 |  | Efterårs savn |
 |
|
|||||||||||||
|
De faldne efterårs blade , Røde og gyldne, Svæver udenfor mit vindue. Jeg husker dine kirsebærs røde læber, Som Jeg kyssede i den varme sol, Og kærtegnede din solbrændte krop, Jeg engang holdt så tæt. Uden dig er dagene uendelig lange, Nu høres kun den iskolde vintervind, Der synger i toppen af trækronerne. Det er nu du savnes mest af alt, Når efterårs bladende leger tag fat, Udenfor mit frostklare vindue, Uden dig. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
