 |  | Lektionen 4 del |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg går og kigger ned i jorden og er fuldt optaget af mine egne tanker, da jeg og kammerpigen begiver os ned til morgenbordet. ”Præst Seto” Siger kammerpige lidt for glad. Jeg skuler over imod hende. Kigger derefter frem, og ser Seto stå lidt længere fremme i korridoren. Han siger ikke noget, men gør det obligatoriske upersonlige buk for os. Hans øjne hviler kort på min kjole, inden han begiver sig videre. Jeg kan mærke gløden blive tændt i mig. Efter morgenmaden går jeg ned i tronsalen, sammen med min eskorte af kammerpiger. En af vagterne stanser os. ”Farroen beder dig vente her” siger han monotont uden at kigge på mig. ”Jeg forstår ikke hvorfor, vi skal vente herude. Hvad sker der?” siger jeg undrende. Jeg vender mig frustreret om mod mine kammerpiger, for at se om nogen af dem kender årsagen til dette. Men de kigger forvirreret på hinanden og tilbage på mig. En af min brors rådgiver kommer ud. ”Kom prinsesse” han gør gestus til at jeg skal følge med. Inde i tronsalen er min bror, Seto og en masse andre vigtige personer. Min bror giver hånd til en ældre herre og nikker anerkendende til en yngre mand ved siden af ham. ”Her er hun så” min bror slå armen ud i min retning. Jeg nejer og spørger ”Kommer jeg for sent?” Han ignorer mit spørgsmål. ”Du skal hilse på kong Amatis og han søn Anertes” Min bror ser ikke på mig, da han præsenterer mig. Jeg kan se at han er klemt over situationen. Jeg nejer dybt og byder dem velkommen. Anertes gnider sig på hagen og går en rundet om mig. ”Og hun er uberørt?” han kører tommelfingeren over hans underlæbe, imens han blik er fast placeret på mine kvindelige former, Jeg kan mærke vreden vokse i mig, over hans vulgære blik. Min bror tager fat om min overarm, som om han kan læse mine tanker. ”Det er hun” forsikre han. ”Hun går an” Anertes har ikke flyttet blikket fra min barm. Mit blod koger, da det går op for mig, at min bror han fundet en ægtemand til mig. Hans greb strammes om min arm, da han ser vreden i mine øjne. Jeg tager en indånding for at udtrykke min foragt over at bliver solgt, som et stykke kvæg. ”Seto!” siger min bror, uden at bryde vores øjn kontakt. ”Ja, farao” Seto træder frem og bukker. ”Min søster har brug for at sunde sig over denne glædelige nyhed. Tag hende med til et roligt sted, så hun kan samle sig.” siger han bestemt. Hans fingere border sig ind i min arm, for at jeg skal holde mine ord i mig. Seto tilbyder hurtigt sin arm. Jeg tager dem modvilligt og vi går med hastige skridt ud af salen. Det sekund vi er ude af syne, slipper jeg hans arm, jeg flår mit hårsmykke af og kyler det hen ad jorden. Jeg løber ind på mit værelse, hvor jeg tager de resterende smykker af og kaster dem i retningen af tronsalen, i foragt over min brors beslutning. Jeg raserer mit værelse, imens jeg verbalt udtrykker mit raseri. Jeg hader min bror, jeg hader mit liv. Mit forbandet bur af guld. En af kammerpigerne kommer ind for at berolige mig, men jeg er ikke færdig med at rase. Jeg kaster en stol efter hende og skriger ”Skrub ud”. Jeg vender mig mod den smukke udsigt jeg har over haven, og lægger min arme over kors. Jeg kunne vride halsen om den næste der forsøger at trøste mig. ”Akina!” jeg mærker Setos hånd på min skuldre, men selv ikke hans berøring kan berolige mig. Et had fare op i mig. Hvis han havde taget mig i går, så var jeg ikke jomfru mere og jeg vil ikke være en handelsvare for min bror. Jeg vender mig hurtigt rundt og sender en lussing efter hans ansigt. Han griber min hånd, hvorefter han hiver mig ud af balance og sender mig i gulvet. Jeg når lige at tage fra med hænderne. Han sætter en fod imellem mine skulderblade og holder mig nede. ”Lad os være alene” siger han i en rolig og dyb stemme. Mine kammerpiger forlader mit værelse. Jeg forsøger at kæmpe imod ham, men han er for tung og jeg giver efter for de tårer der presser sig på. Seto tager foden af mig, han sætter sig ned ved siden af mig og da han ser tårerne i min øjne, tager han mig ind til sig. Ind i han stærke, beskyttende arme. Jeg hulker og presser mit ansigt ind i hans brystkasse. Han stryger mig over håret og lader hans læber hvile på min pande. Vi bliver siddende sådan indtil jeg er færdig med at græde. Han hjælper mig på benene og tørrer min øjne. Hans hænder hviler på min kinder, og hans øjne se lige ind i mine. ”Det smerter mig” han holder en pause, slipper mig og vender ryggen til mig. ”Det smerter mig at du skal give dig til en anden” hans blik er fast fikseret på horisonten. Jeg stiller mig ved siden af han og kigger ulykkeligt på ham. ”Jeg ønsker ikke at give mig til en anden en dig” hvisker jeg. Hans kæbe er spændt og hans øjne fyldt med vrede. ”Tag mig her, tag mig nu.” hvisker jeg og tager om hans ansigt, så vores øjne mødes. ”Så har jeg en gang oplevet at være et med dig. En gang oplevet dine kys, din berøring og dig i mig.” ”Du kunne ende med mit barn i maven” siger han hårdt og kigger ned. Jeg slipper ham og tager et skridt tilbage. ”Så giv mig et barn, så jeg kan huske den nat hvor vi var et.” Jeg skubber stropperne på min kjole ud over mine skuldre, så min kjole falder på gulvet og jeg står nøgen foran ham. Hans sind er i konflikt. Jeg kan se den indre kamp i ham. Han går helt tæt på mig, så jeg må kigge op for at møde hans øjne. Jeg kan mærke hans varme imod min hud, jeg brænder af længsel efter ham. | ||||||||||||||
 | Stigmata | 2019-10-29 19:34:49 |
Hæsblæsende velskrevet!
Der kommer antydninger af kritik om kvindeundertrykkelse og ensomhed, og man efterlades i nysgerrighed om, hvad der sker med prinsessen og hendes forhold til Seto.
God bearbejdet tekst, glæder mig til at læse sidste afsnit.
Stigmata.
Der kommer antydninger af kritik om kvindeundertrykkelse og ensomhed, og man efterlades i nysgerrighed om, hvad der sker med prinsessen og hendes forhold til Seto.
God bearbejdet tekst, glæder mig til at læse sidste afsnit.
Stigmata.
| Stigmata | 2019-10-30 21:18:57 |
Glæder mig selvfølgelig til at læse afslutningen på "Lektionen".
Du tager bare den tid du har brug for. :)
Stigmata.
Du tager bare den tid du har brug for. :)
Stigmata.
| Stigmata | 2019-10-31 19:27:20 |
Afslutningen på din erotiske novelle lader vente på sig, men alt godt kommer til den der venter. ;-)
Stigmata.
Stigmata.
| Akina Satini | 2019-10-31 22:43:01 |
Det håber jeg at jeg kan leve op til.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg forsøger at indarbejde lidt af den virkelige verden fra den tid. Hvor kvinder “bare” var en handelsvare. Det bliver også mere tydeligt i næste afsnit. Jeg skal lige havde den arbejdet helt igennem.