Peters firkantede far | ||
|
||||||||||||||
Uret over entré-komoden giver ekko i det tapet-belagte hjem Farfars gråsprængte ansigt, firkantet og vejrbidt, siger ord, der hylder et tomt kanvas - det har altid været rammen, som vægtede tungest En dreng lytter mens hans indre ældes, drengen er ti år, hundrede år, drengen er så gammel som urmennesket selv. Og i hans indre kæmpes en kamp om retfærdighed mod tyranni. En beslutning bliver taget, og en verden bliver skabt. Et univers uden voksne. Uden forskruet kontrol, uden rammer, der skal males indenfor. Mens den voksne sover, finder drengen en pensel. Han fægter med sin egen skygge, i gangen oplyst af måneskin og barnedrømme. Urets pendul stopper sin monotone hyldest, mens drengen maler sit oprør på væggene. En tør pensel, maler en lydløs revolution. Næste dag larmer uret på ny, og Farfar marcherer igen i takt til dens toner. For ham er gangen stadig hvid, han har givet sin indre maling, som offergave i angst for tiden. En dag bliver drengen en mand. Han knuger dog stadig penslen, og alle hvide flader, bliver stadig farvet med malingen fra et svundent opgør. Og folk vil sige til ham: "skal du ikke blive voksen snart?" Og det eneste han vil høre, er frygt for urets tikken, et tegn på tyranni Men der er mennesker, der forstår Og hun vil sige til ham: "hvad er det du maler?: og han vil svare igen: "jeg maler tiden væk" Og de vil finde farver som ingen vidste fandtes. Male oplevelser af kulørte fuglefjer Danse jive på junglens trætoppe Dykke fridyk under stjernebelagte himmelstrøg Sammen vil de bevæge sig i takt til musikken, der blomstrer frem i stilheden bag tidens råben. Men selv en konge må opgive sin trone, når riget forbliver en fantasi. Hun rækker armen i hans retning, med håndfladen mod himlen og en skrøbelig vilje i øjnene. Hun ber ham tage med sig, tilbage til den virkelige verden. Men han er bange, han har endnu ikke forstået, hvordan gløden i hans indre må gøres til noget ydre, før tiden kan tæmmes. Og hans frygt for at slippe penslen, bliver hans egen tyran, der altid er med ham. En flugt bliver til et fængsel En mand bliver til en dreng |
haleløs | 2014-04-08 13:46:41 | |
FANTASTISK tekst om en spirende kunstners inspiration i skyggen af bedstefars forfald!
Lidt synd, at det (kun) er et digt; ikke desto mindre et sandt, realistisk, eventyrligt mesterværk!
venligst ...
Lidt synd, at det (kun) er et digt; ikke desto mindre et sandt, realistisk, eventyrligt mesterværk!
venligst ...
Lantow | 2014-04-09 15:37:45 |
Tak for de store ord - ikke ofte at 'mesterværk' bliver taget i brug :) Må se om jeg kan producere nogle flere i samme kvalitet. Jeg tror at du har ret i at digtet godt kunne oversættes til en novelle af en art - måske det bliver et senere projekt. Mvh
Mette Sejrbo | 2014-04-08 15:12:59 | |
Wow!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!