På vestegnen | ||
|
||||||||||||||
På vestegnen hænger parabolerne og lover indsigt boligblokkene ligger på gamle marker og blokerer udsigt På vestegnen er bilos bolsjeblandet sprogbrug og boldbaner fuglekvidren Svanerne fløj for flere år siden og dunhammerne står hvor vi plejede at lege skovstien fumler sig frem i sneen og knallerterne kaster spor efter sig og spytter slud ud på cykelstierne På vestegnen er arken krøbet på grund stranden skaber sig bag klitterne og er rammet ind bag ruderne dagen ligger derude og gør sig til imens Vestegnen ikke tør vove sig ud i efteråret og længes efter nøgne solstråler |
nhuth | 2012-10-29 08:38:20 | |
"Vestegnen" er en brandgod tekst med uundgåelige associationer til det store område, der ligger som en kæmpe organisme i stadig planløs forandring. Industriområder skabes, bruges og forfalder, park- og skovområder skabes som oaser i en betonørken. Gamle landsbyer fredes og søges bevaret som på de gamle skoleplancher om "landsbysmeden" og "mælkejungerne hentes". Små åbne lavloftede museer med samtalekøkkener, hybridnet, fjernvarme og keramiske kogeplader. Her bor kun folk, der kan selv kan skovle deres sne.
Tak for oplevelsen.
Vh.Nhuth
Tak for oplevelsen.
Vh.Nhuth
haleløs | 2012-10-29 12:58:42 | |
rigtig fint, velskrevet portræt af en 'sattelit-by'! venligst ..u
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!