sove, men Cass havde mere brug for min seng end jeg. Cass. Hvordan mon hun har det i dag? Tante Cetta kom rundt, hendes ansigt var søgende. ”hvad er der tante Cetta?” spurgte jeg træt, hun så bekymret på mig og svarede, ”Antonio kommer ikke når jeg kalder”, jeg kiggede på hende, hun var så bekymret. ”Måske er han ude?” trøstede jeg og gabte. Hun så vredt på mig, ”han har ikke fået mad”, så vågnede jeg op. Antonio går aldrig ud uden at få mad først, jeg rejste mig fra sofaen og begyndte at gå hen til trapperne, ”forresten”, sagde tante Cetta, med en stemme der fik mig til at kigge på hende og hun forsatte, ”Hun er også væk”. Jeg stirrede på tante Cetta, jeg snurrede rundt og styrtede op ad trappen, ind på mit værelse. Jeg stirrede på den tomme seng. Hvor er hun? Hun var ikke særlig rask. Hvor er hun? Gentog jeg igen og igen i mit hoved. Jeg tænkte på loftet og gik derop. Vinduet på loftet stod åben og jeg var sikker på jeg lukkede den i går og tante Cetta går jo ikke her op. Jeg lod vinduet stå åben, for hvis nu hun kommer tilbage. Jeg begyndte at lede efter Antonio. Jeg var ved at give op og tante Cetta var i dårligt humør. Hun savnede Antonio. De to har også holdt sammen så længe jeg kan huske. Ved frokost gav vi op med at lede og satte os ved spisebordet. Vi kunne ikke få en bid ned og sagde ikke et ord. Pludseligt hørte vi en lyd, der kom fra loftet, samtidig vi hørte banken ved hoveddøren. Vi stirrede op mod loftet og hen til døren. Så blev der stille. Så stille at en mus ville larme meget. Til sidst, uden at sige noget til hinanden, rejste vi os. Tante Cetta gik mod døren og jeg mod loftet. Jeg hørte døren til mit værelse lukke og derefter en stemme som bestemt ikke kom fra oven, men nedefra. ”Kai!”. Jeg vendte mig rundt og kiggede direkte på Tade. ”Tade”, jeg lød oprigtigt overrasket. I et par sekunder stirrede vi bare på hinanden. Tante Cetta brød stilheden, ”Tadeusz ville du noget bestemt?” Tade så tænkende på hende og derefter på mig, ”ja..” han stoppede for at lede efter de rigtige ord og forsatte, ”Kai, jeg”¦. Glem det.” Han snurrede rundt og smuttede ud af døren. Jeg kiggede bare efter ham. Tante Cetta lukkede døren og kiggede spørgende på mig. Jeg tænkte ikke rigtig over det og vendte mig rundt og gik mod mit værelse. Jeg åbnede langsomt døren til mit værelse og så Cass stå ovre ved vinduet, Antonio sad på sengen og stirrede på hende. Jeg kiggede ikke på Cass, jeg sagde bare, ”Antonio!” Både Cass og Antonio kiggede på mig, men jeg forsatte bare, ” tante Cetta har været så bekymret, Antonio.” Jeg så at Cass var ved at åbne munden for at sige noget, men jeg sagde hurtigt, ”Antonio, gå ned til tante Cetta og få noget mad.” Antonio listede ud af værelset, mens han diskret kiggede på Cass. Jeg kiggede på Cass, hun så på mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg var irriteret på hende, måske fordi jeg var bekymret, måske fordi hun bare forsvandt og endda med Antonio. Nedenunder kunne jeg høre tante Cettas glade snak med Antonio. ”Hun lyder glad for at se ham igen.” sagde Cass ud af den blå luft, tavsheden gik hende åbenbart på, jeg svarede bare, ”du ser ud til at have det bedre.” Hun vidste ikke om hun skulle smile eller lade være. Jeg ventede ikke på hendes svar, jeg vendte mig rundt og gik ud af værelset og inden jeg lukkede døren sagde jeg, at hvis hun ville have mad stod det på bordet og lukkede døren og gik ned til tante Cetta og Antonio. Forsættelsen følger: | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
