Alle alene i verden | ||
|
||||||||||||||
Vi er viklet ind i følelser og take-away nudler og det er faktisk ikke til at bære når solen skinner os direkte ind i vores brugte sjæle og vi ikke har fået nået at lappe vores cykler så vi kan cykle hele vejen over på den anden side. Det er den kollektive død vi ser i øjnene når vi går på line og prøver for alt i verden ikke at være bange for at snuble og falde og misse vores store chance for et kys og et knald, en lemfældig mulighed for at opnå at blive holdt af eller sågar elsket for de mennesker med blå mærker som vi nu engang er som vi også har været før og som vi igen bliver når vi kigger mod himlen imens vi trasker henover Dronning Louises bro og drømmer om at drikke os fulde i hvidvin fordi det føles som det eneste rigtige at foretage sig. Mit hår er Medusas slanger og vi ligner alle sammen hinanden selvom hun er smukkere end alle andre og vi burde ikke have lov til at være så skødesløse med vores hjerter, vi burde straffe vores forældre og deres manglende info og den forbistrede utopi der er kærlighed der er den totale hengivenhed der til forveksling kunne minde om en synergi der smager af blodrøde kirsebær på en sommerdag og det vil helt sikkert få os til at tippe til at dø når vi ikke længere kan se noget for bar køer på cykelstier og bannere på Christiansborg. Vi er en uendelig omgang kluddermor en uløselig Sudoko, et tårefremkaldende sug i maven der hvor vi gemmer de følelser vi fordøjer over længere tid igen og igen og lige til vi igen kommer i tanke om hvordan de nye læber gør os skøre og liderlige og så gør det alligevel ingenting at gå lidt rundt i gaderne alene. |
haleløs | 2015-06-11 00:35:59 | |
sprælsk 'lader-op-til-næste-knald' ekko-rundtur i dit København ;)
Gad vidst, hvordan man bærer sig ad med at være 'alene' i 24/7 storbyen? Der må da vel være en behjertet kø et eller andet sted? hmmm... prøv håndvaskene inde på Slotsholmen ;)
Nej hvor hyggeligt med dit alt for sjældne besøg, Nanna! Så jeg smugkigger af og til på din FBprofil ;)
venligst ...
Gad vidst, hvordan man bærer sig ad med at være 'alene' i 24/7 storbyen? Der må da vel være en behjertet kø et eller andet sted? hmmm... prøv håndvaskene inde på Slotsholmen ;)
Nej hvor hyggeligt med dit alt for sjældne besøg, Nanna! Så jeg smugkigger af og til på din FBprofil ;)
venligst ...
RockyGal | 2018-05-29 21:40:30 | |
Når man har forelsket sig i forelskelsen.
Det er så forunderligt bekendt
Fie :-)
Det er så forunderligt bekendt
Fie :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du skal være så velkommen til at kigge med på min FB-profil. Det er kun så hyggeligt at vide, at du følger med :-)
Mvh Nanna