 |  | Blod er bedre end vand del 09. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er 9. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ Næste morgen vågnede hun med smagen af blod i munden og løb panisk ud på badeværelset for at se om hendes hugtænder og afskyelige øjne var fremme. Det var de ikke, men hun havde et friskt kradsemærke på halsen og et bidemærke i læben, der begge næsten var forsvundet igen. Hun havde sikkert bare kradset sig selv ved et uheld og så bidt sig i læben ved lugten af blod tænkte hun og trak på skulderen. Rune var vågen da hun kom tilbage og spurgte hvorfor hun var sprunget afsted på den måde. ”Jeg skulle bare på toilet,” løj hun og lagde sig tilbage under dynen. ”Du plejer bare aldrig at skulle om morgenen, når du har været om natten,” sagde han med et skuldertræk og lagde armen om hende. ”Natten? Var jeg oppe i nat?” Inez tænkte efter, men hun kunne ikke huske at være stået op. ”Ja”¦ du var oppe længe, jeg overvejede at gå ud og tjekke om du var ok, men så kom du tilbage igen og der var du helt kold.” ”Hm”¦ jeg kan slet ikke huske det”¦” Inez undrede sig og tænkte sig om igen, men det eneste hun kunne huske fra natten var at de lagde sig til at sove; alt andet var væk. Da de endelig fik taget sig sammen til at stå op blev de overfaldet af Signe der henrykt viste dem at par plyssede sokker, der åbenbart var dagens kalendergave. Rune smilede og skyndte sig at finde en undskyldning for at forlade det overjulede hus. Det sneede. Meget. En mand med stor frakke og en schæferhund kom gående på den anden side af vejen og den stakkels hund var næsten hvid af alt sneen. De trak jakkerne tættere om sig og drejede ned ad en sidegade for at slippe for det værste. Dér rendte de på en grådkvalt pige der ledte efter sin bortløbne hund, der var stukket af aftenen før og ikke var kommet hjem. De tilbød at hjælpe med at finde den og ledte i at par timer, men gav til sidst op og vendte tilbage til Runes forældre og varm kakao. Pigen fortsatte sin søgen og Inez hørte hende gå forbi flere gange i løbet af eftermiddagen. Over de følgende par uger op til julen dukkede der flere og flere opslag op rundtomkring om forsvundne dyr, med overvægt af større hunde og til sidst var julestemningen næsten bukket under for sorg og underen over hvor dyrene blev af. Den sidste rest af den hygge julen normalt bragte forsvandt da en lille dreng blev meldt savnet juledag. Hans forældre havde ikke set eller hørt ham siden aftenen før, hvor de havde puttet ham og havde ingen idé om hvordan han var kommet ud uden de havde opdaget det. Samtidig blev Inez plaget af mareridt og hjemsøgt af billeder af hundekroppe drænet for blod og hun var ikke sikker på om de udsprang af mareridt eller erindringer hun ikke vidste hun havde, men hun frygtede det værste. Det samme gjorde Rune, hun kunne se det på ham og da meldingen om den forsvundne dreng kom, var han ikke længe om at hive hende med ind på værelset. ”Er du blevet fuldstændig vanvittig!” Hvæsede han så snart døren var lukket. ”Det var ikke mig!” Inez hverken lød eller følte sig særlig overbevist, men hun ville aldrig angribe et menneske. ”Hvem fanden skulle det så være?” ”Det ved jeg ikke, men hvis det var mig ville jeg vide hvor han var og det gør jeg ikke! Jeg kan huske hver eneste gang jeg har drukket blod og jeg har ingen erindring om at angribe hverken dyr eller børn; desuden ved du godt jeg ikke ville angribe for at få det! OG jeg har kontrol over det!” ”Så det er bare et tilfælde? Tror du vi har en spirende psykopat i området? Måske har du ikke så meget kontrol over det som du tror!” ”Det ved jeg ikke, siger jeg jo,” Inez sukkede og satte sig på sengen. ”jeg er begyndt at have mareridt”¦ og billeder, som jeg ikke ved hvor stammer fra.” Rune løftede det ene øjenbryn og satte sig ved siden af hende. Han lod til at være faldet lidt ned igen. ”Hvilke billeder? Hvad drømmer du?” ”Jeg kan ikke huske drømmene i billeder, kun som en følelse af at være i fare”¦ være under angreb”¦ men stadig også en følelse af styrke og kontrol.” __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 08. Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 10. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-12-23 10:08:17 |
veldrejet med rigtig fine dialoger og stemning hele vejen igennem ... du' DYGTIG!
Du har vel set :Reppel' s opslag om '2013 Fantasy' ?
venligst ...
PS '... tilbage igen og der var du var helt kold.” ...' et 'var: for meget
Du har vel set :Reppel' s opslag om '2013 Fantasy' ?
venligst ...
PS '... tilbage igen og der var du var helt kold.” ...' et 'var: for meget
| Dragonfly | 2012-12-23 11:30:29 |
tak :) og jo, jeg har set den, men ved ikke om jeg har den færdig dér... +så skal jeg også fjerne alle delene herfra indtil afgørelsen og måske udgivelsen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
