Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Blod er bedre end vand del 08.
Blod er bedre end vand del 08.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2012-11-25 13:35:18
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er 8. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb.
På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien:
http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l
__________________________________________________________________ _______

Yderligere en uge gik og hun havde det stadig fantastisk, lysten til blod var også dalende og kun hendes behov gjorde, at hun stadig drak blod. Rune havde også lagt mærke til forskellen og bragte det op på en af deres gåture rundt i byen ved aftenstide.

Knap havde han talt ud før Inez fik øje på noget i en busk. Det var ikke en bevægelse der havde fået hende til at kigge derover, men en deform skygge. Uden at høre slutningen af Runes sætning gik hun nærmere og blev mødt af synet af en død kattekrop. Både synet og hendes følsomme lugtesans fortalte, at den havde ligget der i godt og vel en uge. Det var en gråstribet kat og da en svag duft af en kvindeparfume og et gammelt møbel kunne fornemmes under resten af kattens lugt, sank Inez’ hjerte ned og lagde sig til rette i maveregionen samtidig med en frygtelig fornemmelse bredte sig. Hun holdt vejret, gik tættere på og anede en svag antydning af det bidemærke hun tidligere havde givet den men resten af dens krop var for beskadiget til man rigtig kunne se hvad der havde taget livet af den. Var den bare blevet ramt af en bil og smidt ind til siden, eller var hendes frygt begrundet?

Uden et ord rejste hun sig og gik tilbage til Rune, der stadig stod og ventede med et undrende blik. Hun svarede ham ikke da han spurgte hvad der var galt og ville helst helt glemme synet af katten og tage hjem, hvilket midlertidigt blev forhindret af en ung dreng på ca. femten iført løse bukser og en rød hættetrøje standsede op og spurgte om de havde set en sort labradorhund indenfor de seneste to dage. Det løb Inez koldt ned ad ryggen og kun kiggede på Rune der bare rystede på hovedet og beklagede til knægten, der sukkede og fortsatte. Rune lod til at være helt upåvirket af det, men Inez kunne ikke lade være med at blive nervøs, på trods af at overkørte katte var rimelig normalt og en bortløben hund heller ikke var nogen større hændelse. Hun valgte at ignorere fornemmelsen og kort efter var det som om intet specielt var sket på gåturen.

Den aften overnattede hun hos Rune og hjalp med at pynte op til jul. Da hun havde været der ugen før, havde Signe overtalt dem til at flette stjerner og julehjerter, som nu skulle hænges op og det var tydeligt hvem der havde lavet hvilke. Inez kunne kun flette stjerner og hendes flettede hjerter var håbløst deforme og ødelagte og ved Rune var det lige omvendt; hans hjerter var perfekte, men hans stjerner lignede nærmest bare papirs kugler og alt signe havde lavet lignede mest af alt noget der havde været i en blender, men det hele blev hængt op sammen med resten af julepynten og hendes forældre satte en adventskrans på stuebordet og en juledekoration med et rødt kalenderlys, som Signe også havde lavet, på spisebordet. Signe løb efter tændstikker for at tænde kalenderlyset nærmest før det var sat frem og kunne tilsyneladende ikke holde ud, at de ikke havde fået brændt de første dage ned endnu.

Da al pynt var hængt op og de havde spist aftensmad, ville Signe havde de alle skulle se julekalender sammen, men denne gang satte Rune sig til modværge og insisterede på at han og Inez kunne få lov til at gå ind på hans værelse og være i fred resten af aftenen. Signe var ikke meget for det, men hans forældre nikkede hurtigt og han flygtede nærmest ind på værelset, som var det eneste sted der ikke var tapetseret med nisser og andre juledimser.

Han sukkede og lod sig falde om på sin seng med lukkede øjne og blev liggende sådan et stykke tid som om han ville nyde det en sidste gang før det blev overfaldet af rensdyr og nisser. Inez lo lavmælt, lagde sig ved siden af ham og tændte for fjernsynet der også var gået i julemode, hvilket hurtigt fik dem til at finde en DVD frem.

Imens de så film blev hun igen mindet om det lurende rovdyr i hendes indre, da valget var faldet på en af Saw-filmene og mængden af blod vækkede hendes blodtørst. Ikke helt gennemtænkt, men heldigvis havde hendes halvaden uges pinsel for at styre sit blodindtag lært hende at styre sig og hun havde intet større problem med at skubbe tørsten fra sig.
__________________________________________________________________ _______

Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01.
Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 07.
Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 09.

haleløs2012-11-25 14:26:55

uff ... ikke alene katten; men også en labrador? Blodtørstige BÆST! VELSKREVET ;)
venligst ...
PS "... tage hjem, hvilket midlertidigt blev forhindret af en ung dreng ..." IMIDLERTID (?)
"... hans forældre nikkede hurtigt og HAN flygtede nærmest ind på værelset, ..." DE (?)
"... mængden af blod VÆKKEDE hendes blodtørst. ..." vakte (?) (stærkt bøjet = vokalskifte)
Dragonfly2012-11-25 14:52:12
mange tak :)
og ser på rettelserne lidt senere :)

haleløs2012-11-25 14:35:26

... og ville så lige lade dig vide, at jeg har læst dit idéoplæg på din ovennævnte blog ;) venligst ...
Dragonfly2012-11-25 14:52:30
hehe okay ;)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk