Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Når filosofi er for svært
Når filosofi er for svært


Forfattersiden.dk
Forfatter: Eva Hald
Skrevet: 2014-03-26 20:29:36
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Filosofi er måske ikke min stærke side
Min veninde siger at det kræver at jeg studerer
Kierkegaard og Freud i en kedelig uendelighed
ikke bare stille spørgsmål til det jeg observerer
pludselig lyder filosofi meget kedeligt
Jeg føler mig mat og frustreret
Hvad hulen er det så jeg har brugt tiden på
Når jeg tror jeg har filosoferet

Måske har jeg blot spundet et tankespind
Fuld af sorte huller og uendelige muligheder
Spørgsmål slynget ud uden håb om svar
I et land af tomrum og ingen steder
Suser alt min undren som genfærd
Gennem mure i evighed uden hvile
Eller er tanken blot dukket op fordi
Den får mig til at smile

Jeg er ingen Freud eller Nietzsche
Jeg er muligvis ikke en gang særlig klog
Jeg giver op over for filosofi
Når det kræver jeg læser en kedelig bog
Jeg behøver ikke hjælp til at undres
Jeg kan sgu godt stille spørgsmål uden Freud
Jeg kan sagtens være min helt egen
Private psykoanalyseterapeut  

nhuth2014-03-26 21:48:46

Det er et stærkt digt. Præcis om nogle spørgsmål, som også har optaget mig en hel del i forbindelse med mine skriblerier. Og så formår du oven i købet at anskueliggøre det i tre vers.
Mums.
Vh.Nhuth

haleløs2014-03-27 09:29:50

synes, du skulle overveje at udgive (nogle af) dine tekster under titlen 'anvendt hverdagsfilosofi' ;)
venligst ...

ksorensen872014-03-27 22:15:49

Herligt digt. "Hvad er der dog tilbage - hvis ikke blot min egen subjektivitet?!". Dette er lidt friskt oversagt, hvad Nietzsche også engang har udtalt.

Men filosofi er ikke filosofi, hvis det ikke er svært. Og filosofi betyder jo "kærlighed til viden". Så hvis ikke man har higen efter viden. Dvs. viden i form af bøger, ja, så er der ikke megen filosofi at hente. Udover den meget menneskelige og helt almene hverdags-filosofi, vi alle, beskæftiger os med, mere eller mindre indirekte.

Skal tilværelsen være gennemskuelig?

NannaLA2014-04-01 17:25:30

Hej Eva,

Jeg kan rigtig godt lide dit digt. Normalt fanges jeg ikke rigtigt af enderim, men du formår at gøre det spændende og faktisk sjovt. Det er et genkendeligt emne, som mange med garanti render rundt med, og dette får du nedskrevet på fineste vis. Godt gået!

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk