 |  | Måge |
 |
|
|||||||||||||
|
Så længe mågerne cirkulerer over havet, holder jeg mig på land. Så længe de skriger, så længe holder du vejret, imens du prøver at grine. Af mig. Men det er ikke længere sjovt - dit ansigt lyser karmagråt under overfladen. Er det i det hele taget i orden at se sådan ud? Er det okay at kigge igennem dig? Når nu du rent faktisk ikke er forsvundet, men har taget noget fra mig? I din iver og i din barnagtighed glemte du din sjæl et sted på land. Og fordi du sikkert holder af mig, vil du blive hos mig altid, bliver de ved med at sige. Alligevel går jeg fra dig. Jeg går fra dig og fra havet og fra land. Fra mit hjerte, du klemmer mellem dine hænder og havbundsgruset. Sparker til døde måger. Laver hjerter af rav, som jeg finder i vandkanten. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-10-03 12:04:23 |
Jeg ser både søstjerner ('på land') og vandmænd('karmagråt underoverfladen') . Fornemmer en voksen som. er søgt tilbage til sin barndoms strandparadis ”¦ dog uden at genfinde lykken!
venligst ”¦
pS mågerne cirkulerer vel snarere OVER end 'omkring' havet?
venligst ”¦
pS mågerne cirkulerer vel snarere OVER end 'omkring' havet?
| Lau G.N. | 2012-01-04 19:50:27 |
hmm. der er noget ved dette digt, jeg rigtigt godt kan lide. det minder mig om mine ture ved vandet hver aften, hvor jeg mere eller mindre i tvang, gennemlever mit liv.
det får mig til at se tilbage. men på hvad???
hvorfor skaber dine digte så mange spørgsmål....fantastisk :)
Hilsen Mig :)
det får mig til at se tilbage. men på hvad???
hvorfor skaber dine digte så mange spørgsmål....fantastisk :)
Hilsen Mig :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du har ret mht. over - det bliver rettet med det samme!
Mvh Nanna