Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Kære Far
Kære Far


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2011-09-22 19:56:19
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Lad dette komme som et surt opstød, et råb
der måske vil ramme dig i ansigtet.
Splintre. Noget i dig.

Jeg er ikke længere mig selv.
Jeg er ikke længere den du førhen kendte,
troede du kendte, mente du kendte.
Jeg er ikke længere mig
og fortjenesten er helt din egen.

Egentlig var jeg bare ked af det,
egentlig var jeg forvirret i lang tid.
Nu har jeg endelig fundet den røde knap, nu er jeg
egentlig bare gal, tror jeg.

Jeg har ikke længere brug for dine lette løsninger,
så du kan godt ringe buddet tilbage.
Jeg har ikke længere brug for dine dybe beskyldninger,
det var ikke mine skuldre der skulle tynges.
Jeg har ikke længere brug for dine hårde dask,
det preller alt sammen af udvendigt.

Det var meningen at gøre dig mindre
end du i virkeligheden er,
men det er ganske enkelt ikke muligt for mig.
For hvor meget jeg end prøver at holde op,
så ender jeg altid med at tænke på dig.

Jeg er ikke længere den du engang vidste, hvem var,
jeg er langt bedre. Nu.

Robert Mørk2011-09-23 17:50:55

Fryd & Kuldegys

Det er meget stærkt skrevet dette.

Nanna... Wauuue

Særligt 4. & 5. strofe gør mig ganske mundlam. Det siger jo det hele!

Jeg er slet ikke færdig med at læse dette. Jeg vil snart vende tilbage.

k.h. Robert
NannaLA2011-09-23 22:17:01
ROBERT - hvor har du været henne, min ven?
Tak for dine pæne ord! Det gør mig glad at du kalder teksten for stærk!

Kh Nanna

haleløs2011-09-23 20:08:02

Sikke en velformuleret triumf! Et amerikansm ordsprog si'r: 'the best revenge is living well!'
venligst ...
NannaLA2011-09-23 22:17:33
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv!

Nadia K 2011-09-23 21:14:00

Fantastisk & stærkt digt!
Godt gået, Nanna.
Forresten - jeg elsker linje 15-16. De er 'relateable'!
NannaLA2011-09-23 22:20:04
Jeg er både glad og ked af du føler dine udvalgte linjer relaterbare (ingen bør opleve dette!) Men...
Tak fordi du lod dig rive med, Nadia!

Lau G.N.2012-01-04 21:08:14

tjah jeg må desværre sige jeg kan relatere til digtet. det syntes ikke at være et godt tegn. XP
men digtet er modigt skrevet og Dristigt lagt ud på nettet.

hmm. vækker minder.

Hilsen MIG :)
NannaLA2014-09-07 12:28:42
Kære Lau,

Modigt eller dristigt? Måske snarere nødvendigt; netop fordi, det burde være et talerør for så mange andre relationer..

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk