 |  | Febervildelse |
 |
|
|||||||||||||
|
Skruen strammes den var gået løs igen som om der ikke er plads derinde som om rystelserne fra de flossede tanker skræmmer den lille fyr nu strammes den igen Den brændende smerte bag dunkende tindinger sætter øjnene til søs blanke svømmer de bankende indre rytmer slører synet Væltende over ordene taber jeg bogstaver på tungen ordene bliver halve uforståelige usammenhængende Isnende hænder mod brændende kinder køl mig ned stop stirrende øjne Altopslugende skyggers truende konturer mod loftets hvælving lukker op for panikens isnende angst klæbrige spor af koldsved Isnende hede hvor intet lindrer må hovedet blot sprænges | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-02-17 07:04:44 |
Til Reppel. Er det med overlæg at du vælger "hvilelse" og ikke "vildelse" i titlen?
Jeg tror det næppe. Det lyder slemt. God bedring. ;-)
Vh.Nhuth
Jeg tror det næppe. Det lyder slemt. God bedring. ;-)
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Nej, det var ikke med overlæg, så den er rettet, for der er ikke meget "hvile" i dette digt!
Vh. Reppel