 |  | Udenfor verden |
 |
|
|||||||||||||
|
Som et vissent stykke løv bæres jeg rundt fra sted til sted tænker slet ikke over det længere lader bare vinden blæse Efterhånden husker jeg ikke en gang hvordan angsten føltes der er intet som er nyt for mig og intet når at blive gammelt jeg ser verden blæse forbi og er så uendeligt ligeglad med det Min elskede har forladt mig hun blev bare båret videre nu har jeg det som om jeg ikke er mig og livet slet ikke er mit Jeg drømmer mig ikke væk forsvinder bare som vinden blæser jeg har det udmærket jeg er udenfor verden jeg er helt rolig. | ||||||||||||||
 | svalerne | 2010-12-14 17:14:24 |
Det er meget smukt udtrykt . Tror jeg kender følelsen,når man har mistet nogen man holdt uendelig meget af.
Det er en ro der ikke er af denne verden, som om man forsvinder for at slippe for mere sorg.
bedste hilsner
Det er en ro der ikke er af denne verden, som om man forsvinder for at slippe for mere sorg.
bedste hilsner
| Fru Ros | 2010-12-14 20:35:14 |
Hej Robert.
Uhh hvor er det fint. Nej smukt mener jeg nok.
Utrolig stærk tekst.
Du fanger mig og jeg virvler med rundt. Lammet af sorg - nærmest apatisk.
Håber vinden en dag vil lægge sig og din hp vil lande på en lun solplet og igen se foråret spire.
Kh
Ros
Uhh hvor er det fint. Nej smukt mener jeg nok.
Utrolig stærk tekst.
Du fanger mig og jeg virvler med rundt. Lammet af sorg - nærmest apatisk.
Håber vinden en dag vil lægge sig og din hp vil lande på en lun solplet og igen se foråret spire.
Kh
Ros
| Robert Mørk | 2010-12-15 07:29:07 |
Tak Svale & Fru Ros
Jeg er meget glad for at digtet siger jer noget.
K.h.
Jeg er meget glad for at digtet siger jer noget.
K.h.
| Obscurum | 2010-12-15 16:04:53 |
Meget vel beskrevet, og ikke så lidt rørende. En meget sigende tekst!
| haleløs | 2011-04-02 15:52:04 |
Velbeskrevet følelse af viljesløs opgivenhed. - Forhåbentlig er vinden lun ... venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
