Så det... | ||
|
||||||||||||||
Endelig fri af motorvejen. Så bare op og til venstre. Han klodsede bremsen. "Hvad fanden laver den bonderøv? Sukkerfabrikken ligger sgu da den anden vej," råbte han arrigt, mens bilen langsomt gled på den smattede vej. Ikke meget havde ændret sig på vejen mellem de to byer. Nogle huse havde ganske vist fået nye vindskeder - andre trængte forfærdeligt. Planteskolen havde ikke været der dengang, det var han sikker på. Ej heller Arnes Hundeskole. Carls maskinstation havde ikke ændret sig synderligt de sidste 35 år. Maskinerne så naturligvis anderledes ud, men forretningen lignede da sig selv. William kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet ved tanken om den sommer, da han havde lokket Hanne til at hjælpe sig med at køre høsten ind til forældrenes gård på den gamle grå Ferguson. "Så tag for helvedet da snart at flytte det gamle lort, så almindelige mennesker kan komme til." William blev mere og mere irriteret over at måtte holde sig til en fart på lige under de fyrre. Han kunne ikke tillade sig at komme for sent til Prebens begravelse. Det kunne se kønt ud. Han der altid havde haft fingeren på pulsen og aldrig var kommet for sent til noget. Fem kilometer endnu til han skulle dreje af. Han kunne høre kirkeklokkerne i det fjerne, og så kom stilheden. Det eneste han kunne høre nu var den gamle traktors evindelige rumlen. Nå, men han kunne vel i det mindste nå gravøllen i forsamlingshuset. Han svingede bilen til højre ned ad Byskovvej, der delte den efterårstrætte skov i to, så forbi savværket og første gang til venstre. Markerne lignede sig selv. En dyrepension holdt nu til på Holgers gamle gård, Maries stald og stuehus havde fået malet vinduer og Børges hus havde fået bygget til. Nu kom det dejligt lange lige stykke, hvor han endelig kunne sætte farten op igen. Den blankpolerede sorte Mercedes nåede hurtigt op på de 100 km/timen., og det lange lige stykke vej syntes pludselig ikke så langt alligevel. Han kunne se Hansens farm komme nærmere, langt før, han mindedes den skulle ligge, og måtte endnu en gang klodse bremsen, da en traktor uforvarrent kørte ud fra Lenes gård på den modsatte side. Bilen skred på den plørede vej og fortsatte ud over rabatten og ind på marken. William forsøgte at få bilen ud på vejen igen, men den gled bare længere og længere ned i sølet, og lugten af gylle blev efterhånden skræmmende stærk. Bonden kravlede ud af sin traktor. Efterspændte halmballesnoren om bukselinningen og sjoskede over til den arrige københavner. "Det er dog en værre redelighed, du der har sat dig i." "JEG har sat mig i?! Det var kraftædemig dig, der kørte ud foran mig, din klaphat." "Nå det ... Jamen vi kører jo ikke stærkere her, end vi kan nå at standse,så det ...," svarede han drevent William. |
Forfatter in spe | 2010-11-10 20:56:42 | |
Jeg kan godt lide sætningen: "Så tag for helvedet da snart at flytte det gamle lort, så almindelige mennesker kan komme til." Personen, der har boet væk fra landet i en årrække har nu glemt sine rødder og ser sig selv som et bedre menneske.
Det er lidt ærgerligt, at du slutter med at fortælle, at det er en københavner. Det gør historien typisk karikeret (bonden mod storbymennesket). Lad selv læseren komme til den konklusion. Du har allerede givet rigeligt med "blankpoleret Mercedes" og fortællerens sprogbrug.
Det er lidt ærgerligt, at du slutter med at fortælle, at det er en københavner. Det gør historien typisk karikeret (bonden mod storbymennesket). Lad selv læseren komme til den konklusion. Du har allerede givet rigeligt med "blankpoleret Mercedes" og fortællerens sprogbrug.
haleløs | 2011-04-02 16:52:14 | |
Særdeles velskrevet. Go'e person- og (landlige) miljøkarakteristika. Hvornår kommer fortsættelsen?
venligst ...
venligst ...
poeten | 2011-04-15 23:28:10 | |
Det er det jeg siger, det er godt med et grin.
Har selv boet i København i 8 år og fik et kulturchock da jeg kom tilbage.
Efter 25 år forsvarer jeg stadig København mod mine egne ha... ha....
Har selv boet i København i 8 år og fik et kulturchock da jeg kom tilbage.
Efter 25 år forsvarer jeg stadig København mod mine egne ha... ha....
Ørentvisten | 2011-10-23 01:40:23 | |
Han havnede på en gyllemark med sin fine Mercedes.
Jeg savner også en fortsættelse, som jeg er overbevist om kunne blive overordentlig morsom og tankevækkende, måske med titlen: "Hurtigt tilbage til rødderne".
Tak for en god historie.
Jeg savner også en fortsættelse, som jeg er overbevist om kunne blive overordentlig morsom og tankevækkende, måske med titlen: "Hurtigt tilbage til rødderne".
Tak for en god historie.
Lau G.N. | 2011-12-29 15:43:14 | |
jeg kan godt lide den ophidsede stemning der dominere teksten igennem.
dine sætninger (som er blevet fremhævet af så mange andre :) ) er utroligt velskrevne og kraftfulde.
alt i alt er det en virkelig sej tekst, især fordi det lyder som om du beskriver det område jeg kommer fra :)
Hilsen
en NatteRavn
dine sætninger (som er blevet fremhævet af så mange andre :) ) er utroligt velskrevne og kraftfulde.
alt i alt er det en virkelig sej tekst, især fordi det lyder som om du beskriver det område jeg kommer fra :)
Hilsen
en NatteRavn
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!