Der er et eller andet over denne tekst, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan dog ikke finde ud af om det er det noget negative valg af ord, som har en smuk melankolsk klang, eller om det er spørgsmålstegnet du sætter.. eller måske bare helheden? Men det er lækkert.

Hvorfor har du valgt at lave den store linjeafstand med sidste ord?

/Nanna

Konkurrence:

Interessant digt med flere forskellige gode sætninger såsom:

"Du er rystet, rustet og rådden.
Komplet, men flækket."

Jeg må dog indrømme at efter flere gennemlæsninger, er jeg dog stadigvæk ikke helt sikker på at jeg forstår digtet 100 %.

Held og lykke med skrivningen

JW

wow, det må jeg sige.. Jeg kan virkelig godt li' dette digt eller denne tekst. Jeg kan godt genkende noget af det med mit eget liv. Det er faktisk ret dejligt at kunne det, syntes jeg.
Kh Helene :)
Ps. Bare bliv ved med at skrive sådan!

Original præstation - fint foldet ind i et velnuanceret sprog med sigende metaforer!
Jeg læser digtet som et barnebarn der betragter / taler til sin bedstemor m/k ('rusten'); de kender ikke hinanden særlig godt grundet skilsmisse ('uretfærdig skæbne') og følgende afstand i den mellemliggende 'forældre-generation'('flækket').
Læst på dén måde gi'r digtet fuldstændig mening - for MIG!
venligst ...