 |  | Esoteriske Slips Kap. 55 Fjendebilleder |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 55 Fjendebilleder De gik ned over plænen og glædede sig over de smukke gamle egetræer, der en gang var blevet plantet til militære formål. Nu tjente de en højere og sikkert smukkere sags tjeneste. I år sprang Asken ud før egen. Det varslede godt for de vinterblege ansigter. Allin startede med at fortælle om sin tid på universitetet, hvor han var juridisk rådgiver for rektoren, Ove Nathan. I årene forinden var Allin kompagnichef for hjemmeværnskompagni ”Sjætte”. Den massive pressedækning af hans afsløring af ”Mossads” aflytning af Hans Gammeltoft-Hansens telefon, kom bag på mange. ”Da mit navn, Lars-Erik Albin, og formentlig mit udseende, i et par år fra 2006 medførte adskillige, ubehagelige opringninger, besluttede jeg mig til at udgive mig for rent faktisk at være Allin uden B. Jeg ville vide, hvem der ønskede at intimidere mig. På det tidspunkt var den rigtige Allin død efter en fatal leukæmi. Og nu - ja, nu hygger jeg mig her, nyder mit otium og udveksler skrøner - og det der værre - med en del af de øvrige gæster. Desværre skal Robert og hans kone flytte i rækkehus, så jeg er da bekymret for vores fremtid. Men vi kan jo bare gå hen til hinanden, hvis vi vil”¦ Vi skal bare vænne os til at leve uden fjendebilleder.” Robert sad og spekulerede over den snart glemte ”Allin-sags” hidtil eneste ubesvarede spørgsmål. Hvem var ”teletekniker Thomsen”? Ingen forsvinder sporløst. Statsadvokat Erik Merlung havde ikke vist større interesse i at nå til bunds i sagen. Det ville have været nærliggende at iværksætte en tjenstlig undersøgelse i KTAS, men det skete aldrig. Det nye TDC var dog gået så langt som til at meddele statsadvokaten, at den pågældende tekniker arbejdede for dem med installering af nyt sikkerhedsudstyr, som man naturligvis ikke kunne udtale sig om. I øvrigt var det udelukket at give oplysninger om selskabets personales private forhold. Helt i overensstemmelse med Etisk Råds retningslinier. Gud ved, om Thomsen lever endnu, tænkte Robert. Så måtte han være omkring de halvfjerds. Det havde taget mange år at opbygge dette skræmmebillede af en ikke-eksisterende alvidende overmagt. Mange kræfter blev i dag brugt på at konstruere og opbygge et mere tidssvarende, sofistikeret styringsapparat, som samfundet havde brug for. TV-2 havde meget passende valgt ”X-faktor” som deres del af de forpligtelser, et statsstyret monopol må opfylde. Menneskets trang til at blive læst, hørt og helst set, ja næsten befølt eller i det mindste bemærket var langt stærkere end ganske almindelig blufærdighed. De unge var nemme ofre. De forvekslede facebook med fakebook. De gamle på hjemmet fulgte gerne med, såvel i de endeløse genudsendelser af Matador, som i de nyeste skandaløse latterliggørelser, hvor pæne unge mennesker søgte at blive ”opdaget” og optaget. De gamle i PET var mere skeptiske. Der var jo ingen håndgribelig styring i dette anarki, som hvilede på et meget luftigt ”koncept”, kopieret fra USA. Alle videnskabelige undersøgelser kunne ganske vist påvise et tiltrængt mindreforbrug af antidepressiv medicin, I perioder med transmission fra Tour de France, Olympiader eller Pinsekarneval. Det måtte selvfølgelig vække bekymring i medicinalindustrien, som med rette frygtede adskillige tilbagefald. Direktør Lichtenstein var heller ikke fri for spekulationer. Ikke så meget på grund af forbrugernes fjernsyns-kikning. Han vidste, at der var en nøje sammenhæng mellem pillemisbrug menneskers lykkefølelse. Men det var de rige vestlige lande, der importerede og brugte hans medicin. Markedet kunne kun udvides ved at sænke prisen blandt mindre bemidlede nationers befolkninger. I hvert fald for en periode. WHOs resolution var udformet på en måde, der gav producenterne mulighed for at yde støtte til nødlidende gennem differentieret prispolitik. EuroMed’s markedsanalytikere havde haft ret i deres gentagne påstande om, at branchen skreg på alle slags ”helseprodukter”. Det havde man vidst i Canada i årevis. Produktionsapparatet herhjemme kunne forholdsvis let suppleres ved udbygning. Måske var det allerede for sent. Selv om han følte sig gammel og havde svært ved at følge med tiden, fejlede hans kræmmerinstinkt ikke noget. Når tobaksindustrien med held supplerede sin produktion med markedsføring af nikotinplastre og tyggegummi, var det nærliggende at realisere denne ressourceneutrale afbalancering af investering og udbytte. Da Eliza havde kørt Gerda Hansen hjem, fortsatte hun mod ud mod Klausdalsbrovej. Hendes telefon var sat på lydløs, da hun havde listet den ned i Gerdas indkøbstaske. I løbet at de næste par timer ville hun blive forsøgt kontaktet. Hun kørte langsomt forbi hovedkvarteret og parkerede et par hundrede meter fra hovedbygningen. Hun blev siddende et kvarters tid i bilen og hørte radioavis. Hans Jørgen Bonnichsen udtalte sig om ytringsfrihed for offentligt ansatte. Hun så ham for sig og smilede; ”¦ den pæne mand. Hun blev holdende et kvarters tid, før hun vendte bilen og kørte hjem til Amager for at skifte til varevognen. Hun var udmærket klar over, at de både kunne følge hendes telefon og hendes bils færden. De ville også kunne se bilen i Gladsaxe, når de gennemgik optagelserne fra overvågningskameraerne. Hvis hendes lille nummer lykkedes, havde hun mulighed for at komme lidt tættere på sin ”chef” eller en kollega. - Eller der ville slet ingen reaktion komme overhovedet. - Hvis PET ville undgå en skandale, blev de nødt til at gå ind på hendes betingelser. Hvis ”der tilstødte” hende noget, ville en lavine rive toppen af PET. Hun havde mere end en gang forsøgt at analysere situationen. Nu gjaldt det bare om at overleve. Esoteriske Slips Kap. 56 Knold og Tot Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
