Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Blod er bedre end vand del 06.
Blod er bedre end vand del 06.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2012-10-09 18:16:09
Version: 1.7
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er 6. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb.
På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien:
http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l
__________________________________________________________________ _______

Tre uger var nu gået siden hændelsen med katten og hendes blodtørst var større end nogen sinde. Hun var nødt til at drikke blod fire gange om dagen for at forhindre de bizarre øjne og voldsomme hugtænder i at dukke op, og hendes overfølsomme sanser forblev næsten upåvirket uanset mængden af blod hun drak. Hun gik med solbriller så snart hun skulle ud, og helst også indenfor hvis det var ret lyst, selvom det var efterår og hendes forældre gang på gang beordrede hende på at tage dem af.

I skolen var hun også begyndt at isolere sig og hendes karakterer var dalende, fordi hendes påtvungne vampyrisme berøvede hende både koncentration og søvn. Selv Rune var hun så småt begyndt at undgå; både fordi hun var bange for at skade ham eller Signe, og fordi hun ikke ville have at han skulle se hende sådan. Det var mere og mere sjældent hun tog ud til ham og det var imod hendes vilje hun lukkede ham ind, hvis han kom på besøg, hvilket han havde valgt at gøre den dag.
Det første han gjorde, da de var alene var at spørge om han havde gjort noget galt. Det kom ikke bag på hende, faktisk kom det mere bag på hende, at han ikke havde spurgt før. Hun forklarede ham om at der intet var galt, men fordi hun ikke ville fortælle hvorfor hun opførte sig som hun gjorde, havde det ringe effekt og han var tydeligvis stadig ikke overbevist; heller ikke selvom de havde brugt en time på at diskutere frem og tilbage. Inez sukkede træt og tog sig til hovedet. Hovedpinen var blevet værre og hun havde brug for blod, men hun kunne ikke bare stikke af fra samtalen, selvom hun blev nødt til det hvis han ikke stoppede.

Der gik yderligere et kvarter, før Rune afbrød sig selv og spurgte hvad der var med hendes øjne. Inez fór op og smuttede ud på toilettet uden forklaring og smækkede døren i bag sig med et brag. Hun kiggede hurtigt i spejlet og blev mødt af de blodskudte grønne øjne. Hun havde ventet for længe. Hugtænderne begyndte også at vokse frem og uden længere tøven satte hun tænderne i sit håndled. Hun hørte Rune på den anden side af døren og kom i tanke om, at hun ikke havde fået låst døren. Han tog forsigtigt i døren, der villigt åbnede sig imens hun panisk sprang ind og gemte sig i brusekabinen, der heldigvis ikke havde transparent forhæng. Rune stod lidt i det tilsyneladende tomme badeværelse imens Inez, uden at slippe sit håndled, lod sig glide ned på hug. Så kunne hun høre han kom over mod hende.

Forhænget blev trukket til side og afslørede Rune med et meget uroligt ansigtsudtryk. Inez kom med en sær knurrende lyd og kiggede sultent på ham, for så at forsøge at krybe længere tilbage i brusekabinen. Hun ville ikke angribe ham, men hvis han ikke gik igen kunne hun ikke styre sig. Rune stod først og stirrede på hende, så greb han om begge hendes hænder og tvang dem ud til siden. Hun hvæsede rasende og forsøgte i stedet at overfalde ham, hvilket også lykkedes, da hendes blodtørst gav hende styrke. De tumlede om på det kolde flisegulv og Inez fik hurtigt mulighed for at sætte sine huntænder i Runes underarm. Uden problemer gik de gennem hans trøje og hud og lod hende drikke.

Kort efter var hendes tørst slukket og hun genvandt kontrollen over sig selv. Rune sad chokkeret og tog sig til armen, men flygtede ikke som hun havde forventet. I stedet satte han sig helt op, kiggede alvorligt på hende og sagde:
”Fra nu af indtager du kun mit blod - ikke dit eget”¦ og du må gerne lige spørge først.”

Denne gang var det Inez der chokkeret sad og stirrede. En hvilken som helst anden person var stukket af og havde droppet alt kontakt, eller fået hende indlagt, men han så ud til at mene det helt alvorligt. Rune rejste sig og rakte sin raske arm frem for at hjælpe hende op, men Inez blev bare siddende uden at røre sig og forsøgte at fatte hvad der lige var sket.

Dagen efter lod alt til at være uforandret. Rune opførte sig som om det der var sket dagen før aldrig var sket, bortset fra at han spurgte ind til hvor længe hun havde drukket blod og hvor meget hun havde brug for. Stadig overrasket over hans reaktion havde hun bare sat ham ind i det hele og efter det, var blodtørsten kun noget der blev nævnt når hun skulle bruge blod.
__________________________________________________________________ _______

Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01.
Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 05.
Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 07.

haleløs2012-10-12 13:27:25

SUPER tekst; rigtig fin badeværelsscene med sjov ”Fra nu af indtager du kun mit blod - ikke dit eget”¦ og du må gerne lige spørge først.” ;) MERE,please?
venligst ...
PS kunne denne sætning: "... hendes overfølsomme sanser forblev næsten upåvirkede. " mon ikke formuleres bedre ?
'... hun genbandt kontrollen' genVandt
Dragonfly2012-10-12 17:30:35
mange tak for rosen :)
det er nu rettet til "hendes overfølsomme sanser forblev næsten upåvirket uanset mængden af blod hun drak."

haleløs2012-10-13 12:52:59

njaeh ... SANSER er jo flertal; så -ede endelsen var skam rigtig nok! Det var vist selve sætningskonstruktionen, jeg snublede i ...
Desuden synes jeg, du skulle overveje selve titlen ' Blod er bedre ...' endnu engang ;)
venligst ...
Dragonfly2012-10-13 19:27:11
jeg retter det hvis jeg kommer på noget bedre ;)

Og titlen lader jeg også være; når novellen er helt færdig kan du jo fortælle om du stadig synes titlen skal ændres x)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk