Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Blod er bedre end vand del 07.
Blod er bedre end vand del 07.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2012-11-07 20:48:45
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er 7. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb.
På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien:
http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l
__________________________________________________________________ _______

Det hele var blevet meget lettere efter badeværelsesepisoden; tilsyneladende havde hun brug for mindre mængder blod når hun indtog en andens og virkningen var stærkere. De drænede blod fra Runes arm over i en sort drikkedunk, som hun tog fra når behovet var der når hun var alene og den kunne stå uforstyrret i køleskabet fordi hun havde skrevet sit navn på og at det var saftevand. Hvis Rune var sammen med hende tappede de over i et glas i stedet når hun havde brug for det, hvilket var overraskende sjældent sammenlignet med da hun drak fra sig selv.

De første mange uger kunne hun klare sig næsten uden blod, og der gik lang tid før hun tænkte over hendes forbrug langsomt var stigende. Det var kun noget hun lagde mærke til, fordi Rune påpegede det.

Det var først på aftenen og de sad på Inez’ værelse og skulle til at tappe blod. Rune rullede sit ærme op imens Inez hentede en butterflykanyle fra skuffen. Rune havde efter kort tid fundet et sted at købe butterflykanyler og sørgede for at de begge havde på værelset, til hvis der blev brug for dem.
”Dit forbrug er steget”¦ det ved du godt, ikke også?” Han Rakte underarmen frem mod hende og lod hende presse kanylen gennem hans hud.
”Er det?” Inez fyldte sprøjten med blod, trak kanylen ud af Runes arm og holdt den ned i glasset.
”Ikke så meget, men ja. Og hvis det bliver ved med at stige, skal du før eller senere finde andre resurser også,” han betragtede hende imens hun pustede det sidste blod fra slangen ned i glasset og derefter tømte det og gav sig til at pakke sammen.

Da det hele var pakket sammen igen gik de ud for at gå en tur. Inez tænkte på det Rune havde sagt; han havde ret, men det ville ikke blive let at skulle finde mere blod, med mindre hun skulle tage sit eget igen og hvis hendes blodtørst blev ved med at stige, ville det ikke gøre nogen stor forskel. Hun havde troet, at så længe hun regelmæssigt kunne få blod fra Rune, ville alt være fint og hun kunne slippe for sine anfald af vild blodtørst, men hvis hendes krops behov hele tiden voksede, ville hun ende som et simpelt rovdyr. Gåturen sluttede med at hun bestemte sig for kun at indtage blod én gang om dagen og at det så skulle være et halvt glas, hvilket cirka svarede til sit nuværende daglige forbrug.

De første par dage gik det fint, men snart vågnede hendes gamle symptomer til live igen og begyndte at plage. Hun fik sværere og sværere ved at stå op om morgenen og en voldsom hovedpine begyndte at hjemsøge hende sammen med intolerance for alt der ikke var kød. Hun begyndte at være så påvirket af andres humør, at hun påtog sig deres følelser, hvilket medførte at hun isolerede sig endnu mere og begyndte at pjække fra undervisningen for at undgå socialt sammenværd og hendes lurende blodtørst var hele tiden hos hende og hviskede i hendes øre. Men hun ville ikke øge sit blodindtag, for hun var overbevist om at det ville gå i sig selv igen. Selvom Rune flere gange sagde at det ikke var derfor han havde påpeget hendes stigende forbrug, blev hun ved i håb om, at hendes krop til sidst ville godtage hendes beslutning.

Efter halvanden uge stoppede det endelig; hun kunne sove om natten, var frisk om morgenen og hendes helbred var næsten bedre end før. Hun begyndte at være social igen og hendes liv synes at være blevet langt bedre med vampyrismen i snor.

Runes forældre og især hans lillesøster Signe blev henrykte over at få hende på besøg igen og Signe veg nærmest ikke fra hendes side hele den første aften, fordi hun havde så meget at fortælle. Rune blev lidt irriteret på hende til sidst, men Inez tog det med et smil og var glad for at hendes liv igen var under kontrol og på rette spor.
__________________________________________________________________ _______

Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01.
Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 06.
Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 08.

haleløs2012-11-07 21:07:15

velskrevet! Læste med fornøjelse ;)
venligst ...
PS '... begyndte at være social igen ...' : mere socialt aktiv (ville JEG sige)
SIT forbrug (ikke 'HENDES')
Dragonfly2012-11-07 21:35:24
har rettet "hendes" :)
og glad for du kunne lide det :P

haleløs2012-11-25 14:16:58

læste lige igen og faldt over nedenstående. HUSK NU at mine komm. KUN er FORSLAG ;) venligst ...

samme 'hendes-skal-være-sit' fejl i :"... hendes forbrug ..." ,
her skal sit være hendes "... svarede til sit nuværende daglige forbrug. ..."
her ville jeg bruge DE i stedet for hendes ".. snart vågnede hendes gamle symptomer til live igen ..."

" socialt sammenværd" saMVærd

"... og hendes (forslag: DEN) lurende blodtørst var (forslag: DER) hele tiden (SLETTES:(hos hende)) og hviskede ..."

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk